Fremtidens kontorer skal have plads til fordybelse og kreativitet
5.11.2025 08:00:00 CET | PLH Arkitekter A/S | Pressemeddelelse
Fordybelse, trivsel og innovation står højt på ønskelisten, når både medarbejdere og ansvarlige for kontorindretning kigger ind i fremtidens kontor. Men kun få virksomheder arbejder strategisk med den fysiske indretning, viser to nye undersøgelser, som arkitektur- og designvirksomheden PLH har gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Norstat.

Fremover vil der være behov for fordybelsesområder og kreative miljøer på de danske kontorer. Ny undersøgelse fra PLH viser, at 35 % af de ansvarlige for organisering og indretning af kontorer peger på fordybelsesområder som et behov, de ikke har i dag, mens 19 % efterspørger rum til innovation og kreativitet.
På medarbejdersiden oplever hver tredje (33 %), dårlige muligheder for fordybelse på deres kontorarbejdsplads, viser en anden ny undersøgelse fra PLH foretaget blandt medarbejdere på fysiske kontorer.
“På mange kontorer bliver fordybelsen konstant udfordret – både af multitasking og af kolleger, der har brug for hinanden. Nøglen er at designe arbejdspladser med klare zoner, hvor rammerne signalerer: Her er du i fred, og her er du tilgængelig. Det giver plads til både individuel koncentration og kollektive afbrydelser – uden at de spænder ben for hinanden.” Det fortæller Paulette Simone Christophersen, partner i PLH og specialist i workplace strategy & design, der bl.a. står bag designet af Maersks, AP Pensions og Ambus hovedkontorer.
Men hvorfor er det vigtigt med plads til fordybelse og kreativitet, hvis medarbejderne skal trives og virksomheden skal have gavn af det?
"Kreativitet på arbejdspladsen kræver både social inspiration og individuel fordybelse. Hvis vi konstant bliver afbrudt, mister vi fokus og evnen til at løse komplekse problemer. Men mødet med andre bringer også afgørende ny viden. Originale ideer opstår, når der er rum til både at dvæle, reflektere og koble viden på nye måder. Fordybelse ikke en luksus – det er en forudsætning for, at organisationer kan lære og forny sig," fortæller Bo T. Christensen, professor ved Copenhagen Business School, der forsker i organisatorisk kreativitet.
Trods høje ambitioner, når indretningen sjældent et strategisk niveau
Hvis de ansvarlige for organisering og indretning af kontorer skulle designe en ny arbejdsplads i morgen, ville de vigtigste succeskriterier være, at den skulle medvirke til øget trivsel, give plads til samarbejde og fordybelse samt understøtte udvikling.
Trods de høje ambitioner er indretningen sjældent tænkt strategisk: Kun 17 % af virksomhederne inddrager, ifølge de ansvarlige, kontorindretningen i deres strategiske beslutninger, mens 34 % kun gør det ad hoc. For 25 % ses indretningen blot som en praktisk nødvendighed.
Vi har spurgt Bo T. Christensen, professor ved Copenhagen Business School hvorfor det kan give mening at betragte den fysiske arbejdsplads strategisk. Han fortæller:
"Fysiske omgivelser former hvordan vi samarbejder – og påvirker, hvordan vi tænker. Når virksomheder arbejder strategisk med deres rum, kan de bevidst skabe betingelser for kreativt samarbejde, idéudvikling, og kompleks problemløsning. Arbejdspladsdesign flytter mere end møbler og vægge: det flytter også de sociale og kognitive rammer for organisatorisk kreativitet."
Paulette Simone Christophersen fra PLH har mange års erfaring med arbejdspladsstrategi og -design og ser i sit arbejde at flere virksomheder er begyndt at prioritere området: ”Det skaber værdi at have en vision for arbejdspladsen. Mange arbejder for kortsigtet, men vi ved, at det er muligt at designe langtidsholdbare kontorer – hvis man tænker strategisk fremfor blot i drift.”
Kreativitet kræver mangfoldighed
Hos PLH genkender man undersøgelsens resultater fra virkelighedens verden, hvor der i højere og højere grad er efterspørgsel på aktivitetsbaserede, fleksible arbejdspladser:
”Vi ser et skifte fra statiske løsninger til mere adaptive rammer. Fremtidens kontor handler ikke om at vælge mellem åbent eller lukket, men om at skabe et miljø, der kan balancere fordybelse, samarbejde og innovation – og som kan justeres i takt med organisationens udvikling,” siger Paulette Simone Christophersen. Hun understreger samtidig, at kreativitet ikke kan låses til ét bestemt rum: ”Kreativitet opstår, når mennesker får frihed til at skifte rammer, stemning og perspektiv. Derfor bør arbejdspladsen tilbyde en mangfoldighed af zoner, der både understøtter spontane møder og giver plads til at tænke anderledes.”
PLH’s råd til virksomhederne
På baggrund af undersøgelserne giver PLH tre konkrete anbefalinger til, hvordan design af den fysiske arbejdsplads kan give den bedste værdi:
- Start med at definere en vision for arbejdspladsen, der hænger tæt sammen med virksomhedens kernestrategi. Når designløsninger og projektbeslutninger er strategisk forankrede, skaber de større værdi på tværs af organisationen, fordi de udspringer af definerede ambitioner og virksomhedens DNA.
- Tilbyd forskellige rumtyper og zoner til forskellige formål. Tag udgangspunkt i, hvad fx fordybelse, kreativitet og innovation konkret betyder for din virksomhed eller organisation – og involvér forskellige perspektiver fra både ledelsen og medarbejdere. For nogle kan det være mere produktivt at arbejde i stilhed sammen end at sidde alene, og ude- eller fællesområder kan bruges til at åbne op for nye ideer og inspiration.
- Tænk langsigtet og sørg for, at indretningen er gearet til forandring. Det handler ikke om at planlægge for fysisk forandring, men snarere om at indbygge fleksibilitet fra starten – med plads til forskellige scenarier, anvendelser og aktiviteter, uanset om det gælder op- eller nedskalering. Når man fra begyndelsen arbejder både kreativt og analytisk med de fysiske rammer, kan der i fremtiden frigives et enormt potentiale.
PLH udgiver undersøgelsesresultaterne sammen med refleksioner og anbefalinger fra arkitektur- og designvirksomhedens workplace-ansvarlige partner, Paulette Christophersen, Creative Design Director, Bine Soelberg og Chief Strategy Officer, Andreas Aasted Gjede i rapporten ’Perspektiver på fremtidens kontor’, der kan rekvireres via PLH.dk.
Fakta om undersøgelserne:
Undersøgelserne er gennemført for PLH af analyseinstituttet Norstat i juli 2025. Den ene er gennemført blandt medarbejdere på danske kontorer (522 respondenter), den anden blandt beslutningstagere med ansvar for kontorindretning og -organisering (208 respondenter).
Billeder
Om PLH Arkitekter A/S
PLH er en arkitektur- og designvirksomhed, der arbejder for at bringe det bedste frem i mennesker. Vi er særligt specialiseret inden for særligt erhverv, life science, infrastruktur, retail, transformation, hoteller og boliger men har en bred erfaring. Vi tror på det strategiske potentiale ved arkitektur og design. Vi blev grundlagt i 1977, er en del af den nordiske konsulentgruppe XPartners og har kontorer i København og Odense.
Følg pressemeddelelser fra PLH Arkitekter A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PLH Arkitekter A/S
Den australske arkitekt, der vil være dansker, fylder 60 år7.7.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PLH-partner Paulette Simone Christophersen har gennem 25 år sat sit aftryk på nogle af Danmarks mest markante hovedkontorer – fra Maersk, AP Pension til DSV. Den 13. juli 2026 fylder hun 60 år, og hendes eneste fødselsdagsønske er dansk statsborgerskab.
Ny Psykiatri Bispebjerg er nu taget i brug20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye psykiatriske hospital i Region Hovedstaden er nu taget i brug. PLH står bag designet af moderne og trygge rammer til når mennesker er allermest sårbare.
Arkitekturbranchens største fodboldevent fylder 10 år19.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når arkitekter, designere og bygningskonstruktører fra hele branchen samles på fodboldbanen den 29. maj, er det ikke kun for at konkurrere om pokal og ære. Det er også for at styrke relationerne i en branche, hvor man ofte både konkurrerer og samarbejder på tværs af tegnestuer.
DLF flytter ind i nyt hovedsæde på Kildedal Bakke20.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DLF åbnede i marts dørene til sit nye domicil i Smørum. Designet ud fra DLF’s kerneværdier forener bygningen moderne arbejdspladser og forskningsfaciliteter på ét og samme sted.
PLH indgår tæt samarbejde med Graa Arkitekter13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den fynske arkitektvirksomhed Graa Arkitekter er blevet en del af den nordiske konsulentgruppe XPartners, ligesom PLH har været i et år. Som led heri indgår Graa i tæt samarbejde med PLH.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


