TEKNIQ

Chefens søn arbejdede sig til toppen

7.7.2026 10:00:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Del

24-årige Oliver Løwe Egetoft fra Odense har modtaget Installatørprisen efter at have afsluttet vvs-installatøruddannelsen med topkarakterer. For ham er prisen et bevis på, at hårdt arbejde betyder mere end efternavn.

Oliver Løwe Egetoft (tv.) vinder TEKNIQ og UCLs Installatørpris 2026.
Oliver Løwe Egetoft (tv.) vinder TEKNIQ og UCLs Installatørpris 2026.

Da Oliver Løwe Egetoft begyndte i lære hos Byens VVS og Blik Odense, hvor hans far er chef, var han fast besluttet på at gøre op med stemplet som "mestersøn". Han ville ikke risikere, at kollegerne troede, han fik særbehandling

- Da jeg begyndte i lære, var jeg bekymret for at blive kaldt mestersøn. Der ligger i det, at man er en, der får særbehandling. Jeg har været meget bevidst om at modbevise det med hårdt arbejde, siger Oliver Løwe Egetoft.

Pris på kontoret
Det er lykkedes. Den 24-årige odenseaner har netop modtaget Installatørprisen, som uddeles af erhvervsorganisationen TEKNIQ og uddannelsesinstitutionerne til nogle af landets fagligt stærkeste nyuddannede el- og vvs-installatører. Han afsluttede uddannelsen med et karaktergennemsnit på 10,9.

For Oliver Løwe Egetoft har det været vigtigt at vise, at arbejdet foregår på lige vilkår med alle andre.

- Det er næsten værre at være chefens søn. Der skal bare én gang til, hvor man ikke gør det, man skal, før folk tænker: Nå ja, han er jo mesters søn. Derfor har det været vigtigt for mig, at ingen kunne sige, at jeg fik særbehandling, siger han.

Oliver Løwe Egetoft arbejder fortsat hos Byens VVS og Blik Odense ApS, hvor Installatørprisen snart får sin plads på kontoret som et synligt bevis på, at "mestersønnen" har arbejdet sig til anerkendelsen.

Fakta

  • Oliver Løwe Egetoft er 24 år og bor i Odense.
  • Han arbejder hos Byens VVS og Blik Odense ApS.
  • Han afsluttede vvs-installatøruddannelsen med et karaktergennemsnit på 10,9.
  • Installatørprisen uddeles årligt af TEKNIQ og uddannelsesinstitutionerne til de fagligt stærkeste nyuddannede el- og vvs-installatører

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye