En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress

En tur på cykel til arbejdet, et møde, der tages med en gåtur, eller småøvelser inden dagens opgaver starter. 

Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at det kan give god mening at få kroppen i gang, hvis du vil undgå stresssymptomer. 

Studiet er baseret på data fra knap 75.000 personer og viser, at 30 minutters daglig fysisk aktivitet sænker risikoen for senere at ende med alvorlig stress med 26 procent i forhold til dem, der ikke udfører samme form for aktivitet. 

Allerede ved omkring to minutters daglig fysisk aktivitet var der to procents lavere risiko for alvorlig stress. 

- Vores forskning viser, at fysisk aktivitet i hverdagen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af stress. Og selv ganske få minutter ser ud til at give gevinst, siger professor Lars L. Andersen, der står bag det nye studie sammen med forskere fra University of Valencia, University of Chile og Public University of Navarra. 

Forskerne understreger, at den nye forskning viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og lavere risiko for at udvikle alvorlig stress, men ikke, at fysisk aktivitet alene forebygger alvorlig stress. Alvorlig stress kan skyldes mange forhold både i og uden for arbejdet. 

Små mængder tæller også

Deltagerne i undersøgelsen bar aktivitetsmålere i en uge, og forskerne fulgte dem derefter i knap otte år via hospitalsregistre. I løbet af perioden fik 533 personer en klinisk diagnose relateret til alvorlig stress. 

Et vigtigt fund i studiet er, at risikoen for alvorlig stress allerede var lavere ved et lavt niveau af fysisk aktivitet. Den største effekt per minut blev fundet fra cirka to minutter og op til lidt over 30 minutters daglig fysisk aktivitet. 

Det betyder, at de største gevinster ikke nødvendigvis kræver lange træningspas. Små ændringer i hverdagen tæller især for personer, der i dag bevæger sig meget lidt.

– For mange mennesker er det nemmere at tænke lidt fysisk aktivitet ind i det, man allerede gør i hverdagen, end at skulle finde tid til motion ved siden af alt andet. Småøvelser med kollegerne, aktiv transport eller walk and talk-møder i stedet for siddende møder er sunde og nemme måder at få fysisk aktivitet ind i hverdagen, siger Lars L. Andersen.

Bedst effekt mellem 2 til 30 minutter om dagen

Forskerne fandt, at de største gevinster pr. minut investeret tid lå i intervallet fra 15 til 220 minutter om ugen. Eller to til 30 minutter om dagen. 

Derefter fortsætter risikoen for alvorlig stress med at falde, men mindre stejlt.

– Her skal vi tænke på, hvad der både er effektivt og realistisk i en travl hverdag. Hvis man balancerer den investerede tid med udbyttet – at man forebygger alvorlig stress – så peger vores resultater på, at omkring en halv times fysisk aktivitet om dagen er en fornuftig anbefaling. Hvis man er meget mere aktiv, får man kun en lille ekstra gevinst, siger Lars L. Andersen.

Bevægelse kan tænkes ind i arbejdsdagen

Der er en god grund til at tænke mere fysisk aktivitet ind i hverdagen. Alvorlig stress kan føre til alvorlige følgesygdomme som angst, depression, demens og hjertekarsygdomme og er samtidig en stor udgift for både arbejdspladser og samfund. 

Et NFA-studie fra 2023 viste, at stressramte medarbejdere hvert år koster danske arbejdspladser mindst 16,4 milliarder kroner på grund af tabt produktion. 

De nye resultater kan være relevante for medarbejdere og arbejdspladser, der ønsker at arbejde forebyggende med alvorlig stress og skabe rammer for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Lars L. Andersen peger på, at mange danskere har stillesiddende arbejde. Her kan man tænke bevægelse ind som en naturlig del af arbejdsdagen, der ikke koster arbejdstid. 

Det handler ikke om at indføre noget nyt og stort. Det handler om at finde de små vinduer i arbejdsdagen, hvor man kan bevæge sig. Selv få minutters moderat til hård fysisk aktivitet har en betydning. Lægger man det sammen over en uge, kommer man hurtigt op på et niveau, der kan gøre en reel forskel for risikoen for alvorlig stress, siger Lars L. Andersen.

Han har fem konkrete råd til arbejdspladserne og medarbejderne:

1. Walk and talk-møder. Erstat de stillesiddende møder mellem 2-3 personer med gående møder. Det kan både give mere bevægelse og friske drøftelser.
2. Tag trapperne i stedet for elevatoren. En klassiker, men en af de mest effektive måder at få pulsen op flere gange dagligt.
3. Tag cyklen eller gå til arbejde. Hvis det kan lade sig gøre i praksis. 
4. Indfør aktive pauser med småøvelser som et alternativ til passive pauser. Et par minutters fælles øvelser med eller uden træningselastikker med kollegerne i løbet af dagen kan give et velkomment afbræk og styrke både musklerne og fællesskabet.
5. Brug fællesskabet. Det er nemmere at få fysisk aktivitet ind i arbejdsdagen, hvis I sammen sikrer nogle gode rutiner og for eksempel inviter til et gående møde i stedet for et stillesiddende møde.

FAKTA

• Studiet bygger på data fra 74.715 personer i alderen 40 til 69 år fra Storbritannien.
• Deltagerne blev fulgt over en periode på otte år. Data er senest indsamlet i 2022.
• 533 personer fik en klinisk diagnose relateret til alvorlig stress i perioden.
• Cirka 30 minutters daglig fysisk aktivitet er forbundet med cirka 26 procent lavere risiko for alvorlig stres i forhold til dem, der ikke udførte samme form for aktivitet.
• Allerede omkring to minutters daglig fysisk aktivitet var forbundet med en lille, men statistisk sikker, lavere risiko.
• Den største gevinst ses i spændet op til omkring 30 minutters daglig aktivitet. Risikoen falder ved omkring to minutters daglig aktivitet med cirka to procent og ved cirka 30 minutters daglig aktivitet til cirka 26 procent lavere risiko.

Om studiet

Studiet er et prospektivt kohortestudie baseret på data fra UK Biobank. Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem moderat til hård fysisk aktivitet og senere risiko for alvorlig stress. Fysisk aktivitet blev målt objektivt med aktivitetsmålere, mens alvorlig stress blev identificeret gennem hospitalsregistre.

Sådan gjorde forskerne

Deltagerne bar aktivitetsmålere i en uge, som målte, hvor mange minutter om ugen de var moderat til hårdt fysisk aktive. Derefter fulgte forskerne deltagerne for at se, om de senere fik en diagnose med sygdomsklassifikationens kode Z73.3 “Stressbelastning, ikke klassificeret andetsteds” som det primære udfaldsmål, eller Z56.6 “Anden fysisk eller mental belastning i forbindelse med arbejde” som det sekundære udfaldsmål. Disse to diagnosekoder er i studiet defineret som ”klinisk diagnosticeret stress”. 

Analyserne blev justeret for en række forhold, der kan have betydning for risikoen for stress, blandt andet alder, køn, etnisk baggrund, rygning, alkoholforbrug, uddannelse, beskæftigelsesstatus, selvvurderet helbred, kostkvalitet, kropsmasseindeks, medicinbrug og håndgrebsstyrke. 

Personer med alvorlig sygdom eller tidligere registreret alvorlig stress ved studiets start indgik ikke i analysen.

Ekstern finansiering

Ingen ekstern finansiering 

Styrker og begrænsninger ved studiet

En væsentlig styrke ved studiet er, at fysisk aktivitet blev målt objektivt med aktivitetsmålere, og at alvorlig stress blev identificeret i hospitalsregistre. Det mindsker risikoen for nogle af de usikkerheder, der kan være ved selvrapporterede oplysninger. Det er også en styrke, at undersøgelsen er prospektiv, og at deltagere med diagnoser ved studiets start er ekskluderet. 

Studiet har samtidig en række begrænsninger. Begrænsningerne omfatter, at data, som kommer fra den britiske UK Biobank, ikke er fuldt repræsentativ for hele den britiske voksenbefolkning, og at studiet kun fanger de mest alvorlige stresstilfælde, der kræver hospitalsbehandling og ikke den bredere oplevelse af stress i befolkningen. 

Selvom studiet ikke bygger på danske data, vurderer forskerne, at resultaterne også er relevante i en dansk sammenhæng, fordi studiet undersøger en generel sammenhæng mellem fysisk aktivitet og risikoen for alvorlig stress. Desuden er den fysiske aktivitet kun målt i én uge ved studiets start, og deltagerne kan have ændret deres aktivitetsniveau i løbet af opfølgningsperioden. En sådan ændring vil underestimere den beskyttende effekt. Endelig er antallet af tilfælde af arbejdsrelaterede belastninger relativt lille (250), hvilket giver mindre statistisk styrke i denne del af analysen.

Studiet viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og lavere risiko for en alvorlig stress, men studiet dokumenterer ikke en direkte årsagssammenhæng. Alvorlig stress kan skyldes mange forhold i og uden for arbejdet.