3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering

9.7.2026 16:43:04 CEST | 3F | Pressemeddelelse

Del

3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.

Søren Heisel
Søren Heisel

De nyeste tal om arbejdspligten viser, at langt færre personer er omfattet af ordningen end regeringen først antog. Nye tal fra STAR viser, at 7.285 borgere var omfattet af arbejdspligten i april 2026. Da aftalen om arbejdspligt blev indgået i 2023 lød skønnet, at omkring 22.000 personer samlet ville blive omfattet, når ordningen var fuldt indfaset. Da ordningen trådte i kraft 1. januar 2025, nedjusterede Beskæftigelsesministeriet imidlertid forventningerne til 13.000 personer på grund af gunstige konjunkturer.

- 3F har fra starten været imod ordningen, så jeg synes det er fint, at langt færre er omfattet af arbejdspligten, end regeringen oprindeligt forventede. Men det ændrer ikke på, at vi fortsat er kritiske for brugen af nytteindsats, så det er en ordning vi følger meget tæt, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.

3F frygter fortsat, at brugen af nyttejob i arbejdspligten vil betyde, at man sætter kontanthjælpsmodtagere på offentlig ydelse til at varetage jobs, som rettelig burde være helt ordinære 3F-jobs på almindelige vilkår og som er dækket af overenskomst. Denne bekymring afdækker de nye tal fra STAR på ingen måde.

Da loven blev vedtaget i 2024, lovede politikerne, at ordningen ikke ville fortrænge almindelige 3F-jobs. Men i de nye tal fra STAR findes der ingen opgørelse på, hvilke slag jobs kontanthjælpsmodtagerne er blevet sat til at udføre, og om det dermed er almindelige 3F-jobs som fx rengøring, gartner eller havemand.

- Det er utilfredsstillende, at ministeriet ikke oplyser, hvor borgerne placeres i nytteindsats, og hvilke konkrete opgaver de løser. Det må ministeren og ministeriet kunne gøre bedre. Hvis vi på et oplyst grundlag skal kunne vurdere konsekvenserne af, at en så stor andel af målgruppen i arbejdspligten sendes i nyttejob. Jeg går derfor ud fra, at ministeren umiddelbart efter sommerferien vil igangsætte en tilbundsgående rapport, der giver et detaljeret billede af om ordningen lever op til politikernes løfter om, at der ikke sker fortrængninger. Samt ikke mindst hvad nytteindsatsen koster skatteyderne, siger Søren Heisel.

Samtidig understreger 3F, at målet bør være at hjælpe mennesker varigt ind på arbejdsmarkedet gennem uddannelse og opkvalificering. Her har nytteindsatsen også vist sig at være en fejlskud, da beskæftigelseseffekten af indsatsen er stort set ikke eksisterende.

- I 3F mener vi, at målgruppen for arbejdspligten har behov for uddannelse og opkvalificering, så de får de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Derfor har vi bl.a. udviklet idéer til målrettede integrations AMU og Erhvervsuddannelsesforløb, som jeg gerne vil drøfte med ministeren efter sommerferien, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse

I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye