Kære byråd: Svigt ikke lejerne i kommunen
3.7.2026 11:56:15 CEST | Lejernes Landsorganisation | Pressemeddelelse
Byrådsflertal i Fredericia er på vej til at sætte lejerne på B-holdet med ringere vilkår end lejere i andre kommuner. Lejernes LO undrer sig og advarer om konsekvenserne. 20 kommuner er i dag uregulerede.

Lejerne i Fredericia Kommune risikerer nu at få væsentligt ringere vilkår end i andre kommuner. Et flertal i byrådet overvejer at fjerne boligreguleringen og gøre kommunen ureguleret.
Det risikerer at betyde huslejestigninger, ringere vedligeholdelse og en forringelse af lejernes tryghed.
”Det er et valg, som vil ramme almindelige mennesker – familier, enlige, unge og ældre – som blot ønsker at blive boende i deres hjem uden at skulle frygte pludselige huslejestigninger eller uforudsete udgifter”, siger Helene Toxværd, der er landsformand for Lejernes LO (LLO).
Lige nu er 78 af landets kommuner regulerede, og hele 9 ud af 10 danske lejere bor trygt i en reguleret kommune.
”Beslutningen vil ramme både nye og nuværende lejere hårdt, og konsekvenserne er ikke til at tage fejl af: huslejen vil kunne stige for nuværende lejere”, siger Anders Svendsen, chefjurist i LLO.
”Hvis flertallet i byrådet håber, at de kan tilføje liv og fornyelse til kommunen ved at svække lejernes rettigheder, så tager de fejl. Undersøgelser har vist, at udlejerne bruger færre penge på vedligeholdelse, hvis de ikke længere skal øremærke penge til vedligeholdelse. Lejere finder det ikke mere attraktivt at bo i dårligere vedligeholdte ejendomme med færre rettigheder og højere leje”, siger Anders Svendsen.
LLO opfordrer derfor byrådet i Fredericia til at besinde sig og bevare boligreguleringen. Lejerne i Fredericia har fortjent den samme beskyttelse, som 9 ud af 10 danske lejere har i dag.
I Danmark er der pt. 20 uregulerede kommuner. Når byrådet vælger at blive ureguleret, vil det kunne påvirke lejerne i kommunen negativt. Huslejestigninger og ringere vedligeholdelse kan være konsekvensen. Forskning viser, at ejere i regulerede kommuner bruger op til fem gange så mange midler på vedligeholdelse som ejere i uregulerede kommuner.
Ringere vedligeholdelse
Når kravet om indbetaling til øremærkede udvendige vedligeholdelseskonti fjernes, risikerer vi, at disse penge går direkte i selskabernes egenkapital i stedet for at gavne boligernes standard. På landsplan bruges der hele fem gange så mange penge på vedligeholdelse i de regulerede kommuner som i de uregulerede. (Kilde: Aalborg Universitet, SBi, 2008). Derudover vil udlejerne på nye kontrakter kunne pålægge lejerne en større del af vedligeholdelsespligten.
Trygheden forsvinder med huslejestigninger
I ældre ejendomme, opført før 1991, mister lejerne beskyttelsen af lejereguleringen. Udlejeren vil i stedet kunne varsle huslejen op hvert andet år, hvis lejen blot er lavere end det øvrige niveau i kvarteret. Hvis byrådet på et senere tidspunkt fortryder og vil have reguleringen tilbage, så vil lejen for den enkelte lejer ikke falde igen, men forblive på det nye høje niveau, indtil lejeren flytter. Konsekvenserne vil altså være varige for de berørte borgere.
Nøgleord
Kontakter
Anders SvendsenChefjurist i LLO
Tlf:33 86 09 21asv@llo.dkHelene ToxværdLandsformand for LLO
Tlf:33 86 09 21llo@llo.dkVedhæftede filer
Links
OM LLO
LLO blev stiftet i 1917 og er Danmarks største og stærkeste lejerorganisation med mere end 50.000 husstande som medlemmer. Vi kæmper for rimelige huslejer, ordentlige boligforhold og stærke lejerettigheder. Vi sikrer lejerne rådgivning, juridisk hjælp, gratis webinarer, adgang til kurser og et stærkt fællesskab.

Følg pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Flere almene boliger er godt nyt for lejerne2.6.2026 18:22:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om flere almene boliger og forkøbsret til private udlejningsboliger er godt nyt, lyder det fra Lejernes LO.
Østre Landsret: Grønt lys til huslejeloft - er ikke grundlovsbrud2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Østre Landsret giver grønt lys til, at politikerne kan indføre et loft over lejen. Huslejeloftet fra 2022 var hverken grundlovsbrud eller ekspropriation, fastslår dommen. Lejernes LO opfordrer ny regering til hurtigt at indføre et lejeloft for nyere private udlejningsboliger til en skyhøj leje, der er eksploderet i antal.
Tusinder af lejere bliver sat ud af boligen hvert år21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år mister 2.200 lejere deres bolig ved en udsættelse. Eksperter frygter flere udsættelser i år. På 20 år har kun 14 udlejere fået frakendt retten til at udleje. LLO ønsker en autorisationsordning for udlejere og administratorer. Det bakkes op af flere partier.
Ny rapport: Boligkrise rammer lejere globalt7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport tegner et dystert billede af det globale lejeboligmarked i 2026. Den internationale lejerbevægelse og den europæiske fagbevægelse sender opråb til politikerne. Huslejen overstiger lønnen i mange lande.
EU-kommissær Dan Jørgensen og IUT-præsident mødes om boligkrisen i EU27.4.2026 13:48:22 CEST | Pressemeddelelse
Den danske EU-kommissær Dan Jørgensen mødes med IUT-præsident Marie Linder og Malmøs borgmester om den globale boligkrise forud for IUT’s verdenskonference, der markerer 100 års arbejde for lejeres rettigheder. Invitation til digitalt pressemøde med Dan Jørgensen og IUT den 7. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum