Synergi

SMV’er er udfordret af endnu en energikrise - men hjælpen er løbet tør

10.7.2026 06:00:00 CEST | Synergi | Pressemeddelelse

Del

Verden er ramt af den anden energikrise på fem år, og de højere energipriser presser bl.a. danske SMV’er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV’ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom. Samtidig bremses virksomhederne af manglende rådgivning, bureaukrati og en støtteordning, der favner for få projekter. Det nye regeringsgrundlag varsler ikke hurtig assistance. Derfor foreslår en bred alliance af organisationer nu fire konkrete forbedringer, der skal hjælpe flere virksomheder i gang med at energieffektivisere og dermed polstre sig mod fremtidige energikriser.

Ved den seneste energikrise i 2022 var næsten hver anden SMV udfordret af forhøjede energipriser. Nu ruller en ny energikrise – og intet tyder på, at det bliver den sidste. Danske SMV’er har derfor behov for en hurtig håndsrækning, hvis de skal skrue ned for energiforbruget og op for robustheden. Desværre er Erhvervspuljen med netop det formål tømt som følge af ekstraordinært stor interesse. Dermed risikerer mange virksomheder at måtte udskyde eller helt opgive investeringer, der både kan sænke energiregningen, mindske CO2-udledningen og styrke dansk konkurrenceevne.

I det nye regeringsgrundlag er der ikke umiddelbart lagt op til en hurtig håndsrækning til virksomhederne. Regeringen vil dog ”årligt afsætte 2 mia. kr. til elektrificering og energi”. Her vil det være oplagt at kanalisere en stor del af midlerne videre til SMV’erne.

SYNERGI, SMVdanmark, TEKNIQ, Landdistrikternes Fællesråd, IDA, FRI og Varmepumpeindustrien opfordrer derfor den kommende regering til hurtigst muligt at tage hånd om virksomhedernes udfordringer. Parterne foreslår bl.a. at give flere virksomheder adgang til støtte via nye midler til Erhvervspuljen – efter forbillede af det strakstilskud, regeringen allerede har givet boligejere til grøn omstilling. Erhvervspuljen har været en stor succes, siden den trådte i kraft i 2020. Samlet leverer puljen årligt:

  • Knap 2.000 GWh energisparelser i virksomhederne
  • Mere end 550.000 ton sparede CO2-udledninger
  • En milliardbesparelse på energiregningen

Samlet foreslår organisationerne følgende:

  1. Akut kapitaltilførsel til Erhvervspuljen, så ordningen kan genåbnes hurtigst muligt i 2026.
  2. Tilskud til energirådgivning, så flere SMV’er får overblik over besparelsespotentialer og konkrete projekter.
  3. Sænk minimumsstøtten fra 50.000 kr. til 10.000 kr., så mindre projekter igen kan få støtte.
  4. Gør ansøgningsprocessen enklere, blandt andet ved at reducere dokumentationskrav og gøre det lettere at søge om flere tiltag.

Finansieringen af første forslag kan hentes i de ca. 900 mio. ubrugte kroner fra Erhvervspuljens første år.

Høj energieffektivitet har traditionelt være en stor konkurrencefordel for dansk erhvervsliv. I en analyse har Nationalbanken tidligere konkluderet, at energieffektivitet gav danske virksomheder en lønkonkurrencefordel svarende til 9 pct. eller 27 kr. pr. time.

Desværre tyder nye tal på, at energieffektiviseringen af dansk industri og erhvervsliv er gået i stå. Fraregner man medicinalsektoren, har der ikke været nogen forbedring af industriens energiintensitet (et nøgletal for, hvor meget energi der bruges pr. produceret enhed) siden 2020. Den er tværtimod steget med 0,5 pct.

Læs hele udspillet her.

Citater:

Claus Ekman, direktør i SYNERGI:

”Når virksomhederne mindsker deres energispild, har det en positiv effekt på konkurrenceevnen, energiuafhængigheden og vores fælles klimamål. Selv om der ofte er tale om en rigtig god investering med en kort tilbagebetalingstid, kan det dog være svært for særligt SMV’er at identificere potentialerne og finansiere omstillingen til et grønnere, lavere og mere effektivt energiforbrug. Derfor er det brandærgerligt, at Erhvervspuljen er tom, nu hvor virksomhederne har allermest brug for den. Det håber jeg, den nye regering vil reagere på.”

Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ:
 “Tårnhøje energipriser er en eksistentiel udfordring for mange virksomheders konkurrencekraft og robusthed. Svaret er mere grøn energi og ikke mindst mere energieffektivisering, men Erhvervspuljen, der netop skal understøtte omstillingen, fungerer ikke optimalt. Det efterlader virksomheder med svære vilkår for at energieffektivisere og imødekomme de høje energipriser.”

Kasper Munk Rasmussen, branchechef i SMVdanmark:

"De seneste år har vist, at høje energipriser desværre er noget, vi kan forvente bliver et tilbagevendende fænomen. Derfor skal vi hjælpe virksomhederne med at gøre sig mindre sårbare. Når Erhvervspuljen er tømt, risikerer rentable investeringer i lavere energiforbrug at blive udskudt eller droppet. Særligt hos de mindre virksomheder. Det svækker både virksomhedernes konkurrenceevne og den grønne omstilling. Derfor opfordrer vi til at der tilføres flere midler til Erhvervspuljen, så de projekter, der allerede står klar, kan gennemføres. Finansieringen kan helt oplagt findes i de ubrugte midler, der allerede ligger i ordningen. Samtidig skal puljen gøres langt enklere, så flere små virksomheder faktisk kan bruge den.”

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd:

”Energipriserne er steget markant, og det mærkes hos de mange små og mellemstore virksomheder, der er rygraden i land- og yderområderne. Derfor haster det med at hjælpe SMV’erne med at investere i energieffektivisering og omlægge til grøn energi, bl.a. gennem målrettede tilskud. Netop i landdistrikterne er sådanne tilskud afgørende, fordi adgangen til finansiering ofte er væsentligt dårligere end for virksomheder i større byer.”

Laura Klitgaard, formand for IDA:

"Der er et stort potentiale for energibesparelser i danske SMV'er. Løsningerne findes, viljen er der, og vores rådgivende ingeniører har viden til at pege på, hvor gevinsterne er størst. Det, der mangler, er forbindelsen imellem dem. Derfor giver det god mening at give SMV'erne nemmere adgang til energirådgivning, så vi får koblet de rigtige kompetencer med de virksomheder, der har brug for dem"

Majbrit Juul, chef for bæredygtighed, byggeri og anlæg, Foreningen af Rådgivende Ingeniører:

”Kvalificeret og uvildig rådgivning er efter vores opfattelse en central del af løsningen for, at erhvervspuljens midler kan skabe størst mulig energibesparelse – og derigennem også størst værdi – både for den enkelte virksomhed og for samfundet. At udvide ordningen til også at omfatte tilskud til energirådgivning, ville derfor være en stor optimering, der potentielt kan få de samme midler til at have endnu større effekt.”

Morten Lund Kristensen, sekretariatsleder i Varmepumpeindustrien:

"Vi oplever en enorm interesse fra virksomheder i at rykke på den grønne omstilling – viljen og engagementet fejler ingenting. Udfordringen ligger, særligt for de små og mellemstore virksomheder, i vejen fra interesse til investering. De har typisk ikke viden eller ressourcer til at kortlægge muligheder og finde finansiering. Her er Erhvervspuljen afgørende som katalysator. Og netop derfor har vi brug for at styrke puljen, så den kan matche virksomhedernes efterspørgsel. Jeg håber at den nye regering vil sikre at virksomhederne ikke står alene med de grønne ambitioner.”

 

Fakta: Erhvervspuljen

Erhvervspuljen blev etableret med Energiaftalen fra 2018 og er en tilskudspulje til energieffektivisering i virksomheder. Med klimaaftalen for energi og industri fra 2020 fik puljen tilført nye midler og blev et vigtigt redskab til at nå Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030. Erhvervspuljen medfører dog også afledte effekter som fx lavere energiregninger, der særligt er vigtige i en tid med høje energipriser.

Puljen støtter blandt andet udskiftning af forsynings- og procesanlæg, konvertering fra olie og gas til grøn energi, optimering af styring og regulering, belysning og forbedring af klimaskærm.

I 2026 er der foreløbig ansøgt om 336 mio. kr., selv om puljen kun rummer 307 mio. kr. Fra 2027 til 2029 er der afsat 213 mio. kr. årligt. Puljen udløber efter 2029.

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i energisystemet, i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne. SYNERGI består af en række toneangivende store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

SYNERGI: Nye midler sender stærkt signal om regeringens ambitioner for elektrificering og grøn varme19.6.2026 10:39:18 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen tilfører 500 mio. kr. til grøn varme gennem Varmepumpepuljen og Fjernvarmepuljen. Det vækker glæde hos SYNERGI, at der allerede nu sættes handling bag regeringsgrundlagets ambitionerne om hurtigere elektrificering og omstilling til grøn opvarmning. Stabile puljer og klare rammer er afgørende, hvis flere danskere skal skifte olie- og gasfyret ud med grønne alternativer, mener SYNERGI.

4 ud af 10 skoler har et dårligt energimærke – ny økonomiaftale varsler tiltrængte renoveringer18.6.2026 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og kommunerne har indgået en ny økonomiaftale for det kommende år. Det sker i kølvandet på et regeringsgrundlag, der lægger op til en øget indsats for at renovere nedslidte skoler. Netop den ambition er adresseret i den nye aftale, som lægger op til, at 8 af den samlede anlægsramme på 22,3 mia. kr. kan gå til renovering af skoler. Det er en fornuftig prioritering, mener SYNERGI-direktør Claus Ekman. Nye tal viser, at 4 ud af 10 skolebygninger har et dårligt energimærke.

SYNERGI: Solidt regeringsgrundlag gør grøn omstilling og lavere energiregninger tilgængelige for flere danskere2.6.2026 16:17:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks nye regering har netop fremlagt grundlaget for dens valgperiode. Her fremgår det bl.a., at regeringen vil sætte mere fart på elektrificeringen og gøre det lettere og billigere at investere i grøn varme og energieffektivitet i boligen. SYNERGI-direktør Claus Ekman ser mange positive ambitioner i fundamentet for den nye regering, men ærgrer sig over, at regeringen åbner for at fastholde gas som varmekilde i boliger.

TEKNIQ og SYNERGI: EU tager et vigtigt skridt mod mindre gas og olie - og mere frihed gennem elektrificering22.4.2026 12:24:23 CEST | Pressemeddelelse

Med en ny energipakke lægger EU-Kommissionen op til at sætte fart på udfasningen af olie og gas, styrke elektrificeringen og gøre Europa mindre afhængig af importerede fossile brændsler. Det skal bl.a. ske ved at give statslige tilskud til udfasning af gas- og oliefyr. Pakken peger blandt andet på mere fjernvarme, flere varmepumper og et stærkere fokus på energibesparelser og fleksibilitet. Det er både godt for klimaet, husholdningerne, erhvervslivet og for Europas sikkerhed. SYNERGI og TEKNIQ er derfor glade for pakken og opfordrer nu til, at de gode ambitioner hurtigt omsættes til konkrete mål, investeringer og handling i medlemslandene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye