Københavns Politi

Færdselsuheld, Folehaven

Del

5.7.2026 12:32:01 CEST | Københavns Politi 

Vi er nu færdige på stedet og trafikken genåbnes på Folehaven. Én kørende part har påkørt fire parkerede biler, og patruljerne undersøger årsagen nærmere; herunder om der er grundlag for at sigte nogen i sagen. To personer er til behandling på skadestuen for lettere skader. Vi har ikke flere oplysninger til sagen.

5.7.2026 11:47:19 CEST | Københavns Politi 

To personer er kørt til skadestuen for at blive undersøgt, men der er stadig ingen meldinger om alvorlig tilskadekomst. Folehaven er fortsat lukket for trafik i retning mod centrum/øst, og udadgående retning har stadig kun én åben vognbane. Vi undersøger årsagen til færdselsuheldet nærmere og arbejder på at få genåbnet trafikken, hvilket formodentlig bliver indenfor ca. 30 minutter. Vi melder ud hér, når vi åbner trafikken.

5.7.2026 10:56:47 CEST | Københavns Politi 

Vi er lige nu fremme på Folehaven ud for Urtehaven, hvor der er sket et færdselsuheld. Der er ingen meldinger om alvorlig tilskadekomst. Der er spærret for indadgående (østgående) trafik, imens der i vestgående retning kun er én vognbane åben. Vi opdaterer hér, når der er nyt.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Københavns Politi

Mistænkeligt forhold6.9.2026 18:27:58 CEST | Myndighedsmeddelelse

I formiddags kl. 1025 modtog vi en anmeldelse om et sædelighedsforhold på en adresse i Larsbjørnsstræde. De kriminaltekniske undersøgelser på stedet er nu afsluttede, men efterforskningen pågår stadig. De to anholdte er mænd på hhv. 40 og 44 år. Efterhånden som efterforskningen skrider frem, vil der blive taget stilling til, om de to skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen. Af hensyn til efterforskningen har vi ikke yderligere kommentarer til sagen.

Politibåd i sammenstød med anden båd5.9.2026 17:53:06 CEST | Myndighedsmeddelelse

Vi kan tilføje om bådulykken, at de 2 tilskadekomne fortsat er på hospitalet for behandling af deres skader, som bl.a. er flere knoglebrud. Vi kan også oplyse, at der var i alt 8 personer på den civile båd, som efter sammenstødet kunne sejles i land. Årsagen til ulykken skal nu klarlægges, og det er i øvrigt normal procedure, at DUP orienteres om sager, hvor personer kommer alvorligt til skade i forbindelse med politiets arbejde. Vi har derfor ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Færdselsuheld, Østerbrogade/Strandboulevarden4.9.2026 09:58:39 CEST | Myndighedsmeddelelse

Færdselsuheldet i krydset Østerbrogade/Strandboulevarden, som i aftes kostede en 65-årig kvindelig cyklist livet, undersøges fortsat. En 74-årig mand var fører af den bil, der påkørte kvinden, mindst to andre cyklister samt en række parkerede biler. De andre cyklister kom lettere til skade ved ulykken. Vi arbejder ud fra en teori om, at bilisten fik et ildebefindende, og han har efterfølgende været indlagt og har været i livsfare. Der sker ikke fremstilling i sagen.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye