VELUX FONDEN

Flere børn står udenfor: Aarhus sætter ind med litteratur og fællesskab

2.7.2026 08:31:00 CEST | VELUX FONDEN | Pressemeddelelse

Del

Nyt samarbejdsprojekt i Aarhus skal styrke børns trivsel gennem læsning og fællesskaber med støtte fra VELUX FONDEN.

Projektet Fælles fortællinger er bevilget under VELUX FONDENs HUMpraxis-program, som støtter samarbejder mellem forskning og praksis, hvor ny viden både udvikles og afprøves i konkrete sammenhænge.
Projektet Fælles fortællinger er bevilget under VELUX FONDENs HUMpraxis-program, som støtter samarbejder mellem forskning og praksis, hvor ny viden både udvikles og afprøves i konkrete sammenhænge. Foto: Dokk1

Danske børn oplever i stigende grad, at de mangler sociale kompetencer og har sværere ved at indgå i fællesskaber, viser en rapport fra Trivselskommissionen (2025).

Derudover forlader hvert femte barn skolen uden at være funktionel læser, hvilket øger risikoen for eksklusion fra fællesskaber og demokratiske processer.

Nu går Aarhus Kommune, Aarhus Bibliotekerne og forskere fra Aarhus Universitet og VIA University College sammen om et projekt, der skal styrke trivslen blandt børn i udsatte positioner gennem fællesskaber omkring litteratur.

Fortællinger styrker børns handlemod
Projektet bygger videre på tidligere erfaringer fra Aarhus og skal samtidig bidrage med ny forskningsbaseret viden om børns læsekultur.

”De børn, der deltager i projektet, oplever forhåbentlig at blive en del af konkrete fællesskaber, der styrker deres mulighed for deltagelse, ikke kun i aktiviteter omkring læsning,” forklarer Nina Christensen, professor ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og leder af projektet.

”Skoler og biblioteker vil få redskaber og metoder til at lave aktiviteter og indgå i samarbejder, der er tilrettelagt også på grundlag af børns egne blik på og ønsker til litteratur og læsning. Både børn og voksne står forhåbentlig tilbage med veje til samtaler på tværs af generationer og fagligheder, der også kan rykke ved, hvem der er udsat,” tilføjer hun.

Forskning og praksis samarbejder
Projektet Fælles fortællinger er bevilget under VELUX FONDENs HUMpraxis-program, som støtter samarbejder mellem forskning og praksis, hvor ny viden både udvikles og afprøves i konkrete sammenhænge.

“Når børn deltager i meningsfulde fællesskaber, styrker det både deres trivsel og deres tro på egen handlekraft. Det er baggrunden for, at VELUX FONDEN støtter projektet, hvor forskning og praksis arbejder tæt sammen om at udvikle og afprøve indsatser, der kan gøre en konkret forskel i børns hverdag,” siger direktør Ane Hendriksen.

Biblioteket har ”særligt potentiale”
Projektet tager udgangspunkt i Dokk1 og byens biblioteker, hvor børn i alderen 10-12 år skal deltage i forløb med fælleslæsning, kreative aktiviteter og samskabelse med blandt andre forfattere og illustratorer, forklarer Lisbeth Overgaard Nielsen, projektchef på Aarhus Kommunes Biblioteker.

”Biblioteket er en form for mellemrum mellem skole og hjem, der har et særligt potentiale som et trygt, uformelt læringsrum uden samme faglige fordringer som skolen. Hele bibliotekssfæren bygger på forståelsen af, at der er plads til alle, og vi favner enhver mulighed for at etablere inkluderende fællesskaber,” siger hun.

Børnene rekrutteres blandt andet fra de klasser, der er en del bibliotekets eksisterende klasseforløb, men også skolebibliotekarer, lærere og forældre kan ”henvise” udsatte børn til tilbuddet.

Arbejdet tager udgangspunkt i Aarhus, hvor bibliotekerne får en central rolle i indsatsen for børns trivsel, men erfaringerne skal på sigt udbredes til andre kommuner.

Kontakter

Nina Christensen, professor ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet
NC@cc.au.dk
Tlf.: 21 65 38 59

Lisbeth Overgaard Nielsen, projektchef på Aarhus Kommunes Biblioteker.
loniel@aarhus.dk
Tlf.: 41 87 23 28

Michael Christensen, fondsrådgiver i VELUX FONDEN
mch@veluxfonden.dk
Tlf.: 23 60 87 68

Billeder

Projektet Fælles fortællinger er bevilget under VELUX FONDENs HUMpraxis-program, som støtter samarbejder mellem forskning og praksis, hvor ny viden både udvikles og afprøves i konkrete sammenhænge.
Projektet Fælles fortællinger er bevilget under VELUX FONDENs HUMpraxis-program, som støtter samarbejder mellem forskning og praksis, hvor ny viden både udvikles og afprøves i konkrete sammenhænge.
Foto: Dokk1
Download

Om VELUX FONDEN

VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.

VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet. VELUX FONDENs 2030-strategi adresserer således en lang række væsentlige samfundsudfordringer inden for områderne Sociale indsatser, Et hav i balance, Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur samt Voksenlivets overgange og forandringer.

Læs mere på www.veluxfonden.dk

Følg pressemeddelelser fra VELUX FONDEN

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VELUX FONDEN

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye