Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov
8.7.2026 10:45:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.

Projektet Styrke tilbyder borgere med slidgigt - også kaldet artrose - et gratis otte ugers forløb med superviseret træning og undervisning. Målet med forløbet er at mindske borgernes smerter, forbedre deres funktionsevne og i nogle tilfælde også udskyde behovet for operation.
Efter kun 7,5 måned er 1.000 borgere blevet tilknyttet forløbet – og det viser et markant behov for lettilgængelige behandlingstilbud til mennesker med artrose.
- Der er en stor gruppe borgere, som ikke har råd til træning selv, men som heller ikke er klar til operation. De har tidligere været efterladt uden et godt alternativ. Mange mennesker med artrose lever med smerter og nedsat funktion, selvom vi ved, at træning kan hjælpe markant. Når tilbuddet samtidig er gratis, fjerner vi en vigtig barriere for deltagelse, fortæller Søren Thorgaard Skou, professor i træning og sundhed på Syddansk Universitet og forskningschef på Midt- og Vestsjællands Hospital.
Mindsker ulighed i sundhed
Artrose er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark, og med en tidlig indsats kan man gøre en stor forskel. Efter gennemførelsen af forløbet på otte uger vil det for nogle borgere fortsat være nødvendigt med en operation. Men for de fleste betyder træningen en reduktion i deres smerter og en forbedret livskvalitet - og mange lykkes også med at udskyde operation.
Projekt Styrke blev lanceret med ambitionen om at gøre evidensbaseret behandling mere tilgængelig for borgere med artrose i knæ og hofte og dermed give flere mulighed for at få den rette hjælp i tide.
- Det her er et meget konkret eksempel på, hvordan vi kan arbejde med at mindske ulighed i sundhed. Jeg er meget glad for, at vi i tæt samarbejde med flere aktører i sundhedsvæsenet lykkes med at gøre det nemmere for borgerne at få den hjælp, de har brug for. Den massive interesse for forløbet fortæller os, at vi rammer et reelt behov, siger Jens Ravn, der er formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation i Region Sjælland.
Gevinster for både borgeren og samfundet
Udover en stor gevinst for borgerne så er der også gevinster at hente for både kommuner, regioner og staten – projektet kan nemlig potentielt betyde store besparelser.
Bruger man den sundhedsøkonomiske model (SØM), vil samfundet nemlig ved en investering på 7.500 kroner potentielt se ind i en besparelse over 10 år på op til 180.000 kroner pr. borger, der gennemfører træningsforløbet.
- Det er bemærkelsesværdgt, hvor mange borgere der både tager imod tilbuddet og aktivt engagerer sig i at forbedre deres egen sundhed. Når indsatsen samtidig kan dokumenteres at give både bedre livskvalitet for borgerne og betydelige samfundsøkonomiske gevinster, er det et stærkt argument for at investere i den type forebyggende løsninger. Projektet understreger også værdien af et tæt samarbejde på tværs af kommuner, regioner og andre aktører i sundhedsvæsenet, siger Mickael Bech, professor i sundhedsledelse og -politik på Syddansk Universitet og bestyrelsesmedlem i Den Sociale Investeringsfond.
Projektet er et samarbejde mellem Næstved Kommune, Den Sociale Investeringsfond og Region Sjælland understøttet af Forebyggelsessekretariatet og Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez på Midt- og Vestsjællands Hospital.
Kontakter
Jens Ravn, formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation i Region Sjælland, tlf. 51 54 08 82
Søren Thorgaard Skou, professor i træning og sundhed på Syddansk Universitet og forskningschef på Midt- og Vestsjællands Hospital, tlf. 23 70 86 40
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse og -politik på Syddansk Universitet og bestyrelsesmedlem i Den Sociale Investeringsfond, tlf. 23 61 24 64
Billeder




Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery18.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
Flere afgange og natbusser skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 28. juni 2026 indfører Region Sjælland en række nye tiltag i den kollektive trafik. Natbusser, flere afgange og bedre forbindelser til uddannelse skal gøre det nemmere at komme rundt – også uden for myldretiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum