Gyldendal A/S
10.7.2026 10:15:01 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse
Halvårsrapport 2026 - Gyldendal forbedrer indtjeningen i første halvår
Halvårsrapport 2026 - Gyldendal forbedrer indtjeningen i første halvår
SELSKABSMEDDELELSE nr. 12/2026
København, 10. juli 2026
Gyldendal A/S
Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for 2026 for Gyldendal A/S. Halvårsrapporten er ikke revideret. Gyldendal fastholder de finansielle forventninger til året som kommunikeret i selskabsmeddelelse nr. 6 af 24. marts 2026.
Omsætningen i 1. halvår 2026 steg med 57 mio. kr. til 413 mio. kr. mod 356 mio. kr. i samme periode i 2025. Forbedringen i omsætningen kan henføres til fysisk salg i forlagsvirksomheden og effekten af gennemførte akkvisitioner.
Gyldendal har i 1. halvår 2026 forbedret resultatet af den primære drift før særlige poster (EBIT) til 34 mio. kr. mod 6 mio. kr. i 1. halvår 2025. Forbedringen i EBIT skyldes den omtalte omsætningsvækst, fastholdelse af niveau for omkostninger samt tilpasning af afskrivningsprofiler (se selskabsmeddelelse nr. 3/2026).
Resultat efter skat udgør i første halvår 20 mio. kr. i 2026 mod 4 mio. kr. i 2025.
Adm. direktør Hanne Salomonsen udtaler:
”Det er tilfredsstillende at kunne præsentere en fremgang i halvårsresultatet for Gyldendal. En solid forretning er forudsætningen for, at vi kan opretholde vores ambitiøse investeringer i indholdsudvikling og teknologi. Det er også glædeligt, at de virksomheder, som vi har opkøbt i løbet af 2025 og 2026, bidrager positivt til Gyldendals økonomiske og publicistiske bundlinje.”
Forventninger til 2026
Gyldendals økonomiske forventninger for 2026 er uændrede og udgør:
- En omsætning på ca. 890-950 mio. kr. (799 mio. kr. i 2025)
- En EBIT-margin på 8-9% (7,7% i 2025)
GYLDENDAL A/S
For yderligere information:
Hanne Salomonsen, adm. direktør, kan kontaktes via kommunikationschef Niels Overgaard på no@gyldendal.dk
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Værdipapirfonden Sparindex10.7.2026 11:04:46 CEST | Press release
Værdipapirfonden Sparinvest - ophævelse af suspension
Sparinvest SICAV10.7.2026 11:02:25 CEST | Pressemeddelelse
Sparinvest SICAV - ophævelse af suspension
Investeringsforeningen SparDanmark Invest10.7.2026 11:00:39 CEST | Press release
Investeringsforeningen SparDanmark Invest - ophævelse af suspension
Investeringsforeningen Nykredit Invest10.7.2026 10:57:56 CEST | Pressemeddelelse
Investeringsforeningen Nykredit Invest - ophævelse af suspension
Investeringsforeningen Sparinvest10.7.2026 10:56:31 CEST | Pressemeddelelse
Investeringsforeningen Sparinvest - ophævelse af suspension
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum