Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet
3.7.2026 10:00:00 CEST | DGI | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.

De ni udvalgte foreninger er klar på at gøre en forskel for nogle af de cirka 65.000 unge, som hverken har et job eller er i gang med en uddannelse. Et af de projekter er Viking Storebælt IF i Nyborg. En forening, der i forvejen har stort fokus på, at der skal være plads til alle og hvor det sociale er i højsædet:
”Vi er en meget bred forening, og vi føler selv, at vi er lidt utraditionelle, fordi vi ikke spiller kampe eller deltager i turneringer. Vi er her, fordi det er sjovt, og vores eneste mål er, at folk går herfra med et smil på læben,” siger Henrik Gaunsbæk, der er kasserer i Viking Storebælt IF, og fortsætter:
”Vi har en række meget ressourcestærke personer, som alle har købt ind på det her projekt og gerne vil bidrage til at hjælpe flere unge ind i fællesskabet.”
Gennem mentorordninger internt i foreningen og eksterne samarbejder med lokale virksomheder, håber Viking Storebælt IF at være broen ud til arbejdslivet for de unge. Men første skridt i de unges udvikling er i foreningens stærke fællesskab, hvor de fysiske aktiviteter som issvømning, fodbold og beachvolley er med til at styrke de unges selvtillid og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.
Stor interesse for at være med i projektet
De ni nye projekter er en del af en større satsning, der løber fra 2025 til og med 2028. Tilbage i december 2025 gik de første ni projekter i luften og nu bliver ni nye projekter tilføjet. Det glæder Charlotte Bach Thomassen, der er formand for DGI.
"Det er rigtig godt, at vi nu kan sætte gang i endnu flere indsatser. De første projekter har allerede vist, at idrætsforeningerne kan skabe stærke fællesskaber for unge, hvor de får nye relationer, udvikler sig socialt og oplever større trivsel i hverdagen," siger Charlotte Bach Thomassen.
DGI-formanden håber, at de nye indsatser får unge ind i et fællesskab, hvor de møder nye voksne og får erfaringer, der kan give dem lyst og mod til at tage næste skridt mod uddannelse eller job.
Fakta om DGI og Ungeløftet
- Ungeløftet er rettet mod de cirka 65.000 unge i alderen 15-29 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det svarer til omkring 6 pct. af alle unge i aldersgruppen.
- DGI er en del af Ungeløftet og har i perioden 2025 til 2028 fået 16 mio. kr. til at få flere unge ind i idrætsforeningernes fællesskaber. Pengene fordeles mellem projekter/tiltag og kontingentstøtte.
- I alt har 14 forskellige projekter søgt om midler fra DGI Ungeløftet i 2026.
- Resten af året er det stadig muligt at søge støtte til kontingenter, mens foreninger m.fl. kan søge puljen igen i foråret 2027. Læs mere om ansøgningsprocessen her: www.dgi.dk/ungeloeftet
Fakta: Ni indsatser får støtte til unge-forløb
- Billardklubben Fluens venner & Billardklubben Fluen i Aarhus
- DGI Sydøstjylland i samarbejde med JOBVejle, Den Boligsociale Helhedsplan i Vejle, Boligforeningen ØsterBo, Boligforeningen AAB og idrætsforeningerne BK Wedala og Vejle Bueskyttelaug
- Frivilligcenter Odder i samarbejde med Idrætsrådet i Odder, Odder Hoops Basketball, Odder IGF Badminton, Odder Bordtennisklub, Odder IG Fodbold, Odder Frimenighed samt Odder Kommunes Ungerådgivning
- Herning Atletik & Motion HGF i samarbejde med Herning Kommune
- Holmegaard Håndbold i samarbejde med Næstved Kommune, Næstved ungdomsskole, Holmegaard Skolen, Holmegaard Heldagsskole, Holmegaard hallen, foreninger tilknyttet Holmegaard hallen og lokale virksomheder her iblandt den lokale Brugs
- IK Skovbakken i Aarhus i samarbejde med Dansk Arbejder Idræt
- Rideklubben Tyrsig ved Hjørring
- SAHsamfund i samarbejde med Skanderborg Kommune, DGI Østjylland samt Danmarks Smukkeste Fællesskaber og Smukfest.
- Viking Storebælt IF i samarbejde med Holckenhavn Slot, Nyborg Gymnasium, Sinatur Storebælt Hotel & Konference, SIMAC Svendborg, Nyborg Kommune, Erhvervsakademi Lillebælt, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Helhedsplanen Nyborg boligsocial medarbejder, SDU Odense
Nøgleord
Kontakter
Henrik GaunsbækKassererViking Storebælt IF
Tlf:25 40 66 12Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkLouisa Prehn-JacobsenChefkonsulent, Kommuner og PartnerskaberDGI
Kontakt ved yderligere information om de ni nye indsatser og DGI Ungeløftet
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
DGI skal have ny formand19.5.2026 20:01:55 CEST | Pressemeddelelse
DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen har meddelt, at hun ikke genopstiller som formand for idrætsorganisationen med 6.700 foreninger og 1,99 mio. medlemmer. DGI indleder nu en proces for at finde en ny formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum