Odense Sport & Event

Guldfeldt skal opføre Danmarks største hotel uden for hovedstaden

1.7.2026 08:38:26 CEST | Odense Sport & Event | Pressemeddelelse

Del

Odense Sport & Event har valgt entreprenørvirksomheden Guldfeldt til byggeriet af hoteludvidelsen ved OCC (Odense Congress Center). Med 247 nye værelser når Best Western Plus Hotel Odense op på 551 værelser og bliver dermed det største hotel uden for hovedstaden.

Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense
Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense

Odense Sport & Event har skrevet kontrakt med Guldfeldt om opførelsen af den nye hotelfløj ved OCC/Best Western Plus Hotel Odense. Med entreprenøren på plads kan projektet nu bevæge sig mod byggestart.

Kontrakten blev underskrevet mandag den 29. juni, og første spadestik forventes taget den 12. august.

Bedste bud efter grundig proces
Valget af byggepartner er sket efter en proces, hvor flere løsninger har været i spil, og hvor den endelige aftale både skulle sikre kvalitet, fremdrift og en konkurrencedygtig pris.

– Vi har haft et godt og konstruktivt forløb, hvor Guldfeldt i sidste ende kom med det bedste bud. Jeg vil gerne rose teamet fra Guldfeldt for samarbejdet – ikke mindst i den afsluttende fase, hvor vi sammen fandt de sidste optimeringer i projektet, fortæller Enrico Augustinus, administrerende direktør i Odense Sport & Event.

Hos Guldfeldt ser man frem til at påbegynde opgaven:

– Det bliver spændende at komme i gang med et stort og flot projekt for Odense Sport & Event, som vi har haft et godt samarbejde med gennem mange år – blandt andet som sponsor i OB og på flere af koncernens øvrige aktiviteter. Vi håber og forventer, at projektet kan være med til at styrke samarbejdet yderligere, siger Kim Aage Nielsen Birkerød, administrerende direktør i Guldfeldt.

Stor bygning – stor synlighed
For Guldfeldt har opgaven betydning ud over størrelsen, forklarer Kim Aage Nielsen Birkerød:

– Projektet er vigtigt for os, både på grund af størrelsen og på grund af den synlighed, der er omkring OCC. Det er et sted, som mange besøgende lægger mærke til, og vi glæder os til at gennemføre projektet sammen med Odense Sport & Event.

Med udvidelsen får Best Western Plus Hotel Odense 247 nye værelser. Dermed når hotellet op på en samlet kapacitet på 551 værelser, når byggeriet står færdigt.

– Jeg glæder mig til, at vi kan holde første spadestik, så vi kan komme videre med udviklingen af OCC. Med en kapacitet på over 550 værelser bliver vi det største hotel uden for hovedstaden, og de mange værelser under samme tag får stor betydning for vores muligheder for at tiltrække endnu flere store kongresser, fester og sportsevents til Odense, slutter Enrico Augustinus.

Udvidelsen er en del af Odense Sport & Events fortsatte udvikling af OCC som et samlet sted for messer, konferencer, fester, koncerter, sportsevents og overnatning.

Kontakter

Enrico Augustinus – tlf. +45 20 49 56 19
Kim Aage Nielsen Birkerød – tlf. +45 40 80 85 93

Billeder

Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense
Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense
Download
Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense
Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense
Download
Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense
Arkitekttegning af den kommende udvidelse af Best Western Plus Hotel Odense
Download

Om Odense Sport & Event

Odense Sport & Event (OS&E) blev stiftet i 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S, og er løbende vokset med tilføjelsen af flere andre forretningsben. Koncernens mission er at begejstre gennem oplevelser, og visionen stræber efter at være den foretrukne udbyder af oplevelser. Kort sagt: syddanskernes hovedleverandør af unikke øjeblikke.

Derfor tilbyder OS&E en bred palette af ydelser inden for oplevelsesindustrien. Foruden OCC og Odense Boldklub er også Live Culture, Smag&Smil, Hotel Odense, Hotel Odeon og Odense Eventyr Golf en del af Odense Sport & Event. Således leverer koncernen hvert år messer, konferencer, topfodbold, koncerter og meget mere til flere end 700.000 mennesker.

Følg pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye