Få trafikale gener ved Marselis Boulevard fra midten af juli til august
8.7.2026 11:07:05 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I forbindelse med jordbundsundersøgelser under Marselis Boulevard vil de trafikale gener fra midten af juli til starten af august være begrænsede og uden påvirkning af kørebanerne.

Vejdirektoratets entreprenør, som er ved at undersøge de underjordiske forhold forud for anlæggelsen af Marselistunnelen, planlægger ikke megen aktivitet hen over sommerferien.
Fra uge 29 til 33 vil der være enkelte undersøgelser, som påvirker gående og cyklister på Marselis Boulevard. I samme periode kan der være enkelte boringer på sideveje, som dog ikke medfører større afspærringer.
Trafikanter på Marselis Boulevard vil have frie kørselsforhold efter den 17. juli, hvor den nuværende spærring af et østgående spor mellem Stadion Allé og Dalgas Avenue samt venstresvingsbanen mod Stadion Allé fra Marselis Boulevard ophæves. Perioden uden trafikale gener på boulevarden forventes at vare frem til midten af august.
Arbejder på Sumatravej
Mandag den 13. juli går Vejdirektoratets entreprenør i gang med at lave geotekniske undersøgelser på Sumatravej. Arbejdet vil foregå i siderne langs vejen, og kørebanen holdes fri.
Fodgængere og cyklister skal være opmærksomme, da boreriggen og arbejdet omkring den, vil påvirke fortov og cykelsti.
Arbejder på Strandvejen
Fra mandag den 3. august går entreprenøren igen i gang med at lave undersøgelser på fortovet ved Strandvejen. Fodgængere henvises til at benytte cykelstien, og både cyklister og fodgængere skal derfor være opmærksomme på at cykelstien i perioden bliver en kombineret cykel- og gangsti.
Følg med i generne på vd.dk
Arbejdet med de geotekniske undersøgelser er svære at tidsfastsætte varigheden af præcist, og derfor kan tidsplanerne med jordbundsundersøgelser hurtigt forskyde sig. Planen for, hvornår der bores hvor tilpasses derfor ofte.
Mens de geotekniske undersøgelser generer trafikken med inddragelse af kørespor og lignende vil Vejdirektoratet lave servicemeddelelser med information, som bliver sendt til pressen samt lagt på vd.dk/marselis. I servicemeddelelserne vil Vejdirektoratet informere om, hvor man den kommende tid kan forvente, at der vil være trafikale gener.
Vejdirektoratet beklager de trafikale udfordringer, som arbejdet medfører. Det forventes at der vil være trafikale gener som følge af jordbundsundersøgelserne langs Marselis Boulevard det meste af året ud.
Nøgleord
Kontakter
Michael Schmidt VosgerauProjektchefVejdirektoratet
Tlf:3121 0967mosc@favrskov.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum