Arv til nevøer og niecer på tilbud, men en forkert gave kan koste over halvdelen i skat

Et politisk lovforslag, der vil sænke afgiften på arv til nevøer og niecer markant, er tilbage på sporet, efter at have været sat på pause under valgkampen. Hvis forslaget vedtages, vil tusindvis af danskere kunne sende mere af deres formue videre til familien og mindre til staten.

"Det er et af de største arvepolitiske skift i mange år. For mange barnløse danskere er nevøer og niecer de nærmeste arvinger, og her vil forskellen kunne mærkes direkte på arvens størrelse," siger privatøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask.

Forslaget går ud på, at nevøer og niecer skal betale 15 procent i boafgift – på linje med den nærmeste familie.

"Det er en kæmpe forskel, om pengene gives som arv eller som gave. Mange vil naturligt tro, at når afgiften på arv sænkes, så gælder det også gaver til nevøer og niecer. Men det gør det ikke – og den misforståelse kan blive meget dyr," fortæller Brask.

Fra skattesmæk til skattelettelse
I dag bliver arv til nevøer og niecer beskattet hårdt. Ud over boafgiften på 15 procent betales en tillægsboafgift på 25 procent, hvilket giver en samlet effektiv beskatning på op til 36,25 procent.

”Den beskatning vil lovforslaget lave om på,” siger Bettina Brask.

Gaver er stadig en skattemæssig fælde
Mens arven står til at blive billigere, gælder de nye kommende toner fra Christiansborg ikke større gaver til nevøer og niecer.

Her risikerer modtageren fortsat at blive beskattet af beløbet som personlig indkomst.

"Vi ser ofte, at familier ønsker at hjælpe næste generation, mens de selv lever. Men en stor gave til en nevø eller niece kan i værste fald blive beskattet med over 50 procent. Derfor er det vigtigt at tænke sig om, før pengene skifter hænder," siger Bettina Brask.

Ny regel åbner en sidevej
Fra 1. januar 2027 bliver søskende en del af kredsen af nære relationer i bo- og gaveafgiftsreglerne. Det betyder, at af den del af gaven, der overstiger den afgiftsfrie gavegrænse på 80.600 kr. i 2026, skal der betales 15 pct. gaveafgift. Herefter kan søskende vælge at give penge videre til sine egne børn efter de almindelige regler mellem forældre og børn.

"De nye regler kan skabe flere muligheder for familier, som ønsker at planlægge et generationsskifte i god tid. Men reglerne kræver, at alle dispositioner er reelle og ikke blot et forsøg på at komme uden om beskatningen," siger Bettina Brask, der understreger, at der er grænser for opfindsomheden.

Hvis en søskende blot fungerer som aftalt mellemstation for pengene, kan skattemyndighederne, ifølge Bettina Brask, se igennem konstruktionen og betragte beløbet som en direkte gave til nevøen eller niecen.

"Det afgørende er, at din søster eller bror faktisk får råderet over pengene og selv træffer beslutningen om, hvad der skal ske med dem. Ellers kan gevinsten hurtigt forsvinde i ekstra skat," siger Bettina Brask.

Lavere afgift til familien – højere afgift til million-boerne
Samtidig peger den politiske retning også mod højere beskatning af de største formuer.

Regeringen har varslet en model, hvor den del af et bo, der overstiger 10 millioner kroner, kan blive ramt af en samlet boafgift på 30 procent.

"Vi bevæger os hen mod, hvor familierelationen får større betydning, men hvor de største formuer samtidig kan blive beskattet hårdere. Derfor bliver planlægning vigtigere end nogensinde før," fortæller Bettina Brask og fortsætter:

”At politikerne vil gøre det billigere at arve fra sin tante eller onkel, er positivt for den enkelte. Men vil man give pengene væk, mens man lever, er der stadig mange skattemæssige faldgruber. Derfor kan god planlægning være forskellen på en gave til familien eller en gave til Skat.”

Skatte- og Vækstministeriet har bekræftet, at forslaget kommer på bordet igen.

For mange familier rejser de kommende ændringer en række spørgsmål Skal pengene gives løbende eller først ved arv? Skal man vente på de nye regler? Hvem bør modtage formuen – og hvornår?