Copenhagen Business School

Ny rekord: Flere vil ind på CBS – men færre kommer det

5.7.2026 13:19:07 CEST | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse

Del

Ansøgningsfrist: 7.463 unge har søgt ind på en bacheloruddannelse på CBS som 1. prioritet, og dermed er interessen for at studere på Nordens største business school historisk stor. Men sektordimensioneringen presser optaget, og derfor må et flertal af ansøgerne afvises, selv om der er stor efterspørgsel på dimittender, som har læst business og samfundsvidenskab.

Interessen for at læse på CBS slår nye rekorder. Men universitetet må ikke optage så mange som tidligere, selv om der er stor efterspørgsel på kandidaterne.
Interessen for at læse på CBS slår nye rekorder. Men universitetet må ikke optage så mange som tidligere, selv om der er stor efterspørgsel på kandidaterne.

Aldrig før har interessen for at læse på CBS været så stor. 10.242 har søgt ind på universitetet. Af dem har 7.463 CBS som 1. prioritet. Det er en stigning på 15 procent.

Det betyder også, at to ud af tre ansøgere formentlig kan se frem til et afslag. Sådan ser regnskabet ud, efter at der den 5. juli var ansøgningsfrist til bacheloruddannelserne i kvote 1. 

Dermed sprænger CBS loftet for antallet af unge, der ønsker at læse business og samfundsvidenskab. Den seneste rekord var fra 2024 med i alt 9.176 ansøgere.

Ked af at skulle afvise 

”Jeg er stolt over, at CBS kan tiltrække så mange dygtige og supermotiverede unge. Men jeg er også ærgerlig over, at vi skal skære i optaget, når de unge gerne vil læse på CBS, og vi ved, at de kan være med til at gøre en forskel for vores erhvervsliv,” siger Anna Thomasson, der er uddannelsesdekan på CBS. 

Nedskæringen skyldes den såkaldte sektordimensionering, der blev indført med universitetsreformen i 2023, og som betyder, at universiteterne nu må afvise kvalificerede ansøgere til netop de uddannelser, hvor behovet er størst.

Siden 2024 har CBS således i alt måttet lukket 315 studiepladser, hvilket svarer til en reduktion på 11 procent. Det betyder, at færre end 3.000 ansøgere får tilbudt en studieplads i år.

Analyse viser behov for business-uddannede

En beregning fra analyseinstituttet MBC, som Djøf fik udfærdiget i foråret, viser ellers, at Danmark i 2040 vil mangle 24.000 business-profiler. Konkret peger analysen på en mangel på 20.000 erhvervsøkonomer, 3.000 jurister og 1.300 økonomer.

Derfor er CBS, Dansk Erhverv og Djøf gået sammen i alliancen "Brug for Business" for at sætte fokus på behovet for kandidater med business-profiler.

Virksomheder står med nye udfordringer

”Verden er under forandring, og virksomheder skal kunne navigere i en virkelighed med ny geopolitik, nye teknologier og krav om grøn omstilling. Det er netop, hvad vi uddanner vores studerende til, siger Peter Møllgaard, som er rektor på CBS.

"Derfor er det ekstra frustrerende at skulle skuffe mange dygtige unge mennesker og give dem afslag, når virksomhederne gerne vil ansætte dem bagefter,” tilføjer han.

Den 28. juli får ansøgerne besked om, hvorvidt de bliver tilbudt en studieplads eller ej.

”Til den tid glæder vi os til at tage imod vores nye studerende. Vi ville blot ønske, at vi kunne optage nogle flere”, understreger Peter Møllgaard.

Nøgleord

Kontakter

Hvis der er spørgsmål til tal og studieretninger:

Områdechef Anne Mette Houg: amh.stu@cbs.dk, mobil: 4185 2599

Om Copenhagen Business School

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye