Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi
7.7.2026 08:00:00 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til syv lokale foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, ladestandere og energibesparende løsninger.

En række foreninger og lokale fællesskaber i Horsens-området og på Samsø kan se frem til at modtage en økonomisk håndsrækning. I alt har syv projekter fået støtte fra NRGi Puljen, som to gange om året uddeler midler til lokale initiativer, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet i Østjylland.
Der bliver blandt andet givet støtte til, at Horsens Tennisklub kan installere en energioptimerende styreenhed og vandbesparende sprinklere til klubbens grustennisbaner. Samtidig får Spejderhytten i Stouby støtte til et solcelleanlæg med batteriløsning, mens Onsbjerg Gymnastik- og Ungdomsforening får støtte til offentligt tilgængelige ladestandere ved klubhuset på Samsø.
Hos NRGi glæder man sig over de mange ansøgninger, der er kommet ind.
”Vi er naturligvis glade for den store interesse, der igen har været for NRGi Puljen. Det er tydeligt, at mange foreninger og organisationer i høj grad har fokus på at reducere deres energiforbrug og samtidig tænke elektrificeringen ind i hverdagen. Det bakker vi op om, og derfor er vi også glade for at kunne støtte projekter, der sætter handling bag idéerne og gør en konkret forskel for både elektrificeringen af vores samfund og klimaet,” siger Tommy Jakobsen, koncernkommunikationschef i NRGi.
NRGi Puljen støtter i alt 40 projekter i Østjylland i denne omgang og har siden 2016 støttet næsten 600 små og store projekter. Puljen åbner for ansøgninger igen til efteråret, men hvis man vil søge støtte til ladestandere eller varmepumper, kan man søge hele året.
Foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø, der modtager støtte:
-
Horsens Tennisklub (Horsens)
-
Karen Jeppe Gruppe (Horsens)
-
Juelsminde Golfklub (Juelsminde)
-
Spejderhytten i Stouby (Stouby)
-
Foreningen M/V River Thames (Hovedgård)
-
Watt-E (Børkop)
-
Onsbjerg Gymnastik- og Ungdomsforening (Samsø)
Om NRGi Puljen
-
NRGi Puljen blev stiftet i 2016 af NRGi’s repræsentantskab og har støttet næsten 600 projekter i Østjylland.
-
Formålet med puljen er at støtte initiativer i NRGi's geografiske forsyningsområde i Østjylland, der bidrager til et elektrificeret og klimaneutralt samfund.
-
Puljen har to årlige ansøgningsrunder, i foråret og om efteråret, og støtter både små og store projekter.
-
Hvis man søger støtte til ladestandere eller varmepumper, kan man søge midler året rundt.
-
Foreninger, organisationer og virksomheder kan søge støtte fra NRGi Puljen.
-
Der kan søges om del- eller helfinansiering af et projekt.
Kontakter
Lars PedersenPresseansvarlig
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
17 projekter i Aarhus-området får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 17 lokale foreninger, organisationer og virksomheder i Aarhus-området fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, energieffektiv belysning og grønne fællesskabsprojekter.
16 projekter på Djursland får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 16 lokale foreninger og virksomheder på Djursland fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper og energibesparende belysning.
32.500 elkunder flyttes: NRGi er klar til at tage imod deres andel2.7.2026 07:51:44 CEST | Pressemeddelelse
Elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende er opsagt af netselskabet Cerius-Radius, og tusindvis af kunder er blevet flyttet til nye elleverandører. NRGi er blandt modtagerne og står klar til at tage imod elkunderne med et dedikeret kundeteam, der skal sikre en tryg overgang.
Ny undersøgelse: Hver tredje dansker tjekker ikke elprisen om sommeren25.6.2026 08:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Selvom elprisen kan variere med flere kroner per kWh i løbet af døgnet, er det langt fra alle danskere, der følger med i, hvornår strømmen er billigst. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige og NRGi.
NRGi bakker op om støtte til boligejere: “Vi skal sige farvel til olie og gas”19.6.2026 14:32:05 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil tilføre nye midler til varmepumpepuljen, så flere boligejere kan få hjælp til at skifte deres olie- og gasfyr ud. Det vækker glæde hos NRGi, som samtidig efterlyser mere stabile rammer for omstillingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum