Kom med i lejren, når veteranfamilier holder sommerferie med fællesskab, friluftsliv og combat archery
2.7.2026 09:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Presseinvitation
Mellem telte, bålsteder og spejderaktiviteter får mere end 70 børn en sommerferie, de kan huske. For deres forældre er campen et pusterum fra en hverdag, hvor overskuddet kan være begrænset.

Fra den 5.-10. juli 2026 danner Paradislejren i Virklund ved Silkeborg rammen om en sommerferieoplevelse for skadede veteraner og deres familier, som ikke nødvendigvis selv har overskuddet til at arrangere ferie, aktiviteter og fællesskab.
140 deltagere samles på campen i løbet af ugen. Sammen med 42 frivillige spejdere og et hold fra DIF Soldaterprojekt skal de blandt andet prøve kræfter med Rekordernes dag, Trangia cook-a-long, vandreture, combat archery, stand up paddle og Silkeborg Klatrepark.
Pressen er velkommen til at besøge lejren i løbet af ugen.
Der vil være gode muligheder for at få billeder og video af sjove aktiviteter og lejrlivet samt tale med deltagende veteraner og deres familier, frivillige spejdere og repræsentanter fra DIF Soldaterprojekt.
Besøg skal aftales på forhånd, så der kan tages hensyn til deltagernes behov og privatliv.
En sommerferie med plads til hele familien
Når en soldat vender hjem fra udsendelse med fysiske eller psykiske skader, påvirker det ofte hele familien. Børn, partnere og pårørende kan også mærke konsekvenserne helt ind i hverdagen.
På sommercampen får familierne mulighed for at møde andre, der kender til livet med udfordringer. Samtidig får børnene en sommerferie fyldt med aktiviteter, friluftsliv og fællesskab – sammen med andre børn, der kan spejle sig i deres situation.
”For nogle af familierne kræver det meget bare at komme afsted på ferie. Derfor betyder det noget, at de kan træde ind i en ramme, hvor aktiviteter, fællesskab og praktiske ting allerede er tænkt igennem. Her kan familierne få gode oplevelser sammen og samtidig opdage, at fællesskaber med andre kan være et vigtigt skridt fremad.” siger Mikkel Grimsgaard, Konsulent i DIF Soldaterprojekt
Frivillige spejdere skaber rammen
Sommercampen afholdes i samarbejde mellem DIF Soldaterprojekt og frivillige fra Det Danske Spejderkorps. De frivillige spejdere er med til at skabe en lejr, hvor natur, friluftsliv og fællesskab danner rammen om aktiviteterne.
”Som spejdere er vi vant til at skabe fællesskaber i naturen. På campen handler det om at give familierne en uge, hvor der er plads til både oplevelser, ro og samvær. Det er en særlig lejr, fordi man tydeligt mærker, hvor meget det betyder for familierne at være her,” siger Bente Bødker Jensen, frivillig lejrleder fra Det Danske Spejderkorps.
Fakta om Sommercamp 2026
- Sommercampen afholdes den 5.-10. juli 2026.
- Campen er for fysisk og psykisk skadede veteraner, der deltager med deres familie.
- Der deltager 39 veteraner, 29 pårørende og mere end 70 børn.
- Campen arrangeres af DIF Soldaterprojekt i samarbejde med frivillige fra Det Danske Spejderkorps.
- 42 frivillige spejdere er med til at afvikle campen.
- Campen foregår på Paradislejren ved Silkeborg.
- Sommercampen er i år finansieret med støtte fra: Spar Nord Fonden, Erik Thunes Legat og Gl. Skanderborg Fonden.
- DIF Soldaterprojekt er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund og Forsvarsministeriets Veterancenter.
- Læs mere på difsoldaterprojekt.dk.
Nøgleord
Kontakter
Valdemar Stengaard HansenKonsulent, DIF Soldaterprojekt
Tlf:52381501vsh@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og flere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
Succesrig medaljefest til DIF DM-igen28.6.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2.200 atleter i 46 sportsgrene fordelte 145 guldmedaljer mellem sig i varme Herning, hvor flere end 150.000 tilskuere og endnu flere DR-seere rundt om i Danmark så med.
17 guldmedaljer til Sjælland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:14:26 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
32 guldmedaljer til Midtjylland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:12:06 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
65 guldmedaljer til Hovedstaden ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:10:38 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



