Red Barnet sender 1.300 børn og forældre på ferielejr: For mange er det årets eneste store ferieoplevelse

3.7.2026 07:00:00 CEST | Red Barnet | Pressemeddelelse

Del

I 2026 forventer Red Barnet at sende næsten 1.300 børn og forældre på ferielejr. Det er samme niveau som rekordåret 2024. Lejrene bliver afholdt af omkring 350 frivillige og er med til at skabe enestående sommerferieminder for børn, der ellers ikke ville opleve meget denne sommer. 

Sidste år sendte Red Barnet blandt andet børn til Sostrup Slot. I år forventer organisationen at sende i alt 1.300 børn og familier på ferielejre – på niveau med rekordåret 2024.
Sidste år sendte Red Barnet blandt andet børn til Sostrup Slot. I år forventer organisationen at sende i alt 1.300 børn og familier på ferielejre – på niveau med rekordåret 2024. Cathrine Hasholt, Red Barnet

Sommerferien er netop gået i gang.

Men for tusindvis af børn i Danmark byder sommeren ikke på en uge i sommerhus, en tur sydpå eller andre hyggelige ferieaktiviteter i sommerlandet.

For mange af de 48.600 børn og deres familier, der lever under fattigdomsgrænsen, ser sommeren ud til at blive en sparsom omgang, hvilket er blevet forstærket af de store stigninger i fødevarepriserne over de seneste par år.

– Vi ved desværre, at rigtig mange børn og familier har udsigt til en sommerferie, hvor der hverken er råd og overskud til meget andet end at sidde hjemme i lejligheden. Blandt andet betyder de høje fødevarepriser, at der er massivt pres på de husholdninger, hvor pengene i forvejen ikke slår til. Og seks uger er rigtig lang tid for et barn, når der ingen planer er. Ligesom det er virkelig svært at være den eneste fra klassen, der hverken skal i sommerhus, på telttur, i zoo eller ud at sejle kano, siger Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

Derfor planlægger Red Barnet i år at holde 46 ferielejre over hele landet, hvor børn, unge og deres familier får mulighed for at opleve fællesskab, nærvær og skabe gode ferieminder sammen. I alt forventer Red Barnet at sende knap 400 forældre og 900 børn og unge afsted på Red Barnets ferielejre. Det svarer til det samlede antal tilmeldte ved rekordåret 2024, hvor Red Barnet for første gang sendte så mange børn og forældre på ferielejre.

Lejre der gør en forskel
Evalueringen af sidste års lejre viser, at 3 ud af 4 børn fik nye venner på lejrene, at mere end 4 ud af 5 ønskede at komme på lejr igen, og at næsten 9 ud af 10 børn var glade for de aktiviteter, der blev lavet.

– Når skoleferien er slut, kan det være svært at vende tilbage, når det ringer ind i august og sidde alene uden noget nævneværdigt at fortælle klassekammeraterne om sommerferien. Derfor er ferielejrene så vigtige. Her får børnene mulighed for at være en del af et fællesskab, få gode oplevelser og mærke, at de hører til, fortæller Johanne Schmidt-Nielsen og tilføjer:

– Men det handler faktisk om meget mere end en forlænget weekend. Det er ”sommerferien” for nogle børn, der stort set aldrig er på ferie. Og ved at skabe trygge relationer og fællesskaber, hvor børnene kan få succesoplevelser og styrke troen på sig selv, kan ferielejren have betydning langt udover sommeren, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Behovet er stort
En række undersøgelser fra Egmont Fonden viser, at børn i fattigdom oplever store afsavn. Blandt andet sagde næsten 9 ud af 10 forældre i en undersøgelse fra 2024, at deres barn indenfor de seneste tre måneder havde måttet undvære at være på ferie eller væk fra hjemmet på grund af økonomi.

Og en tilsvarende undersøgelse fra sidste år viser, at børn, der vokser op i fattigdom, oftere føler sig ensomme, oplever dårligere trivsel, føler sig accepteret i mindre grad og har mindre tro på egne evner, og at de er mere inaktive og har en mere usund hverdag.

– En barndom i fattigdom har store konsekvenser for børnene her og nu, men også på den lange bane. Derfor er det helt afgørende, at vi gør meget mere for at hjælpe børnene ud af fattigdom, og at vi skaber muligheder for, at de kan deltage i aktiviteter og fællesskaber på lige fod med deres jævnaldrende. Der er gode takter i det nye regeringsgrundlag, men vi skal gøre meget mere for at bekæmpe børnefattigdom, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

For yderligere kommentarer kontakt pressechef i Red Barnet Laurids Bæk Simonsen på 22833692. Det er også muligt at komme ud på reportage og sætte skarpt på, hvordan Red Barnet skaber trygge fællesskaber for børn og familier i udsatte positioner.

FAKTA

  • Red Barnet afholder i 2026 i alt 46 ferielejre over hele landet for børn, unge og familier i udsatte positioner. Langt størstedelen foregår i sommermånederne.
  • Ferielejrene drives af næsten 350 frivillige. Og børnene kommer til at deltage i alt fra 9
  • Lejrene er gratis for deltagerne, men kræver, at kommunerne indstiller børnene og familierne, via fagpersoner som blandt andet pædagoger, lærere, socialrådgivere og boligsociale medarbejdere.
  • De 900 børn på dette års lejre modtager en gave med bl.a. LEGO-klodser, en bøllehat, samt slik og chokolade til årets lejroplevelse. Derudover modtager lejrene solcreme fra Matas. Det hele er pakket af medarbejdere fra Red Barnets partnere Toms Gruppen og LEGO Koncernen. Lejrene modtager også kreasæt fra Lekolar.
  • Red Barnets ferielejre støttes bl.a. af Arbejdsmarkedets Feriefond, Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Salling Fondene, TrygFonden samt en række andre lokale aktører og fonde.

Nøgleord

Kontakter

Om Red Barnet

Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

H.M. Kongen, Ursula von der Leyen og Hillary Clinton sætter fokus på AI’s indvirken på børn og unges liv ved stor international konference i København8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 12. maj samles globale beslutningstagere, eksperter og erhvervsledere på Christiansborg til Copenhagen Summit – en international konference om kunstig intelligens og børn. Tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, Red Barnet og Common Sense Media står bag konferencen, som skal sætte en ny retning for den digitale børnebeskyttelse i en tid, hvor AI fylder mere og mere i børn og unges liv.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye