Tusindvis af ansøgere til DTU’s uddannelser
6.7.2026 10:00:09 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
8.539 har i år søgt optagelse på DTU, hvilket er én pct. mere end sidste år. Antallet af kvindelige ansøgere stiger også.

Antallet af ansøgninger til DTU’s uddannelser er nu opgjort, og tallene taler for sig selv. Det er populært at tage en ingeniøruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet. Da der var sidste frist klokken 12 søndag d. 5. juli, havde DTU modtaget hele 8.539 ansøgninger om optagelse.
Stigningen er samlet set størst på diplomingeniøruddannelserne, som 3.149 har søgt ind på. De havde sidste år 2.956 ansøgere, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.
Også de tre bacheloruddannelser Mekanisk Design og Teknologi, Miljøteknologi og General Engineering har fået flotte ansøgertal. Antallet af ansøgere, der har General Engineering som førsteprioritet, er steget med hele 22 pct. sammenlignet med 2025.
”Det er fantastisk, at så mange har søgt ind på vores uddannelser, og det taler sit tydelige sprog om, at det er meget eftertragtet at uddanne sig til ingeniør på DTU,” siger Lars D. Christoffersen, uddannelsesdekan på DTU.
Han tilføjer:
”Jeg håber dog meget på, at vi i fremtiden kan få lov til at optage endnu flere studerende på alle vores uddannelser, for erhvervslivet står klar til at ansætte dem. Ja, de udtrykker faktisk en mangel på dem, og behovet for ingeniører bliver kun større år for år.”
Flere kvindelige ansøgere
Antallet af kvinder, der søger ind på DTU’s uddannelser, er steget sammenlignet med sidste år. Det samlede antal kvindelige ansøgere er steget med én pct., og det er steget hele to pct. blandt dem, der har valgt en DTU-uddannelse som førsteprioritet.
Også DTU’s nye uddannelse Industriel Teknologi, der har hjemme på DTU’s campus på Risø, har modtaget et flot antal ansøgninger. Uddannelsen har p.t. 30 studiepladser, og der er 30 ansøgere til den, hvoraf syv har den som deres førsteprioritet.
”Det glæder mig, at så mange gerne vil optages på vores uddannelse i Industriel Teknologi, for den er udtænkt med stor omhu i samarbejde med industrien. Jeg er desuden sikker på, at det kommer til at blive fantastisk at være studerende på en så naturskøn og forskningstung campus som Risø,” siger Lars D. Christoffersen.
Kontakter
DTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Lars D. ChristoffersenDekan for uddannelser og studiemiljø
Tlf:45 25 10 09ladch@dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Tilsætning af jern i havet kan fjerne CO2 – men hvad koster det naturen?13.8.2026 15:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder, viser nyt studie i Nature.
Tre mulige gevinster: Sådan kan letbanen gavne DTU og hovedstadsområdet13.8.2026 10:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DTU-professor kan letbanen give lettere adgang til DTU Lyngby Campus, mere komfortable rejser og stærkere forbindelser mellem boliger, arbejdspladser og uddannelser på tværs af hovedstadsområdet.
Længden på dit lår kan være med til at afsløre diabetes29.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hjemmetest kan med høj præcision spore type 2-diabetes eller prædiabetes. Testen er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata – og overrasker ved, at man bl.a. skal måle længden på sit lår.
Rekordstor interesse for DTU blandt unge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3.300 ansøgere har DTU som førsteprioritet, men politiske begrænsninger betyder, at universitetet fortsat må afvise kvalificerede unge, der gerne vil være ingeniører.
DTU-instrument består første videnskabelige prøve på vej mod asteroiden Psyche20.7.2026 09:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Forbiflyvningen af Mars var den første mulighed for at teste det DTU-udviklede magnetometers videnskabelige ydeevne ved en planet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum