Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv
1.7.2026 10:44:07 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.

Hvor der i dag står ældre bygninger, skal der opføres et moderne byggeri med plads til café, restaurant eller butikker i stueplan og attraktive boliger på de øvre etager.
Ambitionen er klar: Mere liv i gaderne, flere mennesker i centrum og et naturligt samlingssted, hvor man får lyst til at blive lidt længere.
Placeringen kunne næsten ikke være bedre. Lige over for det kommende kulturhus får den nye bygning en nøglerolle i udviklingen af Hedensteds bymidte, hvor kultur, handel og byliv skal gå hånd i hånd.
Den nye ejendom kommer til at rumme 1.860 kvadratmeter, heraf omkring 700 kvadratmeter Erhverv i stueplan, og 12 boliger i alt 1160 kvadratmeter med altan eller terrasse, på første og anden sal.
Arkitekt Allan Pedersen fra AP Arkitekter i Odder står for det kommende projekt i samarbejde med JKOlesen Ejendomme.
Rundt om byggeriet bliver der anlagt grønne opholdsarealer, parkering og en ny gennemgang til Bytorvet, så området bliver mere åbent og indbydende.
Borgmester Ole Vind ser handlen som et vigtigt gennembrud:
-"Vi skal have mere liv midt i Hedensted by. Det tager vi et vigtigt skridt i nu, et skridt som passer godt sammen med vores planer om at udvikle området og især Østerbrogade til en gade med oplevelser og kultur. Samtidig får vi et mere varieret boligudbud, der henvender sig til både eksisterende borgere og tilflyttere, som foretrækker at bo mere bynært."
Hos JKOlesen Ejendomme er begejstringen lige så stor. Ejer Jan Olesen siger:
-"Hedensted er en by i rivende udvikling. Flere flytter til, kulturhuset er på vej, og der investeres i bymidten. Vi glæder os til at bidrage med et projekt, der både skaber attraktive boliger og nye muligheder for café- eller restaurantliv."
Også Hedensted Fællesråd ser positivt på udviklingen, forklarer formand Johannes Grane Larsen:
-"Når private investorer, kommunen og civilsamfundet trækker i samme retning, styrker vi mulighederne for at skabe en levende bymidte med mere handel, flere oplevelser og nye mødesteder. Det er vi naturligvis klar til at samarbejde om."
Salget af ”Langelund”, som den eksisterende bygning kaldes i folkemunde, betyder, at DRIVHUSETs aktiviteter flyttes over på Hedensted Bibliotek, inden begge dele på et senere tidspunkt skal flytte ind i det kommende kulturhus på Østerbrogade.
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkJan OlesenEjerJKOlesen Ejendomme ApS
Tlf:30 10 12 17jo@jbolesen.dkJohannes Grane LarsenFormand for Hedensted Fællesråd
Tlf:30 51 30 88grane@hedensted.nuFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Kulturhus tager form: Se de første tegninger af Hedensteds nye kulturhus29.10.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
Efter flere gode workshops med borgere og brugere af Hedensteds kommende kulturhus kan Hedensted Kommune nu løfte sløret for de første – men foreløbige – skitsetegninger af kulturhuset. Næste skridt bliver at fastlægge kulturhusets udseende, indretning og økonomiske ramme helt præcist, før et byggeri kan gå i gang.
Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Pressemeddelelse
Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.
For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.
Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum