Ny skov skal beskytte drikkevandet fra Glyngøre Vandværk
7.7.2026 14:38:13 CEST | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Ny skov og natur skal være med til at beskytte drikkevandet i Glyngøre og omegn. Klimaskovfonden har købt en ejendom på 166 hektar på Vilevej, der nu skal omdannes til skov.

Glyngøre Vandværk henter drikkevand til 1200 husstande under marker, der fremover bliver til skov og natur. Klimaskovfonden har nemlig købt en ejendom med 166 hektar for at omdanne jorden til fredskov og dermed vil områdets drikkevand få en varig beskyttelse. Skoven skal nemlig plantes på et område, hvor der indvindes drikkevand fra flere kildepladser, og med skov er det slut med at bruge sprøjtemidler, der risikerer at sive ned til grundvandet.
Derfor har Klimaskovfonden også fået stor opbakning fra Glyngøre Vandværk til projektet. Formand for Glyngøre Vandværk Thorvald Mortensen siger:
”Vi har arbejdet i bestyrelsen i mange år på at finde en løsning, der kan sikre, at vi også har rent drikkevand fra Glyngøre Vandværk i fremtiden. Så vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at indgå et samarbejde med Klimaskovfonden, så der nu kan plantes skov. Det giver en permanent beskyttelse af drikkevandet og samtidig får vi fantastisk ny natur til området,” siger Thorvald Mortensen.
Glyngøre Vandværk har med deres lokalkendskab fået lov at navngive den nye skov, der vil få navnet Fjordskoven. Skoven kommer nemlig til at vokse op midt imellem Sallingsund og Harre Vig i Limfjorden, og navnet understreger, at skoven vil blive en del af fjordlandskabet og også medvirke til at forbedre vandmiljøet i Limfjorden.
En del af en større natursatsning
Ejendommens mange hektar landbrugsjord støder op til det nyetablerede 80 hektar store vådområde, Harre Nor, som Skive Kommune har igangsat for at mindske kvælstofudledningen til Limfjorden. Det projekt forventes afsluttet i juli måned og når Klimaskovfonden overtager ejendommen til oktober, vil de første spadestik til mere skov blive taget.
”Den nye skov vil komme til at indgå i et større sammenhængende naturområde, som har betydning for den økologiske tilstand i Limfjorden. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning og vi er glade for at kunne bidrage til både klimaet, et bedre vandmiljø og ikke mindst renere drikkevand,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.
Skoven bliver en blandet skov med flere end 20 træ- og buskarter og der tages hensyn til både udsigtskiler og fortidsminder i landskabet. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig fond, der ejer arealer midlertidigt mens de omlægges til skov og natur.
Der holdes informationsmøde den 2. september
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder


Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig fond oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Roskilde Festival Gruppen planter skov for byens børn og unge26.6.2026 11:12:09 CEST | Pressemeddelelse
Bassen pumper løs på årets Roskilde Festival, men når festen på Dyrskuepladsen er slut, efterlader festivalen mere end blot tømmermænd og Roskilde-blues. Roskilde Festival Gruppen har nemlig givet bidrag til at skabe et nyt skovlandskab ved Hvalsø.
Din virksomhed kan nemt plante skov lokalt17.6.2026 11:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder ønsker at tage ansvar for klimaet på en måde, der også skaber værdi lokalt. Med et nyt initiativ fra Klimaskovfonden er det nu blevet lettere at bidrage til ny skov i lokalsamfundet og samtidig få en konkret fortælling om virksomhedens indsats.
INIVTATION til pressen: morgenløbere planter træer8.6.2026 17:24:12 CEST | Pressemeddelelse
Når folkemødedeltagerne løber, skal PostNord punge ud. De har nemlig lovet at plante to træer hos Klimaskovfonden for hver kilometer, der tilbagelægges i Allinges bakker i det legendariske morgenløb på Folkemødet.
Danskerne vil gerne betale mere for mindre CO28.6.2026 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vil gerne betale for at give klimaet en hjælpende hånd, hvis de for eksempel rejser med fly. Knap 60 procent er nemlig villige til at betale et klimabidrag, hvis de med sikkerhed ved, at det vil gavne klimaet.
Kirkenes nye skove kan beskytte drikkevand5.6.2026 06:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Når en kirke rejser ny skov på deres jord, kan de samtidig sikre rent drikkevand til lokalområdet. En ny opgørelse fra Klimaskovfonden peger på potentialet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum