Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur
8.7.2026 14:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen aflægger 8.-9. juli et besøg til Montenegros hovedstad Podgorica, hvor han blandt andet vil mødes med sin montenegrinske kollega, udenrigsminister Ervin Ibrahimović, samt landets premierminister Milojko Spajić.
Besøget markerer Danmarks stærke opbakning til Montenegros ambitioner om at blive EU-medlemsland og følger op på et stadig tættere bilateralt forhold, der blandt andet fik Montenegro til at åbne ambassade i København i juni 2025.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
"Montenegro vil Europa. Det viste de, da de blev medlem af NATO i 2017, og det viser deres imponerende reformtempo, der gør, at de er godt på vej til at leve op til kriterierne for EU-medlemskab. Montenegro har kurs mod at lukke EU-optagelsesforhandlingerne snart, og det skal vi understøtte.”
Montenegro er det land på Vestbalkan, der formelt er nået længst i EU-optagelsesprocessen. Landet har åbnet alle forhandlingskapitler, foreløbigt lukket 16 kapitler og har et selverklæret mål om at lukke forhandlingerne ved årsskiftet med henblik på EU-medlemskab i 2028.
Under besøget vil udenrigsministeren desuden drøfte, hvordan Danmark og EU kan hjælpe Montenegro i mål med de udestående forhandlingskapitler. 16 af 35 forhandlingskapitler er allerede lukket, ligesom arbejdet med den kommende tiltrædelsestraktat med Montenegro er sat i gang.
Montenegro fejrer i år 20-året for landets selvstændighed, efter at Montenegro blev uafhængigt af Serbien i 2006. Montenegro har siden 2010 haft status som EU-kandidatland og selve optagelsesforhandlingerne begyndte to år efter i 2012 under dansk EU-formandskab.
For yderligere information kan pressevagten kontaktes på: Pressevagten@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
Udenrigsministeren: Kasakhstan og Usbekistan åbner nye muligheder for Danmark30.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Besøget i Usbekistan og Kasakhstan skal styrke Danmarks relationer til to af regionens vigtigste lande, åbne nye muligheder for dansk erhvervsliv og bidrage til et stærkere europæisk aftryk i Centralasien. Derfor rejser udenrigsministeren fra den 30. september til den 3. oktober til Almaty og Astana i Kasakhstan og Tasjkent i Usbekistan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum