The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken
10.7.2026 12:10:12 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.

Trafikken over Storebælt lå i andet kvartal stort set på niveau med samme periode sidste år. Samlet steg trafikken med 0,1 procent.
Den mest markante ændring kom i weekenden 20.-21. juni, hvor trafikken steg med 9,7 procent sammenlignet med samme weekend året før. Stigningen faldt sammen med to koncerter med The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Sydfyn.
"Trafikken over Storebælt har været som forventet i 2. kvartal, men store arrangementer kan give mærkbare udsving. Det så vi blandt andet sidste år under Ed Sheerans koncerter, som samlede næsten 100.000 mennesker fra hele landet, og det samme gør sig gældende, når store begivenheder falder sammen," siger Jens Villemoes, pressechef i Sund & Bælt.
I løbet af 2. kvartal har det daglige trafiktal på Storebæltsbroen ligget mellem 36.000 og 46.000 køretøjer i døgnet. Lastbiltrafikken var svagt stigende, mens bustrafikken fortsat lå under niveauet fra sidste år.
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt skaber varige forbindelser og stærkere mobilitet. Med faglig ekspertise og erfaring fra komplekse infrastrukturprojekter udvikler og driver vi fremtidssikrede løsninger, der gør afstande kortere, styrker sammenhængskraften i Danmark og bringer os tættere på Europa.
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 51 54 34 21jvi@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
Sund & Bælt nedsænker næste del af Femern Bælt-tunnelen29.6.2026 11:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu på plads på havbunden ud for Lollands kyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum