TUI satser på Bodrum: Ny direkte rute til Tyrkiets riviera
30.6.2026 08:24:49 CEST | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
Fra 1. juli 2026 kan danskerne flyve direkte fra København til Bodrum med TUI.

Sommeren 2026 bliver det nemmere at komme til Bodrum med TUI, når flyselskabet AJet lancerer en ny direkte rute fra København til Tyrkiets riviera. Destinationen er ideel for, der søger en kombination af luksus, badeliv og afslapning. Akra Didim Resort & Spa er et af de hoteller, der byder sine første gæster velkommen denne sommer.
”Vi er glade for samarbejdet med AJet, der ligesom vi ser et stort vækstpotentiale i Bodrum. Den nye direkte rute fra København gør det langt nemmere for danskerne at opleve en af Middelhavets mest spændende destinationer, og vi mærker allerede en stigende interesse for området,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef i TUI Danmark.
Bodrum har på kort tid udviklet sig til en af Middelhavets mest interessante destinationer og beskrives ofte som Tyrkiets svar på Saint-Tropez og Mykonos. Med sit krystalklare ægæiske hav, hvidkalkede huse, bougainvilleaklædte gyder og et voksende udvalg af prisbelønnede restauranter og eksklusive hoteller tiltrækker destinationen et internationalt og trendbevidst publikum.
Det, der adskiller Bodrum fra mange andre tyrkiske rejsemål, er kombinationen af sofistikeret livsstil og ægte lokal charme, hvor gastronomi, kultur og et afslappet middelhavstempo mødes i naturskønne omgivelser. Den velkendte marina har gjort byen til et naturligt mødested for internationale yachter, mens traditionelle gulet-både giver mulighed for at opdage den dramatiske kystlinje og dens beskyttede vige fra havet. Vil man udvide rejsen yderligere, er der også mulighed for dagsture til den græske ø Kos.
Akra Didim Resort & Spa – nyt premiumresort ved Det Ægæiske Hav
I april 2026 åbnede Akra Didim Resort & Spa i Didim langs Bodrumkysten, et område kendt for sin rige historie og smukke strande. Hotellet, der indgår i TUI Groups hotelportefølje, tilbyder 359 værelser og suiter i forskellige kategorier, inklusive boliger med privat pool eller jacuzzi samt de eksklusive Priene Houses til både par og familier.
Med fokus på gastronomi, afslapning og aktive oplevelser kombinerer Akra Didim Resort & Spa moderne komfort med den afslappede livsstil ved Det Ægæiske Hav. Hotellet har åbent året rundt og byder gæster velkommen i alle sæsoner.
For rejsende, der vil have en aktiv ferie og nærhed til Bodrum by, er TUI MAGIC LIFE Bodrum et populært alternativ med sit store sports- og træningsudbud, attraktive beliggenhed direkte på stranden og All Inclusive.
Fakta om rejserne til Bodrum:
- Pakkerejser med rutefly til Bodrumkysten. Direkte fly fra København-Kastrup med AJet, et af Tyrkiets førende lavprisflyselskaber, med start den 1. juli 2026.
- Vælg rejselængde på 1, 2 eller 3 uger.
- Rejserne kan bookes nu på tui.dk og i TUI-appen.


Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkBilleder
Om TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen REJS og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Danskernes rejselyst stiger op til sommeren16.6.2026 08:40:50 CEST | Pressemeddelelse
Ny nordisk undersøgelse: 55 procent af danskerne planlægger en ferie uden for Norden – flere end sidste år. Men mange venter med at booke.
Stadig flere vælger hotel med bæredygtighedscertificering9.6.2026 12:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af TUI-gæster på bæredygtighedscertificerede hoteller er steget med over 40 procent på to år.
Her er Italiens 60 mest populære småbyer1.6.2026 16:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Mens Rom og Venedig stadig topper de klassiske rejselister, viser søgedata, at danskere og resten af Europa i stigende grad jagter Italiens charmerende småbyer.
TUI lancerer kulinarisk hotelkollektion til madglade rejsende22.5.2026 08:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Dine & Discover-kollektion samler seks premium-hoteller, hvor maden er en hovedingrediens i ferien.
TUI lancerer globalt loyalitetsprogram med pilot i Danmark19.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TUI Smiles Rewards Club giver danske kunder adgang til medlemsfordele, eksklusive tilbud og belønninger på tværs af fly, hoteller, pakkerejser, krydstogter og oplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
