Knuthenborg Park & Safari

De første tidligere galdebjørne har sat poter på skovbunden i Knuthenborg

2.7.2026 12:50:17 CEST | Knuthenborg Park & Safari | Pressemeddelelse

Del

Efter to års internationalt samarbejde og mere end 100 menneskers indsats er rejsen slut. I dag tog de første tidligere galdebjørne de første skridt ud i naturen i deres nye hjem i Knuthenborg.

Den første af de tidligere galdebjørne tog sig hurtigt et bad, efter at kunne nyde det store bjørne anlæg.
Den første af de tidligere galdebjørne tog sig hurtigt et bad, efter at kunne nyde det store bjørne anlæg. Knuthenborg

For første gang i deres liv har de første af Knuthenborgs seks asiatiske sortbjørne mærket jord under poterne, bevæget sig mellem træerne, badet i deres sø og selv valgt, hvor de ville gå hen.

I dag blev de første bjørne lukket ud i den del af Knuthenborgs nye 23.000 m² store Bjørneskov, som ligger tættest på gæsteområdet. Her kan gæster – hvis bjørnene vælger at vise sig – opleve dem ved skovbrynet og den lille sø.

Udlukningen sker gradvist. Nogle bjørne er mere nysgerrige og trygge end andre, og derfor får de hver især lov til at tage skridtet ud i naturen i deres eget tempo. Alle seks bjørne har det godt og vil i den kommende tid få adgang til det udendørs anlæg, når parkens dyrepassere vurderer, at de er klar.

To af bjørnene, hunbjørnen Gomrye og hanbjørnen Gomgu, som gennem deres ophold i Danmark har knyttet et særligt bånd til hinanden, var de første til at udforske anlægget side om side.

"Vi har arbejdet hen imod den her dag i lang tid. At se bjørnene selv tage de første skridt ud i skoven er både rørende og en stor lettelse. Nu er det ikke længere os, der bestemmer tempoet – det gør bjørnene," siger Jane Trolle, chef for dyreafdelingen i Knuthenborg.

For Anne Sofie Meilvang fra Dyrenes Beskyttelse markerer dagen afslutningen på en lang rejse.

"Jeg har set de her bjørne leve under forhold, hvor de aldrig havde mulighed for at være bjørne. At stå her i dag og se dem tage de første skridt ud i naturen er et øjeblik, jeg aldrig glemmer."

Hos den hollandske organisation Bears in Mind blev dagen også mødt med stor begejstring og CEO Ingrid Vermeulen udtaler:

"Det her viser, hvad internationale partnerskaber kan udrette. Mange mennesker har arbejdet i årevis for at nå hertil, og i dag kan vi se resultatet med egne øjne."

Dagen markerer afslutningen på mere end to års arbejde, hvor over 100 mennesker fra flere lande har været involveret i at gøre redningsaktionen mulig. Projektet er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem Knuthenborg, Dyrenes Beskyttelse, Bears in Mind, Korean Animal Welfare Association (KAWA), Korea National Park Service, sydkoreanske myndigheder samt Cargolux, der stod for flytransporten til Europa.

Selvom denne redningsaktion nu er afsluttet, er arbejdet langt fra færdigt. Mere end 100 tidligere galdebjørne venter stadig på redningscentre i Sydkorea, mens der søges permanente hjem til dem.

For de mennesker, der har fulgt bjørnene fra Sydkorea til Danmark, slutter rejsen i dag.

For bjørnene begynder et nyt kapitel.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den første af de tidligere galdebjørne tog sig hurtigt et bad, efter at kunne nyde det store bjørne anlæg.
Den første af de tidligere galdebjørne tog sig hurtigt et bad, efter at kunne nyde det store bjørne anlæg.
Knuthenborg
Download
De første bjørne er nu ude i Bjørneskoven i Knuthenborg og nyder allerede naturen.
De første bjørne er nu ude i Bjørneskoven i Knuthenborg og nyder allerede naturen.
Download
De første skridt er altid de sværeste, men vigtige.
De første skridt er altid de sværeste, men vigtige.
Download
Den første galdebjørn trådte ud i bjørneanlægget og fik jord under poterne for første gang i sit liv.
Den første galdebjørn trådte ud i bjørneanlægget og fik jord under poterne for første gang i sit liv.
Download

Links

Knuthenborg Safaripark

Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye