Dansk Metal

Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige

1.7.2026 05:30:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.

John Larsen, hovedkasserer i Dansk Metal
John Larsen, hovedkasserer i Dansk Metal

Beskæftigelsesreformen skal give større frihed til kommunernes jobindsats, og den 1. juli lempes kravene til samtaler med de ledige, så de kun skal tale med kommunen to gange inden for det første halve år. Samtidig kan 1 ud af 4 helt fritages fra både samtaler og tilbud.

Hos Dansk Metal lover man at holde øje med, at kommunerne ikke ser den øgede frihed som en spareøvelse:

”Det vigtigste er, at vi får ledige hurtigst muligt i job. Det er klart, at ikke alle har behov for det samme. Men vi har desværre set tegn på, at flere kommuner ikke giver den nødvendige hjælp til de ledige. Det er en skam, for det må og skal være de lediges fremtid, der er i fokus,” siger John Larsen, der er hovedkasserer i Dansk Metal.

I alt skal beskæftigelsesreformen give en besparelse på 2,7 milliarder kroner om året. Det skal blandt andet ske med mere frihed og mindre bureaukrati. Det er ikke problematisk i sig selv, men det må heller ikke blive en sovepude, advarer John Larsen:

”Når jeg ser på situationen i dag, så er der er stor forskel på den service, du får som ledig alt efter hvilken kommune, du bor i. Det skal selvfølgelig ikke være sådan i et land som Danmark, men når man giver de enkelte kommuner mere frihed, så risikerer man jo også, at kvaliteten bliver endnu mere svingende,” siger John Larsen.

Kommuner og a-kasser skal spille tæt sammen, når ledige skal tilbage i job. Kommunerne har ansvaret for den brede indsats og de jobrettede tilbud, mens a-kasserne hjælper deres ledige medlemmer med at finde vej tilbage på arbejdsmarkedet.

”Hvis reformen viser, at vores ledige medlemmer ikke får den hjælp, de har brug for, er vi klar til at tage et større ansvar. Vi kender medlemmernes fag, erfaringer og de brancher, hvor der mangler arbejdskraft. Det

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye