3 Danmark

3 skruer op for 5G-netværket ved Næstved

13.7.2026 05:32:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Del

Teleselskabet 3 styrker nu 5G-dækningen ved Næstved. Med en ny masteposition i Mogenstrup får endnu flere af 3’s kunder adgang til hurtigere internet, en stærkere forbindelse og højere op- og downloadhastigheder både på mobilen og via mobilt bredbånd.

Teleselskabet er i øjeblikket i gang med at forbedre det topmoderne og lynhurtige 5G-netværk i hele landet. Nu er turen kommet til området omkring Mogenstrup, hvor lokale kunder og besøgende i området kan få bedre dækning og højere hastigheder via 3's 5G-netværk. Det gælder blandt andet området omkring Mogenstrup og Sydsjællands Golfklub.

Det glæder netværkschef hos 3, Kim Christensen:

“Det er en fornøjelse at se, at vi kan gøre en positiv forskel for beboere og gæster i området, hvor vi nu skruer op for 5G-netværket. Det betyder ikke alene, at 3’s kunder i området får hurtigere internet på mobilen og derhjemme – det har også betydning for det lokale erhvervsliv og deres muligheder for at bruge 5G-baseret teknologi i deres forretning. Derfor er vi stolte af at kunne levere en vigtig del af infrastrukturen i området,” siger han.

Teleselskabet fortsætter samtidig arbejdet med at udbygge netværket i hele landet. Siden 2020 har 3 investeret massivt i nye master og forbedret dækningen mange steder i Danmark. Udbygningen fortsætter i takt med, at behovet for både kapacitet og stabil forbindelse vokser.

Nøgleord

Kontakter

Om 3

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,8 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye