Begik flere forhold af vold i det aarhusianske natteliv: 28-årig idømt fængsel
2.7.2026 15:27:01 CEST | Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
Den 28-årige mand erkendte sig skyldig, men udbad sig betænkningstid ift. eventuel anke til landsretten.
Han er tidligere dømt for ligeartet kriminalitet, og han blev anholdt i forbindelse med anmeldelserne den 18. maj og har siddet varetægtsfængslet siden da.
Foruden fængsel fik den 28-årige mand også et nattelivsforbud gældende i fire år efter endt afsoning. Han blev dømt til at betale sagens omkostninger og skal forblive varetægtsfængslet efter dom.
2.7.2026 15:25:16 CEST | Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
En 28-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt to år og tre måneders fængsel for ti forskellige forhold omhandlende vold i nattelivet.
De ti voldsforhold blev begået i det centrale Aarhus i starten af maj, hvor han om natten til den 3. maj og om natten til den 18. maj blandt andet slog flere forskellige personer i hovedet på Lille Torv.
Straffen blev bl.a. udmålt efter en nylig skærpelse i straffeloven for grov vold, hvor det ene forhold blev forøget med 100 % ift. tidligere.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.3021.8.2026 11:16:16 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller kl. 13.30 en 35-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 35-årige er sigtet for forsætlig brandstiftelse på en adresse i Aarhus N. torsdag aften. Ingen kom til skade ved branden, som hurtigt blev slukket. Den 35-årige blev truffet på stedet, og da den indledende efterforskning indikerer, at branden kan have været påsat, fremstilles den 35-årige mand, som har en relation til lejlighedens beboer, i grundlovsforhør.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus - formentligt kl. 12.3020.8.2026 11:40:30 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag - formentligt kl. 12.30 - en 29-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for røveri ved begået mod en kiosk på Immervad i Aarhus C natten til tirsdag. Her stjal han ifølge sigtelsen nogle øl, og da ekspedienten ville stoppe ham, skubbede den 29-årige ham hårdt i brystet.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.0020.8.2026 11:39:45 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 11.00 en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for en række indbrud, indbrudsforsøg og tyverier begået i Tranbjerg, Solbjerg og Mårslet gennem de sidste par måneder. Ved tre af tilfældene fandt han ifølge sigtelserne bilnøgler under indbruddene og stjal husejernes biler. (vi beklager de sene udmeldinger om grundlovsforhør i dag)
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.0020.8.2026 11:38:32 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 10.00 en 24-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for grov vold begået den 8. august mod en anden 24-årig mand. Ifølge sigtelsen slog den 24-årige manden i hovedet med en flaske, mens de var i en lejlighed i Viby J. Efterfølgende, da de var gået ned på gaden, påkørte den 24-årige bevidst manden, som røg op på forruden af bilen og pådrog sig voldsomme skader i ansigtet.
Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 09.3019.8.2026 09:05:44 CEST | Myndighedsmeddelelse
De to mænd blev varetægtsfængslet frem til den 14. september. De kærede ikke kendelsen.
