Kommunerne overser klima-potentiale blandt små kulturaktører

Landets kommuner er i øjeblikket i gang med at revidere deres klimaplaner og integrere mål for reduktion af de forbrugsbaserede udledninger, som er den del af klimaaftrykket, der stammer fra borgernes forbrug. Men når kommunerne hverken kan eller skal regulere borgernes adfærd direkte, opstår et behov for nye samarbejdspartnere, der kan engagere og inspirere borgerne til at handle.

Her peger Center for Bæredygtighed i Kulturlivet ved Kulturens Analyseinstitut på en overset ressource: de mange små kulturaktører, som allerede er dybt forankret i lokalsamfundene.

En landsdækkende kortlægning viser nemlig, at 91% af de adspurgte kulturaktører ønsker at reducere deres klimaaftryk og miljøpåvirkning. Men blandt de mindre kulturaktører har kun 32% faktisk har integreret grøn bæredygtighed som en del af deres daglige arbejde.

Dermed er der et markant gab mellem ambition og handling.

"Der er en enorm vilje til at arbejde med den grønne dagsorden blandt de små kulturaktører. Problemet er ikke manglende engagement, men manglende rammer. Her kan kommunerne gøre en reel forskel med forholdsvis enkle greb," siger Jacob Teglgaard, der er projektleder på kortlægningen Grønne Spor – Status på den grønne omstilling i kultursektoren.

Fra klimaplan til lokale handlefællesskaber

63 procent af kulturaktørerne i undersøgelsen er enkeltmandsvirksomheder eller organisationer med under ti ansatte. Mange samarbejder allerede med kommunen gennem driftstilskud, projektstøtte eller brug af kommunale lokaler. Det giver kommunerne en oplagt mulighed for at gøre kulturlivet til en aktiv medspiller i den grønne omstilling.

Biblioteker, kulturhuse, forsamlingshuse, makerspaces og andre lokale kulturmiljøer kan fungere som rammer for aktiviteter, der gør den grønne omstilling nærværende og konkret for borgerne. Det kan f.eks. være reparationscaféer, byttefællesskaber, fællesspisninger, upcycling-værksteder og fremtidsworkshops, hvor borgere sammen udvikler nye visioner for det gode liv med et lavere klimaaftryk. Samtidig kan kommunernes kulturforvaltninger og klimasekretariater understøtte kulturaktørerne gennem faciliterede netværk og kompetenceudvikling så bæredygtighed bliver en integreret del af den daglige praksis frem for enkeltstående projekter.

Den model er allerede ved at blive afprøvet i Roskilde Kommune. Her har Kulturens Analyseinstitut igangsat initiativet Grønne Ambassadører i Kulturen, hvor kommunens kulturaktører blandt andet samarbejder med afdeling for Byudvikling og Grøn Omstilling om at styrke kulturaktørernes arbejde med bæredygtighed gennem netværk, kompetenceudvikling og konkrete værktøjer.

”Det giver vildt god mening med deltagelse i Grønne Ambassadør i Kulturen,” fremhæver Mie Hein Jørgensen, Kultur- og Udviklingsmedarbejder på INSP! og fortsætter: ”Kulturaktørerne i kommunen er vidt forskellige, nogle af os har en fysisk lokation, andre er nomadiske, nogle er frivilligdrevet andre er foreningsdrevet, kommunale eller kommercielle, men fælles for os alle sammen er, at vi kan lære af hinanden og med hinanden. På INSP! har bæredygtighed og klimabevidsthed fyldt i alle årene. Vi har gode erfaringer med at mobilisere medborgere omkring alt fra samtalesaloner om fx vaner eller handlekraft til tekstilvævning, byttemarkeder og frøbomber. Men tænk hvor meget vi kan rykke på den grønne omstilling, når vi går sammen med kommunen, medborgerne og hinanden i kulturen.”

Målet med Grønne Ambassadører i Kulturen er både at reducere kulturinstitutionernes eget klimaaftryk og at udvikle aktiviteter, der engagerer borgere i en mere bæredygtig hverdag og understøtter kommunens arbejde med at reducere de forbrugsbaserede udledninger.

"Den grønne omstilling handler ikke kun om solceller, fjernvarme og energirenoveringer. Den handler også om mennesker og om at skabe nye vaner i hverdagen. Kulturhuse, biblioteker og andre lokale kulturinstitutioner er nogle af de steder, hvor den forandring kan begynde. Roskilde Kommune viser, hvordan kulturen kan blive en aktiv medspiller i kommunens klimaindsats og skabe grøn handling blandt borgerne," siger Jacob Teglgaard.

Fra motivation til handling

Kortlægningen viser samtidig, at mange små kulturaktører efterspørger mere viden, flere kompetencer og bedre muligheder for at samarbejde om den grønne omstilling. De største barrierer er mangel på tid, ressourcer og faglig sparring.

Ifølge Jacob Teglgaard kan kommunerne derfor med relativt enkle indsatser styrke både kulturaktørernes egen omstilling og deres bidrag til kommunernes klimamål. På baggrund af kortlægningen Grønne Spor peger han på tre mulige veje for den grønne omstilling i kulturlivet: frivillighedens vej, samarbejdets vej og forpligtelsens vej. Rapporten fremhæver samarbejdet mellem kommuner og kulturliv som en af de mest lovende muligheder for at accelerere den grønne omstilling lokalt.

Fakta om kortlægningen

• 91 % af de adspurgte i er motiveret til at arbejde med grøn bæredygtighed ud fra et ønske om at reducere klimaaftryk og miljøpåvirkning.
• 32 % af kulturvirksomheder med 2-10 ansatte har integreret grøn bæredygtighed i deres daglige arbejde.
• 63 % af respondenterne er enkeltmandsvirksomheder eller organisationer med færre end 10 ansatte.
• De største barrierer er mangel på tid, ressourcer og viden.
• Kilde: Grønne Spor – Status på den grønne omstilling i kultursektoren (Center for Bæredygtighed i Kulturlivet, 2025).

Pressekontakt

 Jacob Teglgaard
Projektleder, Center for Bæredygtighed i Kulturlivet

Kulturens Analyseinstitut
Tlf. 60 11 07 13
jacob@kulturanalyser.dk

Mie Hein
Kultur- og udviklingsmedarbejder, INSP!
Tlf: 71797905
Mail: mie@insp.dk