Lif: Regeringens MFN-taskforce kan få betydning for fremtidens behandlinger i Danmark
3.7.2026 08:17:07 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Regeringen har netop annonceret sin nye MFN-taskforce, og den bliver et meget vigtigt forum til at håndtere internationale ændringer på lægemiddelområdet og beskytte patienternes adgang til nye og bedre behandlinger, mener Lif.

Med etableringen af en 'Most Favoured Nation' (MFN)- taskforce sætter regeringen nu handling bag ordene og tager hul på en udfordring, der har potentiale til at ramme lægemiddelindustrien og patienterne i Danmark.
Det er der brug for, hvis vi skal sikre adgangen til nye og innovative behandlinger for danske patienter og styrke handlemulighederne i Danmark og EU, slår sundhedsminister – og kirkeminister Ida Auken (S), erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard (RV) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fast i en fælles pressemeddelelse.
“Det er meget positivt, at taskforcen nu er på plads. Den nye regering og de tre ministre skal have ros for at have handlet hurtigt og for at tage situationen seriøst. Det er et vigtigt første skridt for at beskytte danske patienters adgang til behandling i en ny og mere usikker global virkelighed,” siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif.
Baggrunden for taskforcen er den amerikanske MFN-politik, som kobler danske medicinpriser direkte til priserne i USA. I dag står USA for mere end 50 procent af det globale marked for receptpligtig medicin. Danmark udgør til sammenligning omkring 0,3 procent. Det ændrer grundlæggende vilkårene for, hvordan og hvor nye behandlinger bliver lanceret, også for Danmark.
“Vi står i en situation, hvor en dansk pris på et lægemiddel ikke længere kun er dansk. Den kan få direkte betydning for virksomhedernes muligheder globalt, og det ændrer hele logikken i, hvordan og hvor man vil lancere nye lægemidler,” siger Thomas Senderovitz.
Det voksende prispres sker samtidig med, at Europa i forvejen er voldsomt udfordret på sin konkurrenceevne af USA og Kina.
Rammer både patienter og dansk life science
Konsekvensen er, at danske patienter risikerer at skulle vente længere på ny behandling, eller i værste fald helt miste adgang til behandling, der findes i andre lande.
“Adgangen til nye behandlinger i Danmark er under pres. Hvis nye lægemidler ikke lanceres i Danmark, eller først bliver tilgængelige langt senere end i andre lande, får danske patienter dårligere adgang til den nyeste behandling. Samtidig svækker det virksomhedernes incitamenter til at investere i landet. Det kan føre til færre kliniske forsøg og dermed færre muligheder for danske patienter for tidlig adgang til nye og lovende behandlinger. Hvorfor skal man investere i innovation og forskning i et land, som man ikke kan lancere i? MFN rammer hele life science værdikæden,” siger Thomas Senderovitz.
Taskforcen skal nu analysere konsekvenserne af MFN og komme med konkrete anbefalinger, der både beskytter patienterne her og nu og samtidig sikrer, at Danmark også fremover er et attraktivt land for udvikling og lancering af nye lægemidler.
“Vi har brug for handling nu. Taskforcen skal gerne komme med konkrete løsninger, så danske patienter også i fremtiden får hurtig adgang til nye behandlinger. Vi har taget arbejdshandskerne på, og vi er rigtigt glade for, at regeringen har gjort det samme. Nu handler det om at komme hurtigt i gang. Verden står ikke stille, og det har været et langt forår,” siger Thomas Senderovitz.
Læs mere om taskforcen på Sundheds- og Kirkeministeriets hjemmeside her.
Hvad er MFN?
USA’s ’Most Favored Nation’ (MFN) politik betyder, at USA ikke vil betale mere for lægemidler end i en række udvalgte reference-lande herunder europæiske lande som Danmark. I praksis betyder det, at amerikanske lægemiddelpriser bindes op på de laveste priser i disse lande.
Det skaber en situation, hvor en lav dansk pris kommer til at sætte prisen på det store amerikanske marked – og dermed får globale forretningsmæssige konsekvenser for virksomhederne.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkAnne-Line Lykkegaard BudolfsenPresse- og kommunikationskonsulent i Lif
Tlf:40259735alb@lif.dkLinks
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lifs direktør indtræder i bestyrelsen for Innovation District Copenhagen29.6.2026 15:24:16 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Senderovitz ser frem til at øge koblingen mellem life science-industrien og Københavns ambitiøse innovationsdistrikt som nyvalgt medlem af bestyrelsen.
Lif: Demens skal behandles som en alvorlig hjernesygdom26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Demens er ikke en naturlig del af at blive ældre men en alvorlig og dødelig hjernesygdom. Alligevel er indsatsen i dag organiseret tættere på ældreplejen end sundhedsvæsenet, og det er et stort problem, mener Lægemiddelindustriforeningen, Lif, som nu lancerer seks konkrete anbefalinger til indsatsen.
Lif om økonomiaftale: Nødvendigt løft af regionernes økonomi19.6.2026 11:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har indgået en økonomiaftale for 2027 med en solid økonomisk ramme, og særligt et fortsat fokus på USA’s ‘Most Favored Nation’- politik for lægemidler vækker tilfredshed i Lægemiddelindustriforeningen.
Life science boomer i økonomien, men halter i danskernes bevidsthed8.6.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Som industri er life science-sektoren afgørende for væksten i dansk økonomi. Alligevel svarer hver anden dansker ifølge en ny undersøgelse, at de ikke, hvad life science dækker over. Et problem, der skal tages alvorligt, mener Lif.
Lif: Regeringen sender et stærkt signal om Danmarks ambitioner som life science-nation.2.6.2026 16:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Tydelige ambitioner om at fremme både danske patienters adgang til innovative behandlinger, sætte sundhed højere på dagsordenen og samtidig styrke konkurrenceevnen i Danmark. Det nye regeringsgrundlag indeholder mange plusser, mener Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum