Arkil A/S

El-drevet milepæl: Elektrisk byggemodning halverede CO₂-udledningen

1.7.2026 13:29:46 CEST | Arkil A/S | Pressemeddelelse

Del

El-maskiner kan reducere CO₂-udledningen i anlægsfasen med næsten 45 pct., når de rette betingelser er til stede. Det viser beregninger fra Danmarks første byggemodning på el, som Esbjerg Kommune, DIN Forsyning og Arkil står bag.

Både naboer, medarbejdere og klima havde stor gavn af, at byggemodningen blev udført udelukkende med el-maskineri.
Både naboer, medarbejdere og klima havde stor gavn af, at byggemodningen blev udført udelukkende med el-maskineri. Foto: Arkil

Da gravemaskinen rullede ind på byggepladsen i Hjerting, var der usædvanligt stille. Ingen diesellarm, ingen udstødningsgasser. I stedet var der en lav, elektrisk summen fra en 23 tons Volvo EC230 Electric og en L120 Electric gummiged, der rømmede muld og kørte knust beton til de nye boligveje.

Etape 2 af Breinholtparken – 20 parcelhusgrunde i Hjerting ved Esbjerg – er afsluttet som Danmarks første byggemodning gennemført udelukkende med eldrevne arbejdsmaskiner. Og nu foreligger dokumentationen:

En livscyklusanalyse (LCA) viser, at den samlede CO₂-udledning i anlægsfasen blev reduceret med 44,6 procent sammenlignet med et beregnet dieselscenarie.

Afhænger af projektets karakter

LCA-rapporten ser ikke kun på direkte brændstofforbrug, men på hele anlægsprocessen: materialer, transport og selve udførelsesfasen.

”Vi ser på hele livscyklussen. Det er netop derfor, vi kan se, at elektrificeringen giver en markant, men ikke fuldstændig, reduktion. Materialer og transport bidrager stadig – men byggepladsmaskinerne fylder så meget, at elektrificeringen alene kan flytte resultatet markant, særligt når man kan udskifte de store gravemaskiner,” siger Jacob Klitgaard, der som LCA-specialist i Aarhus Kommune har udført beregningerne.

Brugen af el-maskiner krævede nytænkning fra entreprenøren. Med opladning om natten og i pauserne kom projektet dog i mål til tiden. Foto: Arkil

Han understreger, at el-drevne maskiner havde stor effekt i det her tilfælde, men at gevinsten ved el-drift i høj grad afhænger af projektets karakter, adgangen til el-infrastruktur og graden af planlægning.

”Hvis man vil bygge grønnere, skal man regne på det. Mavefornemmelser er ikke nok. Der er projekter, hvor det giver rigtig god mening, og andre, hvor gevinsten er mindre. Derfor er det afgørende at forstå projektets karakter, inden man stiller krav,” siger Jacob Klitgaard.

Tæt samarbejde var forudsætning

Projektet var ikke blot teknisk nytænkende – det krævede en helt anden samarbejdsform. Esbjerg Kommune og DIN Forsyning valgte udbudsformen inddragende byggeri, hvor Arkil som entreprenør var med i projekteringsfasen.

”Det var en stor fordel, for den vigtigste læring for os er, at logistik er alt, når man arbejder med el-maskiner. Her kunne vi planlægge laderutiner, maskinvalg og arbejdsmetoder i fællesskab, hvilket gav os optimale betingelser for at aflevere projektet til tiden,” siger Kim Mejer, projektchef i Arkil A/S.

For DIN Forsyning har projektets grundige dataindsamling været lige så vigtig som selve maskinvalget.

– For os handler det ikke kun om at gennemføre projektet med ny teknologi. Vi investerer i elektrificering og ændrede arbejdsgange – og så skal vi kunne se, hvad det faktisk betyder for klimaaftryk, drift og økonomi. Den dokumentation er forudsætningen for, at vi kan skalere erfaringerne og stille endnu skarpere krav fremover, siger Kenneth Nybo Pedersen, projektleder i DIN Forsyning, der i øvrigt også glæder sig over, at det støjer langt mindre for de mennesker, der er naboer til anlægsarbejde med eldrevne maskiner.

I dette tilfælde førte el-maskiner til en stor reduktion af CO2-udledningen fra anlægsprojektet. Det er dog ikke nogen tommelfingerregel, siger LCA-specialist Jacob Klitgaard, som opfordrer til at regne på det, inden man som bygherre stiller krav om el-maskiner. Foto: Arkil

Fra politisk mål til konkret erfaring

Esbjerg Kommune har forpligtet sig til CO₂-neutralitet i 2030. For Kurt Bjerrum, formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget i Esbjerg Kommune, viser projektet, hvordan ambitioner kan omsættes til handling i anlægsprojekter.

”Vi har bevist, at det kan lade sig gøre med rigtig god planlægning, de rette samarbejdspartnere og vilje til at investere i dokumentation. Nu har vi tal på bordet, og dem har vi allerede taget med ind i nye udbud. El-maskiner giver ikke mening i alle projekter, men i de rigtige er gevinsten til at få øje på,” siger Kurt Bjerrum.

Efter byggemodningen har kommunen har udbudt yderligere to anlægsprojekter i det centrale Esbjerg, der også skal udføres med el-maskiner.

FAKTA: Byggemodning af Breinholtparken Etape 2

  • Bygherre: Esbjerg Kommune og DIN Forsyning
  • Entreprenør: Arkil A/S
  • Periode: Maj 2025 – efterår 2025
  • Opgave: Byggemodning med 20 parcelhusgrunde i Hjerting
  • El-maskiner: Volvo EC230 Electric gravemaskine (23 t), Volvo L120 Electric gummiged (20 t), Volvo PU500 powerbank (394 kWh/240 kW), minigravere, tromle, jordloppe samt håndholdte el-værktøjer
  • CO₂-reduktion: 44,6 pct. i anlægsfasen sammenlignet med beregnet dieselscenarie
  • LCA-analyse: Jacob Klitgaard, LCA-specialist, Aarhus Kommune

Nøgleord

Kontakter

Kurt Bjerrum, formand for Plan, By & Lokalsamfundsudvalget, Esbjerg Kommune. Tlf. 22 95 52 66.

Kenneth Nybo Pedersen, projektleder, DIN Forsyning. Tlf.: 27 74 14 48. knpe@dinforsyning.dk

Kim Mejer, projektchef, Arkil A/S. Tlf.: 26 88 44 11. kme@arkil.dk

Jacob Klitgaard, LCA-specialist, Aarhus Kommune. Tlf.: 2153 4009. kljac@aarhus.dk

-
Johannes Hartkopf-Mikkelsen, kommunikationskonsulent, Arkil A/S. Tlf.: 7322 5026. jhmik@arkil.dk

Billeder

Både naboer, medarbejdere og klima havde stor gavn af, at byggemodningen blev udført udelukkende med el-maskineri.
Både naboer, medarbejdere og klima havde stor gavn af, at byggemodningen blev udført udelukkende med el-maskineri.
Foto: Arkil
Download
Brugen af el-maskiner krævede nytænkning fra entreprenøren. Med opladning om natten og i pauserne kom projektet dog i mål til tiden.
Brugen af el-maskiner krævede nytænkning fra entreprenøren. Med opladning om natten og i pauserne kom projektet dog i mål til tiden.
Foto: Arkil
Download
I dette tilfælde førte el-maskiner til en stor reduktion af CO2-udledningen fra anlægsprojektet. Det er dog ikke nogen tommelfingerregel, siger LCA-specialist Jacob Klitgaard, som opfordrer til at regne på det, inden man som bygherre stiller krav om el-maskiner.
I dette tilfælde førte el-maskiner til en stor reduktion af CO2-udledningen fra anlægsprojektet. Det er dog ikke nogen tommelfingerregel, siger LCA-specialist Jacob Klitgaard, som opfordrer til at regne på det, inden man som bygherre stiller krav om el-maskiner.
Foto: Arkil
Download
Foto: Arkil
Download

Om os:

Med 2.300 ansatte og en omsætning på ca. 4,7 mia. kroner er Arkil én af Danmarks største entreprenører. Som en familieejet virksomhed prioriterer vi blandt andet ordentlighed, dialog og ansvar, både i forhold til medarbejdere, kunder og samfundet omkring os.

Vi udfører små og store infrastrukturprojekter i Danmark, Tyskland og Irland. Vi anlægger veje og asfalterer. Vi byggemodner, etablerer fjernvarme og kloakerer. Vi bygger broer, vandværker og industrianlæg. Vi udfører alle typer fundering, og vi håndterer både forureninger og grundvand.

Vi løser opgaver for små og store private kunder, forsyningsselskaber, kommuner og regioner samt nogle landets største bygherrer som Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet. Vi håndterer alt fra den lille opgave til store totalentrepriser – og vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed tidligt i processen.

Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye