Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer

17.681 har søgt ind på en videregående uddannelse uden for de fire største byer, og det er et markant fald på 880 ansøgere i forhold til 2025. Til sammenligning har 66.362 søgt mod København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Tallene vækker bekymring hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

-  Der skal kraftigere midler i brug, hvis vi vil have flere unge til at vælge uddannelser uden for de fire største byer, hvilket er vigtigt for udvikling i hele landet. Det er ikke nok at placere flere uddannelser decentralt, hvis de unge ikke kan se fordelene ved at uddanne sig i fx Thy eller Sønderborg. Der skal flyttes uddannelser fra de største byer til resten af landet, og det skal gøres mere attraktivt at tage en uddannelse uden for de største byer.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået en differentieret SU til gavn for studerende på uddannelser uden for de fire største byer. 

Desuden mener organisationen, at praktikpladser og studierelaterede jobs samt jobgaranti lokalt efter studiet er vigtige faktorer. 

- Vi kan aldrig gøre Skive til Aarhus, og det skal vi heller ikke forsøge, men der ligger et enormt potentiale i at lave nogle stærke faglige miljøer sammen med de mange spændende virksomheder og erhvervslivet lokalt, som kan være tillokkende for mange unge, ligesom etablering af uddannelseskollegier og attraktive studiemiljøer er en nødvendig løsning. Dét er tiltag, der bør få mere politisk opmærksomhed, siger Steffen Damsgaard.

Hvis man ikke lykkes med at vende udviklingen, kan det tvinge nogle decentrale videregående uddannelser til at lukke, påpeger formanden.

- Jeg vil gerne rose den politiske indsats, der har bidraget til, at der trods alt er kommet nye decentrale uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart, men omfanget er slet ikke tilstrækkeligt, og det kan tydeligvis ikke stå alene.

- Skal vi undgå, at de mindste uddannelsessteder må lukke, hvilket vil medføre endnu færre uddannelsesmuligheder uden for de største byer, så skal vi vende udviklingen. Det vil kræve langt flere ressourcer, og det bør indgå som et vigtigt element i regeringens kommende helhedsplan for et land i bedre balance, understreger Steffen Damsgaard.

Han bemærker også, at man ikke bare kan lade de unge frit vælge og lade dem stemme med fødderne, for der er en højere samfundsmæssig interesse i, at der er videregående uddannelser i hele landet.

- Uddannelser og uddannelsesmiljøer har i stadig stigende grad betydning for, hvor virksomheder vil placere sig og udvikle sig, og det har samtidig stor betydning for bosætning, ikke mindst i vores yderkommuner, hvor der i forvejen er færrest videregående uddannelsesmuligheder.

- Trods store indsatser fra kommunerne for at trække unge tilbage fra de største byer efter endt uddannelse, så er det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Derfor er videregående uddannelser i hele landet afgørende for samfundsudviklingen. Det gælder også for de sundhedsrettede velfærdsuddannelser, så vi sikrer, at der også er nok medarbejdere, dér hvor sundhedsudfordringerne er størst, slutter Steffen Damsgaard.