Dacapo Records

Den første kvindelige danske symfoniker

7.8.2026 11:00:00 CEST | Dacapo Records | Pressemeddelelse

Del

Nancy Dalberg skrev sig på sensationel vis ind i en af de mest krævende musikalske genrer med sin symfoni fra 1917. Snart kan den endelig høres i ny indspilning med Copenhagen Phil og Thomas Dausgaard.

Nancy Dalbergs Symfoni i cis-mol fra 1917 udkommer nu for første gang i sin oprindelige form i en ny indspilning af Copenhagen Phil og Thomas Dausgaard. Udgivelsen tegner et portræt af en komponist, der trodsede samtidens fordomme og på sensationel vis skrev sig ind i en af de mest krævende musikalske genrer. 

Udkommer 21. august 2026 som digital EP.
Lyt til symfoniens andensats, som netop er udkommet som single.

En sensationel uropførelse

Der var stor spænding op til uropførelsen af Nancy Dalbergs Symfoni i cis-mol i 1918. Pressen var mødt talstærk op for at være til stede når Dalberg, som den første kvinde i Danmark, fik en symfoni opført og endda med hendes underviser Carl Nielsen på dirigentpodiet.  

I de efterfølgende anmeldelser var det mest sensationelle dog, at en kvinde havde formået at komponere musik i en så monumental genre og endda lige så godt som en mand. Andre var kritiske, blandt andet overfor den manglende sammenhæng mellem symfoniens tre satser. Dalberg udskillede selv senere den anden og tredje sats fra værket under betegnelsen To stykker for orkester, op. 9.

"Skælvende intimitet og storladen dramatik"

Med den nye indspilning kan vi for første gang høre værket som det oprindeligt var tænkt, med tre satser i en symfonisk helhed. I de to første satser hersker der en stemning af uro, uforløsthed og tristesse, mens finalen åbner op for et helt andet livsbekræftende og energifyldt rum.

I symfonien skinner det tydeligt igennem at Nancy Dalberg havde sans for for effektfuld instrumentation og at hun var orienteret mod samtidens internationale tendenser. Kristeligt Dagblad beskriver hvordan symfonien veksler mellem "skælvende intimitet og storladen dramatik – vrissende violiner, romantisk fylde, stor klanglig skønhed".

Eneste kvindelige danske symfoniker

Nancy Dalbergs karriere udfoldede sig i en tid, hvor mulighederne for kvindelige komponister var stærkt begrænsede. Mange af hendes værker blev kun opført få gange, ofte ved koncerter hun selv organiserede og finansierede.

Blandt de få kvinder, der gjorde sig bemærket som komponister i Danmark på dette tidspunkt, var hun den eneste, der kastede sig over symfonigenren. Så vidt vides har ingen dansk kvindelig komponist siden taget genren op siden.

Indspilningen er en del af et større projekt i samarbejde med Copenhagen Phil og forlaget Edition·S og vil senere blive udgivet på CD, sammen med flere orkesterværker af historisk oversete danske kvindelige komponister.

Kontakter

Billeder

Copenhagen Phil (Kim Matthäi Leland)
Copenhagen Phil (Kim Matthäi Leland)
Download
Thomas Dausgaard (Thomas Grøndahl)
Thomas Dausgaard (Thomas Grøndahl)
Download
Album cover
Album cover
Download

Links

Om Dacapo Records

Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

https://dacapo-records.dk/da

Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.

Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.

Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.

Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye