Aftaler om opgaveoverdragelse er stort set forhandlet på plads
2.7.2026 09:16:37 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Som led i sundhedsreformen overtager Regionshospitalet Randers pr. 1. januar 2027 opgaver fra de fire kommuner i hospitalets optageområde. Nu er rammer og vilkår for opgaveoverdragelsen stort set faldet på plads.

Ved årsskiftet overgår de nuværende kommunale akutteams og midlertidige pladser fra Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner til afdelingen Borgernær Sundhed på Regionshospitalet Randers. Herefter bliver det hospitalets opgave at stå for driften af det, der bliver til akutsygepleje og 112 sundheds- og omsorgspladser.
De seneste måneder har regionen og kommunerne forhandlet om rammer og vilkår for overdragelsen, hvor det meste er skrevet ind i de delingsaftaler, der nu er endeligt godkendt i både byråd og regionsråd.
- Med delingsaftalerne på plads har kommunerne nu givet besked til de ca. 170 medarbejdere, der fra 1. januar 2027 skifter arbejdsgiver og bliver en del af afdelingen Borgernær Sundhed under Regionshospitalet Randers. Det er dejligt, at vi har fået det på plads, og vi glæder os til at tage imod vores nye kollegaer i det nye år, siger sundheds- og hospitalsdirektør Henrik Larsen.
Delingsaftalerne indeholder også andre elementer som fx overdragelse af biler og inventar, der i dag er tilknyttet de kommunale akutteams og midlertidige pladser.
Forventeligt otte lokationer
Et andet væsentlig grundlag for driften af akutsygeplejen og sundheds-og omsorgspladserne er at finde de rette lokaler. Her er det kun den del af Randers Kommunes bygninger på Svalevej i Assentoft, der indtil nu har været døgngenoptræning, der er skrevet ind i delingsaftalen og dermed overgår til hospitalet.
De øvrige lokationer bliver i første omgang lejeaftaler mellem hospitalet og de fire kommuner, og her er det endnu ikke alle aftaler, der er faldet helt på plads. Men forventningen er, at Regionshospitalet Randers kommer til at drive sundheds- og omsorgspladser på otte forskellige adresser; fire i Randers Kommune, to i Norddjurs Kommune samt på Plejehjem Solhøj i Hammel og Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup.
- Det har været en længere proces, og vi er ikke helt i mål med alle aftaler endnu. Vi håber det sidste falder på plads i løbet af sommeren, så vi kan komme videre med de praktiske forberedelser frem mod overdragelsen. Jeg vil gerne kvittere for samarbejdet med de fire kommuner i forhandlingsprocessen, og vi ser frem til det videre samarbejde, siger sundheds- og hospitalsdirektør Henrik Larsen.
Hospitalet er desuden i forhandling med et par af kommunerne om køb af byggegrunde til fremtidigt byggeri af regionale sundheds- og omsorgspladser som en mere langtidsholdbar løsning.
Nøgleord
Kontakter
Henrik LarsenSundheds- og hospitalsdirektørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 01henlar@rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere, og hospitalet har ca. 2250 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers har fundet cheflæge til Borgernær Sundhed22.6.2026 09:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende cheflæge i Kvinder og Børn, Bent Windelborg Nielsen, tiltræder 1. august som cheflæge i den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed.
Akutafdelingen i Randers fastholder højt niveau for lægelig uddannelse18.6.2026 08:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers har for tredje gang haft besøg af Sundhedsstyrelsens inspektorer, der igen har uddelt roser for afdelingens uddannelsestilbud til yngre læger.
Regionshospitalet Randers etablerer selvstændig afdeling for hjertesygdomme6.5.2026 14:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Den nye afdeling, Hjertesygdomme, skal styrke og robustgøre det hjertemedicinske område, så en større del af patienterne i hospitalets optageområde kan udredes og behandles på Regionshospitalet Randers eller lokalt i ambulant udefunktion.
Festlig indvielse af nye lokaler til Dialysen i Randers27.4.2026 16:00:05 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev Dialysens nye lokaler på Regionshospitalet Randers indviet med taler, bobler og trompetmusik.
Presseinvitation: Indvielse af ny Dialyse på Regionshospitalet Randers21.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. april kl. 14 - 15 markerer vi, at Dialysen er flyttet i nye flotte lokaler, og pressen er velkommen til at være med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum