Hver tredje dansker føler sig ikke tilpas i badetøjet
10.7.2026 07:43:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Sol og varme temperaturer har igen ramt Danmark, og mens danskerne tager mod stranden og offentlige bade, føler flere end hver tredje dansker sig ikke tilpas i at have badetøj på i offentligheden. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.

Sommervejret i Danmark lokker atter danskerne ud mod kysterne for at blive kølet af, men hver tredje dansker føler sig ikke tilpas med at smide tøjet og vise badetøjskroppen frem.
Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
I undersøgelsen svarer 14 procent, at de slet ikke er tilpas med at have badetøj på i offentligheden, mens 20 procent af danskerne er mindre tilpas med at vise badetøjskroppen frem.
Det vækker bekymring hos fagchef for Sundhed i Gjensidige, Mette Glad.
"Undersøgelsen viser, at en stor del af danskerne ikke føler sig tilpas i badetøj selv i situationer, hvor de burde kunne slappe af og nyde sommeren. Når vi ikke føler os trygge i vores egen krop i fællesskaber som stranden, påvirker det vores trivsel. Det kan gøre, at vi trækker os fra situationer, hvor vi ellers kunne have haft gode oplevelser sammen med andre."
Flere kvinder føler sig utilpas
Undersøgelsen viser desuden, at der er langt flere kvinder, der føler sig utilpasse i badetøj end mænd.
Hele 43 procent af kvinderne svarer, at de slet ikke eller i mindre grad føler sig tilpas med at have badetøj på i offentligheden. Til sammenligning gælder det kun 23 procent af mændene.
Ifølge Mette Glad peger forskellen på, at det ikke kun handler om den enkelte.
"Når forskellen er så markant, handler det ikke kun om den enkelte. Det afspejler også nogle idealer og forventninger til kroppen, som kan påvirke både selvværd og oplevelsen af at høre til i fællesskabet."
Hun har dog et godt råd.
"Husk, at næsten alle andre på stranden oftest er alt for optagede af deres egne tanker om deres egen krop til at lægge mærke til dig. Den erkendelse kan faktisk være ret befriende. Måske kan det også give lidt ro til at øve sig i at møde sig selv med mere kropsaccept og omsorg og fokusere mindre på, hvordan kroppen ser ud, og mere på, hvad den gør for dig, og hvordan du kan have det godt i den".
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.030 respondenter i juni 2026 af YouGov for Gjensidige.
|
I hvilken grad føler du dig tilpas i at have badetøj på i offentligheden? (fx når du er på stranden, ved en pool, eller i en svømmehal?) |
|||
|
Alle |
Kvinde |
Mand |
|
|
Slet ikke tilpas |
14 % |
18 % |
9 % |
|
I mindre grad tilpas |
20 % |
25 % |
14 % |
|
I nogen grad tilpas |
28 % |
33 % |
23 % |
|
I høj grad tilpas |
20 % |
15 % |
26 % |
|
I meget høj grad tilpas |
13 % |
6 % |
21 % |
|
Ved ikke |
5 % |
3 % |
7 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum