Succesfuld mæglerduo starter ny butik i Sydhavnen
1.7.2026 11:06:37 CEST | home a/s | Pressemeddelelse
Efter 7,5 år med vækst på Vesterbro, i Carlsberg Byen, Indre By og Christianshavn udvider Jonas Lohmann Poulsen og Farhad Khamseh nu med home-butikken i København SV. Her vil de bygge videre på den kultur, der har gjort deres forretninger til nogle af hovedstadens mest handlende mæglerforretninger.

Da Jonas Lohmann Poulsen og Farhad Khamseh for 7,5 år siden begyndte samarbejdet i home på Vesterbro, var ambitionen klar: De ville løfte forretningen og sammen med den daværende indehaver satte de sig et mål om at blive en af Københavns mest handlende mæglerforretninger.
Siden er udviklingen gået stærkt. Carlsberg Byen er kommet til, Christianshavn er blevet en del af forretningen, teamet tæller mere end 20 medarbejdere på tværs af butikkerne, og nu er home-duoen kommet til butik nummer fem i København SV. Undervejs har samarbejdet mellem Jonas og Farhad også udviklet sig til et tæt venskab, som i dag er en vigtig del af fundamentet for forretningen.
“Vi føler os enormt privilegerede over, at home har peget på os til at stå i spidsen for forretningen i Sydhavnen. Sydhavnen er en naturlig forlængelse af Vesterbro og Carlsberg Byen, hvor vi har stået stærkt i mange år, og vi glæder os til at bringe vores erfaringer i spil og hjælpe både boligsælgere og -købere her,” siger Jonas Lohmann Poulsen, home-mægler og den ene af de to nye indehavere.
Kulturen kommer først
For Jonas og Farhad handler vækst ikke kun om flere butikker. Det handler i lige så høj grad om at bygge en kultur, hvor medarbejdere trives, udvikler sig og møder kunderne i øjenhøjde. Derfor lægger de vægt på jordnærhed, ærlighed om pris og proces og en ansættelsespolitik, hvor mennesket bag CV’et vejer tungt. Den tilgang skal den nye butik i København SV bygge videre på, suppleret af mæglere med lokalt kendskab og rødder i området.
“Vi vil gerne være de dygtigste, men vi vil også være ordentlige. Hos os møder kunderne ikke en bestemt type mægler, men mennesker, der er nærværende, taler i øjenhøjde og tør være ærlige, også når det handler om salgspris og forventninger. Vi tror på, at det giver bedre rådgivning og skaber en stærkere forretning på den lange bane,” siger Farhad Khamseh, home-mægler og indehaver.
Et lokalt boligmarked med flere valgmuligheder
Spørger man Jonas Lohmann Poulsen og Farhad Khamseh om deres aktuelle syn på det københavnske boligmarked, er det i øjeblikket præget af et større udbud og mere afventende købere, lyder svaret.
“Efter en periode med markante prisstigninger er udbuddet af boliger vokset, og derfor er køberne nu mere selektive. Det stiller større krav til, at pris, præsentation og rådgivning rammer rigtigt fra start,” siger Jonas Lohmann Poulsen.
Ifølge de to home-mæglere er lejlighedssalget dog langt fra gået i stå, og de oplever fortsat, at de rigtige boliger sælger hurtigt, når pris og beliggenhed spiller sammen.
Jonas Lohmann Poulsen og Farhad Khamseh står i spidsen for home-butikken i Sydhavnen fra den 1. juli 2026.
Kontakter
Christina FuglsangExecutive Advisor, home A/S
Tlf:20706859chrfu@home.dkOm home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har ca. 160 home-butikker fordelt over hele landet
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Læs mere om home og vores strategi Forandring.Sammen'28 her
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Sjællandske huspriser har taget et markant hop6.10.2026 09:17:23 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har haft den største prisstigning blandt landets fem regioner det seneste år. Ifølge home er det især områder i pendlingsafstand til København, der trækker udviklingen.
Danskerne har svært ved at vurdere, hvornår de skal købe eller sælge bolig21.9.2026 12:16:45 CEST | Pressemeddelelse
45 procent oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for home.
Sensommeren satte ekstra gang i sommerhusjagten3.9.2026 10:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mens aktiviteten på store dele af boligmarkedet har været faldende, gik sommerhusene den modsatte vej i august. Nye tal fra homes Boligbrief viser 9,6 procent flere sommerhushandler end i juli – og priserne ligger 8,1 procent højere end for et år siden.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:12:21 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:08:36 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum