Bonzer

Hver tredje flypassager misser en vigtig begivenhed på grund af forsinkelser: Halvdelen står alene uden hjælp fra flyselskabet

1.7.2026 06:55:00 CEST | Bonzer | Pressemeddelelse

Del

Hver tredje flypassager har misset en vigtig privat begivenhed som følge af en forsinkelse eller aflysning. Og når det sker, har hver anden passager oplevet at stå helt uden hjælp eller information fra flyselskabet. Det viser Flyhjælp Index 2026, en analyse af millioner af flyvninger og kompensationsdata for 20 af Europas største flyselskaber.

Rigtig mange flypassagerer har en lav tillid til deres flyselskaber, hvilket blandt andet skyldes dårlig service ved aflysninger eller forsinkelser. Det viser Flyhjælp Index 2026, som er en analyse foretaget af Flyhjælp, der årligt hjælper tusindvis af flypassagerer med at forstå deres rettigheder.

“Når en rejse går galt, er det ofte håndteringen bagefter, der afgør, om passagererne bevarer tilliden til flyselskabet. Derfor er det vigtigt, at rejsende får adgang til den type information, før de bestiller deres næste ferie,” siger Benedikte Bolvig Lund, advokat hos Flyhjælp.

Tendensen med dårlig service er den samme på tværs af flyselskaber. Selv det bedst placerede flyselskab, østrigske Austrian Airlines, scorer kun 3 ud af 5 stjerner.

“Resultaterne viser, at mange flyselskaber stadig har store udfordringer med både service, punktlighed og håndtering af kompensation,” forklarer Benedikte Bolvig Lund.

De store navne skuffer på punktlighed

Det er især bemærkelsesværdigt, at Europas tre mest kendte flyselskaber, Lufthansa, KLM og Air France, blot scorer 1,5 ud af 5 stjerner på punktlighed og aflysninger. Det placerer dem i bunden på de faktorer, mange rejsende anser som de mest grundlæggende.

"Mange rejsende forventer høj pålidelighed fra de store flyselskaber. Derfor overrasker det mig, at flere af Europas mest kendte flyselskaber scorer så lavt på punktlighed og aflysninger," fortæller hun.

SAS falder i den samlede rangering

SAS ender på en 12. plads blandt de 20 undersøgte selskaber med en score på 2,35 stjerner. Det er et fald fra 9. pladsen i sidste års indeks, som sender det skandinaviske flyselskab ned i den dårligste halvdel af ranglisten.

I bunden af ranglisten finder man irske Aer Lingus (1,79 stjerner), spanske Air Europa (1,93 stjerner) og spanske Vueling (2,06 stjerner). Alle tre selskaber scorer kun 1 ud af 5 stjerner på håndtering af kompensationskrav.

“Vi har udarbejdet indekset, fordi vi mener, at det er vigtigt, at denne type af information er tilgængelig for flyrejsende, så de kan bestille deres næste ferie på et oplyst grundlag. Vi håber desuden, at indekset kan være med til at forpligte flyselskaberne til at forbedre deres service over for kunderne,” siger Benedikte Bolvig Lund.

Flyhjælp Index 2026: De 20 selskabers samlede rangering

Selskaberne er vurderet på en skala fra 1 til 5 stjerner. Selv det bedst placerede flyselskab opnår kun lidt over 3 ud af 5 stjerner.

Placering

Flyselskab

Land

Point

1

Austrian Airlines

Østrig

3,04

2

Eurowings

Tyskland

2,81

3

Air Baltic

Letland

2,76

4

Finnair

Finland

2,70

5

British Airways

Storbritannien

2,64

6

Norwegian

Norge

2,63

7

Iberia

Spanien

2,60

8

SWISS

Schweiz

2,54

9

Air France

Frankrig

2,47

10

Brussels Airlines

Belgien

2,46

11

Pegasus

Tyrkiet

2,36

12

SAS

Danmark og Sverige

2,35

13

Lufthansa

Tyskland

2,33

14

EasyJet

Storbritannien

2,27

15

Wizz Air

Ungarn

2,23

16

Ryanair

Irland

2,19

17

KLM

Holland

2,13

18

Vueling

Spanien

2,06

19

Air Europa

Spanien

1,93

20

Aer Lingus

Irland

1,79

Om Flyhjælp Index 2026 

Flyhjælp Index 2026 bygger på analyser af millioner af flyvninger, tal om kompensation samt en kundeundersøgelse blandt europæiske flypassagerer. Dataene dækker perioden 15. november 2025 til 14. maj 2026. Flyhjælp er den danske afdeling af Flightright, der hjælper passagerer med at inddrive kompensation ved forsinkelser, aflysninger og overbookinger.

Nøgleord

Kontakter

Links

Flyhjælp

Flyhjælp er en juridisk virksomhed, der hjælper med at sikre flypassageres rettigheder. Deres mission er at bringe retfærdighed til rejsende, og de hjlælper derfor deres kunder med at varetage juridiske sager mod flyselskaberne, samtidig med at yde en hurtig, nem og transparent service, mens sagerne er undervejs.

Følg pressemeddelelser fra Bonzer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bonzer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye