Forsikring & Pension

Ny analyse: Danmark er det største investeringsland for pensionsbranchen

10.7.2026 10:15:22 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Del

Danmark er pensionsbranchens ubetinget største investeringsland, og europæiske investeringer vokser mest i pensionsporteføljen. Det fremgår af ny analyse fra F&P.

F&P har opgjort pensionsbranchens samlede investeringer, og Danmark er ubetinget det største investeringsland for de danske pensionsselskaber. Hele 38 pct. af pensionsformuen er placeret i danske aktiver. Det skal ses i lyset af, at Danmarks BNP udgør omkring 0,4 pct. af verdens samlede BNP. Det betyder, at pensionsbranchen har investeret omkring 100 gange mere i Danmark, end størrelsen på dansk økonomi egentlig tilsiger.

 - Der har været skrevet meget om, at investorer ser meget mod USA, da afkastet gennem længere tid ganske enkelt har været bedre end i Europa. Men i 2025 var det de europæiske investeringer, der voksede relativt mest. Og det er ovenikøbet fraregnet investeringerne i Danmark, som stadigvæk med afstand er investeringsland nummer 1 for branchen, fortæller underdirektør Tom Vile Jensen i F&P.  

Den europæiske beholdning steg med omkring 13 pct. sammenlignet med året før. Det betød, at de europæiske aktivers vægt i pensionsporteføljen steg med 1,7 procentpoint. 21 pct. af pensionsinvesteringerne er nu placeret i det øvrige Europa uden for Danmark.

 - Danmark er fortsat det land, de fleste pensionsopsparingsmidler er investeret i. Selv om vi kæmper med at få bedre rammer for at investere i nye vækstvirksomheder i Danmark og Europa, så har det ikke holdt pensionsselskaberne tilbage for at øge deres europæiske investeringer i det forgangne år, fortæller Tom Vile Jensen.

Nøgleord

Vedhæftede filer

Links

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye