Socialminister om nyt lovforslag: Ingen skal være kastebold mellem region og kommune
2.7.2026 14:42:45 CEST | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Slagsmål om støttestrømper og andre kompressionsprodukter har efterladt borgerne i klemme mellem myndigheder. Alt for mange borgere er blevet sendt frem og tilbage mellem region og kommune uden at få den hjælp, som de havde brug for. I dag sender socialminister Monika Rubin et lovforslag i høring, der skal sikre, at borgere med behov for kompressionsprodukter lettere kan få dem udleveret.
Hævelser i ben, arme og hænder rammer tusindvis af danskere - især ældre - og derfor er der ofte behov for specialfremstillede kompressionsprodukter som kompressionsstrømper.
Der har dog været større uklarheder om, hvorvidt specialfremstillede kompressionsprodukter skal betragtes som et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab. Det har haft betydning for, hvilken myndighed der har ansvaret for udlevering og betaling. I praksis har det ført til, at borgere er blevet sendt frem og tilbage mellem kommune og region uden at få den nødvendige hjælp.
Regeringen vil gennemføre aftalen, der skal sikre, at kommunerne kan leve op til ansvaret for udlevering af kompressionsprodukter, som den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), KL og Danske Regioner indgik den 18. december 2025.
Derfor sender socialminister Monika Rubin i dag et lovforslag i ekstern høring.
Socialminister Monika Rubin siger:
”Har man behov for en støttestrømpe, skal man ikke kæmpe mod systemet for at få den udleveret. Man skal have den. Så enkelt er det. Alt for mange bliver gjort til projektledere i deres egen sag og sendt rundt mellem myndigheder. Det har skabt et systemkoks, som der nu skal rettes op på. Ingen skal være kastebolde mellem kommune og region.”
Med aftalen fra december 2025 står det klart, at regionen skal udlevere de kompressionsprodukter, som borgeren har brug for under og efter sygehusbehandling, ud fra en konkret vurdering af behovet. Borgeren skal ved udskrivning have produkter til cirka ét års forbrug.
Hvis behandlingen fortsætter, er det regionen der skal sørge for yderligere produkter - også hvis behandlingen varer mere end et år.
Hvis behovet varer mere end ét år efter afsluttet behandling, skal lovforslaget gøre det muligt for kommunen at udlevere kompressionsprodukter. Det samme gælder ved nyt behov, hvor borgeren ikke har været i sygehusbehandling for lidelsen.
Lovforslaget vil være gældende, indtil en ny model for udlevering af hjælpemidler og behandlingsredskaber er implementeret og trådt i kraft som følge af sundhedsreformaftalen.
Lovforslaget vil træde i kraft dagen efter, at det er kommet i Lovtidende.
Nøgleord
Kontakter
Socialministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Partnerskab udgiver afrapportering om vold i nære relationer30.6.2026 14:15:06 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge VIVE udsættes 82.000 kvinder og 43.000 mænd hvert år for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk partnervold, og Justitsministeriet anslår, at der begås mellem 8-11 partnerdrab årligt. Derfor nedsatte den tidligere regering Det Nationale Partnerskab mod vold i nære relationer, som nu er klar med deres afrapportering.
Rapport giver ny viden om partnerdrab i Danmark30.6.2026 06:02:13 CEST | Pressemeddelelse
I rapporten kortlægger VIVE blandt andet, hvad der karakteriserer gerningsmænd og ofre, hvad risikofaktorerne er, og hvordan drabene foregår – og peger samtidig på, hvor forebyggelsen kan styrkes.
Initiativer til de allermest udsatte skal hurtigt ud og virke – værdighedsreformen skal styrkes sideløbende29.6.2026 11:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Socialminister Monika Rubin sender i dag et lovforslag i høring, der skal sikre bedre hjælp til mennesker, som lever på kanten af samfundet. Samtidigt er ministeren i gang med arbejdet, der skal styrke værdighedsreformen.
Socialministeriet har ansat særlige rådgivere27.6.2026 08:05:21 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har ansat Simon Boje Groth og Cecilie Fisker Nielsen som særlige rådgivere for socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin.
Socialministeren klar med lovforslag, der skal slå ned på snyd og svigt på sociale tilbud22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag sender socialminister Monika Rubin et lovforslag i høring, der skal gøre op med kendte metoder til snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffe kommunernes mulighed for i akutte situationer at anvende ikke-godkendte tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum