Over 32.000 elkunder får ny elleverandør
30.6.2026 13:33:06 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Elnetselskaber har opsagt aftale med flere elhandlere. Elhandlerne kan derfor ikke længere levere el til deres kunder. Energinet skal sikre, at forbrugerne får ny elleverandør. Der er tale om ca 32.500 forbrugere på Sjælland og Lolland-Falster.
Energinet flytter alle elkunder hos elhandelsselskaberne Velkommen A/S (b.energy A/S), Nettopower ApS, Power Fuel A/S og Vedvarende A/S, som er bosiddende i netselskaberne Cerius-Radius’ netområder.
Det betyder, at elkunder i ét af de 4 selskaber, der er bosiddende på Sjælland og Lolland Falster – med undtagelse af Helsingør og Slagelse – bliver flyttet til en anden elleverandør.
Det sker, fordi selskaberne er blevet opsagt af elnetselskaberne Cerius-Radius, som ejer og vedligeholder elnettet i de pågældende områder. Når aftalen mellem et elnetselskab og en elleverandør opsiges, kan elleverandøren ikke længere levere el i netselskabets forsyningsområde.
”En elleverandør skal have en aftale med netselskabet, som ejer elnettet i det område, hvor de vil sælge strøm til forbrugerne. Så når et netselskab opsiger aftalen med en elleverandør, må elleverandøren ikke længere levere el i det område. Vi har i de tilfælde særligt fokus på at sikre, at ingen elforbrugere mister forsyningen af el. Derfor flytter vi efter aftalte processer kunderne væk fra den pågældende elleverandør og over til en ny elleverandør. Alle berørte forbrugere får direkte besked om skiftet fra deres nye elleverandør. Herefter kan forbrugerne vælge at beholde den nye leverandør eller skifte til en tredje,“ siger Martin Lervad Lundø, direktør i Energinet DataHub.
Overførslen af kunder fra de fire elleverandører er sket den 30. juni 2026.
Fordelingen foregår ud fra et fordelingsprincip blandt øvrige elleverandører, som på forhånd har tilkendegivet, at de ønsker at overtage kunder, hvis der opstår konkurser, sager som denne og lign.
I den konkrete sag er der tale om ca. 32.500 af selskabernes kunder, som altså får ny elleverandør, så elforsyningen til forbrugeren kan fortsætte uændret.
Kunderne er efter fordelingen ikke længere bundet af aftalen med den gamle elleverandør.
Hvis der er økonomiske mellemværender mellem de opsagte elleverandører og deres tidligere kunder – for eksempel forudbetalte acontobeløb – er det en sag mellem kunden og den tidligere elleverandør. Energinet har ikke indsigt i disse forhold, og kan derfor ikke hjælpe med eller udtale sig om dem.
FAKTA:
Alle elleverandører er forpligtede til at indgå en standardaftale med netselskabet i alle netområder, hvor de vil levere el.
Netselskabet er berettiget til at ophæve aftalen, hvis elleverandøren væsentligt misligholder sine forpligtelser. Det kan f.eks. være hvis elleverandøren ikke stiller behørig økonomisk sikkerhed over for netselskabet.
I tilfælde af at en aftale bliver ophævet, er Energinet forpligtet til at fordele kunderne på målepunkterne til andre elleverandører for at sikre, at alle fortsat bliver forsynet med el.
Fordelingen sker efter en proces fastsat i Elforsyningsloven.
De berørte kunder i en fordeling vil blive kontaktet direkte af deres nye elleverandør. Kunderne kan herefter vælge, om de ønsker at blive ved den nye elleverandør eller om de ønsker en anden. Dog med en binding hos den nye elleverandør på løbende måned plus én måned.
Energinet kan af kommercielle hensyn ikke oplyse, hvor stor en andel af selskabernes kunder, der bliver fordelt.
De tidligere elleverandører skal inden for 4 uger lave en endelig opgørelse for de kunder, der er blevet fordelt væk fra dem. Hvis kunderne har betalt for meget, for eksempel via aconto betalinger, skal beløbet tilbagebetales. Hvis dette ikke sker, skal kunderne i første omgang klage til elleverandørerne og dernæst eventuelt indbringe klagen for Ankenævnet på Energiområdet.
Du kan læse mere om klageadgang på ankenævnets hjemmeside her: Sådan klager du
Kontakter
PressetelefonEnerginet, Kommunikationsafdeling
Tlf:21779084pressekontakt@energinet.dkOm Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Kabelarbejde på Vejlands Allé forlænges mod øst 23. juni – Artillerivej åbner for trafik inden16.6.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 23. juni udvider Energinet kabelarbejdet på Vejlands Allé på Amager. Næste strækning vil være mellem Center Boulevard og Røde Mellemvej, hvilket kan føre til trængsel især i myldretiden. Inden dette arbejde går i gang, bliver Artillerivej åbnet op for gennemkørende trafik.
Energinet besøger Sydsjælland for at gå i dialog om fremtidens elnet15.6.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 20. juni ruller Energinet ud på Sydsjælland med en infotrailer for at møde borgerne i øjenhøjde og invitere til dialog om behovet for mere elinfrastruktur i Danmark. Traileren besøger Haslev, Vordingborg og Næstved, hvor interesserede kan komme forbi og blive klogere på den grønne omstilling, elnettets udvikling – og hvorfor der bliver brug for flere elmaster og højspændingsstationer i fremtiden.
Artillerivej på Amager forventes at genåbne for gennemkørende trafik i slutningen af juni2.6.2026 14:14:32 CEST | Pressemeddelelse
Energinets entreprenør NCC sætter nu gang i en række tiltag for at blive hurtigere færdig på Artillerivej, som har været spærret for trafik siden marts. Det skal være med til at lette presset på trafikken på Vestamager, og især på Vejlands Allé, hvor Energinets kabelarbejde gik i gang i sidste uge.
Energinet indfører ny model for større tilslutninger og vil først underskrive nye nettilslutningsaftaler til efteråret27.5.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er sket en voldsom stigning i elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet, og det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere. Den 2. marts 2026 indførte Energinet midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. En ny model bliver indført. Projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed.
Kabelarbejde på Øresund til sommer18.5.2026 12:36:01 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren 2026 skifter Energinet 400 kilovolt søkabler i Øresund mellem Danmark og Sverige. Arbejdet betyder perioder med øget aktivitet til søs med arbejdsfartøjer, støttefartøjer og afviserbåde. Andre sejlere bedes holde god afstand til arbejdsområdet af hensyn til egen sikkerhed. Underboringer fra kysten og ud i havbunden er gået i gang i starten af maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum