GF Forsikring

Smartphones og AirPods forsvinder på festival: Ét simpelt råd kan hjælpe

14.7.2026 06:30:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Ifølge GF Forsikring forsvinder der meget småelektronik på sommerens festivaler som følge af både tyverier og ejerens egen uagtsomhed. Med ét simpelt råd kan man dog nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen, lyder det.

Sommerens festivaler er godt i gang, og i løbet af den næste måneds tid tiltrækker store festivaler som Grøn Koncert og Smukfest gæster fra nær og fjern. GF Forsikring kommer med gode råd til at nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen. (Foto: ScanPix Pro/David Hornback. Dette billede må kun bruges i forbindelse med omtale af GF Forsikring)
Sommerens festivaler er godt i gang, og i løbet af den næste måneds tid tiltrækker store festivaler som Grøn Koncert og Smukfest gæster fra nær og fjern. GF Forsikring kommer med gode råd til at nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen. (Foto: ScanPix Pro/David Hornback. Dette billede må kun bruges i forbindelse med omtale af GF Forsikring)

Sommerens festivaler er vel under afvikling, og tusindvis af musikglade danskere har allerede nydt dage med høj sol, kolde drinks og musik for enhver smag, mens andre netop nu gør sig klar til næste kulturelle indtag.

Men for hundredvis ender festivalbesøget med en uventet regning for bortkommen elektronik. Særligt musikanlæg, telefoner og høretelefoner er ifølge forsikringsselskabet i risikogruppen for at forsvinde i sommervarmen.

- Når vi danskere holder sommerferie og for eksempel tager på musikfestivaler, er vi nok lidt mindre strukturerede og ryddelige, end vi plejer at være. I stedet har vi fokus på at nyde musikken og være sammen med venner og bekendte, og som konsekvens oplever vi år efter år en påfaldende interesse for vores elektronikforsikring efter begivenheder som Roskilde Festival og Smukfest, lyder det fra Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.

Det er særligt iPhones, AirPods og små, transportable musikanlæg, som er årsagen til henvendelserne fra GF Forsikrings medlemmer. Årsagen til objekternes forsvinden mistænkes typisk at være tyveri, selvom ejerens egen uagtsomhed nok kan tænkes at have en medvirkende årsag i flere tilfælde.

Et simpelt råd kan hjælpe
I Danmark afholdes der hvert år op mod 100 musikfestivaler rundt om i landet. Ifølge Kulturens Analyseinstitut runder det samlede billetsalg og besøgstal til danske festivaler årligt 1,2 millioner gæster.

Ifølge Martin Rundager er der et simpelt råd, som kan hjælpe de mange festivalgængere til at gøre oplevelsen mere sikker for de medbragte elektroniske ejendele. Rådet beror på, at der ofte er hjælp at hente blandt festivalens øvrige gæster.

- Et simpelt råd er at skrive navn og nummer på de ting, man er nervøs for at miste. Et visitkort i tegnebogen, et telefonnummer på et etui og et baggrundsbillede på telefonen med navn og nummer gør det nemt for en venligsindet festivalgæst at hjælpe dig med at få dine ting tilbage. Så kan festen fortsætte, uden man behøver holde sig ædru og årvågen under hele Roskilde Festival, siger han.

For at have den ønskede effekt bør telefonnummeret ikke være dit eget men til en af dem, du er på festival sammen med. Det er især en fordel, hvis det er din telefon, der bliver fundet.

I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye