Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo
2.7.2026 08:48:51 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo.
Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor:
”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær.
Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo.
Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner samt oplysning og forebyggelse af Ebola.
”Konsekvenserne af Ebola spreder sig som ringe i vandet. Det handler ikke kun om selve sygdommen, men også om frygt, mistillid og afbrudte hverdagsliv, der er med til at puste til gløderne i en ustabil region præget af krig og konflikt. Millioner af mennesker er på flugt i regionen, og kombinationen af krig, sult, ekstrem fattigdom og et sygdomsudbrud i udvikling er eksplosiv,” siger Jonas Nøddekær.
Udbruddet sker i et område, hvor væbnede grupper, svage myndigheder og stor mistillid til både institutioner og internationale organisationer gør det svært at komme frem med nødhjælpen.
”I en krise som denne er tillid helt afgørende. Det er ikke nok at komme udefra med information og løsninger. Vi skal arbejde gennem lokale organisationer og mennesker, som lokalsamfundene kender og har tillid til. Det er sådan, vi bedst kan forebygge smitte og beskytte liv,” siger Jonas Nøddekær.
Bevilling fra OCHA er på 3 millioner USD, og bliver en del af Folkekirkens Nødhjælps indsats i et større konsortium med Norsk Flygtningehjælp.
Kontakter
Otto LykketoftPolitik og presserådgiver
Tlf:28705780otly@dca.dkChristina PedersenKommunikationsansvarlig
Tlf:28744669chpe@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum