Ovenpå Roskilde Festival-succes: Revolutionære og rebelske Kneecap erobrer K.B. Hallen
6.7.2026 10:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Efter en eksplosiv Roskilde Festival-koncert i sidste uge vender raptrioen Kneecap tilbage til Danmark med det anmelderroste album FENIAN og deres hidtil største danske indendørskoncert i K.B. Hallen den 12. november 2026.

Der gik ikke mange dage, før Kneecap kunne melde udsolgt til to aftener i Store VEGA sidste år. Siden er den irske trio kun vokset sig større, og nu er Mo Chara, Móglaí Bap og DJ Próvaí klar til at indtage K.B. Hallen. Med FENIAN, der udkom den 1. maj, åbner Kneecap et nyt kapitel. Albummet udvider trioens lydunivers med nye musikalske afstikkere, samtidig med at det fastholder den kompromisløse energi, som har gjort dem til et af de mest omtalte navne på den internationale hiphopscene. Mørket er blevet mørkere, konfrontationerne skarpere og energien mere eksplosiv – men FENIAN viser først og fremmest en gruppe, der fortsætter med at udfordre både genrer, sprog og konventioner.
Kneecap har gjort det irske sprog, skarp samfundssatire- og kritik til fundamentet for et af de mest originale udtryk i moderne hiphop. Med brutal præcision bevæger de sig mellem rave, rap, humor og raseri, mens de ubesværet nedbryder sproglige, musikalske og kulturelle grænser. Det har gjort gruppen til langt mere end endnu et rapnavn – Kneecap er blevet et globalt kultfænomen, der samler et stadigt større publikum omkring et udtryk, som er lige dele frygtløst, intelligent og uimodståeligt fængende.
Når de rammer K.B. Hallen den 12. november kan publikum se frem til at opleve de numre og den rå energi, som har gjort Kneecap til den frygtløse live-gruppe, som de er. Efter triumfen på Roskilde Festival er scenen sat for deres hidtil største danske indendørskoncert.
Billetsalget starter fredag den 10. juli kl. 10.00 via billetlugen.dk og dtdconcerts.dk.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Chelsea Wolfe sænker mørket over Store VEGA til efteråret23.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske sanger, sangskriver og genreudfordrer Chelsea Wolfe udgiver to nye singler, ”The Dark” og ”Death Is Not the End”, og annoncerer sin kommende ”THE DARK World Tour”, som bringer hende til Store VEGA i København den 25. november 2026.
Kultfænomenet Kid Francescoli kommer til Danmark9.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske electro-pop-sensation Kid Francescoli indtager Store VEGA i København den 3. marts 2027 med sit forførende og filmiske lydunivers, der har begejstret millioner af lyttere verden over.
Jonah Blacksmith realiserer kæmpe drøm2.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brødrene Alstrup har haft en drøm, og i otte år har de holdt på en ganske særlig hemmelighed, som nu har fået vinger og opdrift til endelig at blive sluppet fri.
The Streets rusker op i Store VEGA: Oplev ’A Grand Don’t Come For Free’ spillet i sin helhed for første gang nogensinde27.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
The Streets vender tilbage til Danmark, når Mike Skinner og hans legendariske projekt indtager Store VEGA den 10. november 2026. Billetsalget starter i morgen, den 28. april kl. 10, på dtdconcerts.dk.
Ruel vender tilbage til Danmark – med nyt album og hitkatalog i ryggen24.4.2026 07:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Det australske popfænomen Ruel gæster København den 20. oktober 2026 med nyt materiale fra sit kommende album Kicking My Feet & Screaming. Billetsalget starter torsdag den 30. april kl. 10 via dtdconcerts.dk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum