Sommerferien er skudt i gang: Spies ser 80 procent flere bookinger
2.7.2026 06:12:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Efter nogle uger med sommerlige temperaturer i Danmark er salget af charterrejser igen skudt i vejret. I de første tre dage af denne uge har Danmarks største rejsearrangør, Spies, oplevet en stigning på hele 80 procent i salget af sommerrejser sammenlignet med gennemsnittet for de seneste tre uger.

Udviklingen falder sammen med, at skolernes sommerferie går ind i sine mest populære uger, og vejrudsigten igen byder på mere ustadigt dansk sommervejr. Ifølge Spies er det samtidig et tegn på en spirende rejsetendens: Danskerne booker sommerferien senere end tidligere.
"Vi oplever, at flere holder ferieplanerne åbne længere end før. Mange vil gerne se både vejret og kalenderen an, inden de beslutter sig. Men når ferien først er i gang, og udsigten til dansk sommer bliver mere usikker, vælger mange alligevel at sikre sig en uge med sol, varme og afslapning," siger Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef i Spies.
Hun understreger dog, at tendensen langt fra gælder alle.
"Vi har også mange gæster, som booker mange måneder i forvejen. Det gælder især familier og gæster, der har forelsket sig i et bestemt rejsemål, hotel eller ønsker et særligt værelse – for eksempel med direkte pooladgang. De vil ikke gå på kompromis med sommerferien og nyder næsten lige så meget planlægningen og forventningens glæde som selve ferien."
Cypern topper hos børnefamilier
Lige nu er Cypern den mest efterspurgte destination, især blandt børnefamilier. Herefter følger Mallorca og Rhodos, som fortsat hører til danskernes absolutte sommerfavoritter. I løbet af skolernes sommerferie forventer Spies at sende omkring 50.000 danske gæster på ferie.
Stadig gode muligheder for en sommerferie
Selvom sommerens travleste rejseuger nu er i gang, er det langt fra for sent at booke.
"Mange tror, at alt er udsolgt, når kalenderen siger juli, men sådan er det heldigvis ikke. Som Danmarks største rejsearrangør har vi fortsat stor kapacitet, og der er stadig gode muligheder for at finde en sommerferie – også med afrejse inden for de kommende uger," siger Sofie Folden Lund.
Varmen skræmmer ikke
Selvom temperaturerne i Sydeuropa kan blive høje i juli og august, oplever Spies ikke, at det afholder danskerne fra at rejse.
"For de fleste handler sommerferien om at slappe af ved poolen eller stranden. Vores bedste råd er at gøre som de lokale: Tag den med ro midt på dagen, søg skygge, drik rigeligt med vand, ophold dig gerne indendørs med aircondition i de varmeste timer og læg udflugter til morgen- eller aftentimerne. Det giver ganske enkelt en bedre ferie," siger Sofie Folden Lund. Spies følger altid med i varmen og andre lokale forhold på destinationerne gennem deres mere end 300 guider og samarbejdspartnere, og informerer og hjælper gæsterne direkte, hvis der er behov for ekstra vejledning.
Spies oplever lige nu
- 80 procent flere solgte sommerrejser i de første tre dage af ugen sammenlignet med gennemsnittet for de seneste tre uger.
- Omkring 50.000 danske Spies-gæster forventes at rejse på sommerferie i løbet af skolernes sommerferie.
Mest populære destinationer lige nu
- Cypern
- Mallorca
- Rhodos
Spies' bedste råd til ferien i varmen
- Gør som de lokale og hold siesta midt på dagen.
- Søg skygge, når solen står højest.
- Drik rigeligt med vand.
- Brug solcreme – og husk at smøre efter badning.
- Læg udflugter og sightseeing til morgen eller sen eftermiddag.
- Køl kroppen ned i pool eller hav.
- Hold ekstra øje med børn, ældre og andre særligt udsatte.
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Nu kan jyderne flyve direkte til Kos: Spies udvider fra Billund20.8.2026 12:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra sommeren 2027 kan jyderne flyve direkte til den græske ferieø Kos med Spies og Sunclass Airlines fra Billund Lufthavn. Den nye ugentlige afgang er en del af en større satsning, der også omfatter åbningen af det nye familiehotelSunwing Marmari Beach på den græske ferieø.
Efter rekordår: Spies investerer i nyt Sunwing og udvider Kos-kapaciteten markant20.8.2026 11:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rejsebureau udvider markant på den græske ferieø Kos med det nye Sunwing familiehotel Sunwing Marmari Beach, øget flykapacitet og forlænget sæson. Satsningen er den største hoteludvidelse i mange år og skal tredoble antallet af gæster på Kos fra 2027.
Spies tredobler på Kos: Åbner første nye Sunwing i 15 år20.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Spies skruer markant op for satsningen på Kos frem mod sommeren 2027. Her åbner Danmarks største rejsebureau det helt nye familiehotel Sunwing Marmari Beach - det første nye Sunwing Family Resorts siden 2012. Samtidig tilføjer Spies en ny direkte flyafgang fra Billund, indsætter større fly fra København og forlænger sæsonen helt til efterårsferien. Med satsningen tredobler Spies således det forventede antal gæster på Kos i 2027.
Skoleferien er slut – nu falder prisen på sommerrejser markant11.8.2026 07:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der har mulighed for at rejse efter skolernes sommerferie, kan spare flere tusinde kroner per person. En familie med to voksne og to børn kan i konkrete tilfælde spare 9.000 kroner ved at rykke ferien fra juli til august.
Skolernes sommerferie slutter i dag: Københavnerne har sværest ved at tage hjem fra ferien10.8.2026 11:10:42 CEST | Pressemeddelelse
I dag ringer skoleklokkerne igen efter sommerferien, og for tusindvis af danske familier er ferien definitivt slut. Men lysten til at vende hjem til hverdagen er langt fra lige stor i hele landet. En ny undersøgelse fra Spies viser, at især de adspurgte i hovedstadsområdet har svært ved at sige farvel til ferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum