DMJX-campus indviet med ord om åbenhed, relationer og godt samarbejde
29.4.2024 08:00:00 CEST | PLH Arkitekter A/S | Pressemeddelelse
Med Kongen som æresgæst blev Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles nye campus i Ørestad indviet 24. april. Bygningen skaber nye sociale og kreative rammer om DMJX’ kommunikations- og medieuddannelser i København, der tidligere holdt til i Emdrup.

Der blev sagt mange ord om den nye campus på dagen, hvor den officielt skulle indvies. Rektor Julie Sommerlund gjorde fire nedslag i sin observation af den nye bygning: At der er få rette vinkler, dets markante farver, at der er højt til loftet, og at huset åbner sig indad og udad.
”Den skarpe observatør har nok regnet ud, at det er fire kvaliteter, som også beskriver os, som arbejder og uddanner os i huset. Vi er skæve, farverige, nysgerrige og undersøgende. Her er højt til loftet,” udtalte hun i sin tale.
Kongen på tur i bygningens hjerte
Hjertet i bygningen er det store atrium, der med sin ikoniske grønne trappe, kaldet Green Line, forbinder skolen både fysisk og socialt. Og netop Green Line summede da også med aktivitet på dagen. Her ventede elever, ansatte og gæster spændt, inden Kong Frederik selv gik op ad trappen på sin rundvisning af bygningen.
På vejen fortalte Anette Grønbæk, projektleder fra PLH, om arkitekturen, heriblandt hvordan atriet bidrager til de studerendes relationer og tryghed.
”I atriet er der plads til fælles arbejde og sociale aktiviteter – til alt det uplanlagte og spontane, som kan skabe relationer på tværs af hold, årgange og linjer. Her kan man også hurtigt fornemme, om andre som opholder sig i huset, hvis man er her om aftenen og i weekenden. På den måde bliver huset mere trygt at opholde sig i," forklarede Anette Grønbæk, PLH, til Kongen.
Sløjfe på et vellykket samarbejde
Med ceremonien markeredes også slutningen på et forbilledligt og givende samarbejde mellem projektets partnere imellem og DMJX. Det vellykkede samarbejde blev da også bemærket af skolens bestyrelsesforperson, som indledte sin tale med positive ord om forløbet.
”Jeg blev forperson, da byggeriet var i gang, og når jeg fortalte det til folk, så de på mig med et meget nervøst blik – er det ikke sådan noget, der altid ender helt galt? Det gjorde det ikke, tværtimod, så tak til den foregående bestyrelsesformand og bestyrelse, til det tidligere og det nuværende rektorat, til vores samarbejdspartnere PLH, 5EByg, By og Havn og Københavns Kommune,” sagde hun.
De studerende og ansatte flyttede allerede ind i starten af 2024, og bygningen danner nu rammer om et kreativt læringsmiljø for omkring 800 medie- og kommunikationsstuderende samt undervisere, forskere og administrativt personale. Den vil desuden huse op mod 2000 kursister årligt.
Billeder
Om PLH Arkitekter A/S
PLH er en arkitektur- og designvirksomhed, der arbejder for at bringe det bedste frem i mennesker. Vi er særligt specialiseret inden for særligt erhverv, life science, infrastruktur, retail, transformation, hoteller og boliger men har en bred erfaring. Vi tror på det strategiske potentiale ved arkitektur og design. Vi blev grundlagt i 1977, er en del af den nordiske konsulentgruppe XPartners og har kontorer i København og Odense.
Følg pressemeddelelser fra PLH Arkitekter A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PLH Arkitekter A/S
Den australske arkitekt, der vil være dansker, fylder 60 år7.7.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PLH-partner Paulette Simone Christophersen har gennem 25 år sat sit aftryk på nogle af Danmarks mest markante hovedkontorer – fra Maersk, AP Pension til DSV. Den 13. juli 2026 fylder hun 60 år, og hendes eneste fødselsdagsønske er dansk statsborgerskab.
Ny Psykiatri Bispebjerg er nu taget i brug20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye psykiatriske hospital i Region Hovedstaden er nu taget i brug. PLH står bag designet af moderne og trygge rammer til når mennesker er allermest sårbare.
Arkitekturbranchens største fodboldevent fylder 10 år19.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når arkitekter, designere og bygningskonstruktører fra hele branchen samles på fodboldbanen den 29. maj, er det ikke kun for at konkurrere om pokal og ære. Det er også for at styrke relationerne i en branche, hvor man ofte både konkurrerer og samarbejder på tværs af tegnestuer.
DLF flytter ind i nyt hovedsæde på Kildedal Bakke20.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DLF åbnede i marts dørene til sit nye domicil i Smørum. Designet ud fra DLF’s kerneværdier forener bygningen moderne arbejdspladser og forskningsfaciliteter på ét og samme sted.
PLH indgår tæt samarbejde med Graa Arkitekter13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den fynske arkitektvirksomhed Graa Arkitekter er blevet en del af den nordiske konsulentgruppe XPartners, ligesom PLH har været i et år. Som led heri indgår Graa i tæt samarbejde med PLH.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


