Store kommunale forskelle efter første år med juniormesterlære

Et år efter juniormesterlæreordningen trådte i kraft, er der meget store kommunale forskelle på, hvor mange unge, der prøver det faglærte liv af i en virksomhed. Blot hver femte kommune levede i skoleåret 25/26 op til regeringens målsætning om, at fem procent af en årgang skal i juniormesterlære. Det viser en aktindsigt til alle landets kommuner, som erhvervsorganisationen TEKNIQ har lavet, og som 85 ud af 98 kommuner har svaret på.

I nogle kommuner er op mod hver 10. elev i 8. og 9. klasse tilmeldt juniormesterlæren, mens det er under en procent af årgangene i andre kommuner.

- Når nogle kommuner kan få en relativt stor andel af eleverne i gang med juniormesterlære, viser det, at modellen virker, når der er fokus på den. Derfor håber vi, at flere kommuner, hvor ordningen næsten ikke bruges, ser på, hvad de kan gøre anderledes for at bygge bro mellem skolerne, eleverne og lokale virksomheder, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

Samtidig viser en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ, at virksomhederne i det tekniske erhvervsliv faktisk er klar til at tage imod eleverne. Knap fire ud af 10 vil gerne have en juniormesterlærling, og hver ottende har allerede én, ifølge undersøgelsen.

Brug for flere faglærte
Juniormesterlære giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at kombinere skolegang med praktisk erfaring i en virksomhed, når de to dage om ugen skifter bøgerne ud med praktik i virkeligheden. Ifølge TEKNIQ er ordningen vigtig, fordi den kan give flere unge appetit på erhvervsuddannelserne og en fremtid som faglært.

- Vi har brug for mange flere faglærte i de kommende år, ikke mindst hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Derfor skal vi vække interessen tidligere og vise de unge, at en erhvervsuddannelse kan føre til et arbejdsliv med teknologi, ansvar og masser af muligheder, siger Maria Schougaard Berntsen.