L&F om ny prognose for kvælstofreduktioner: “Nu er forvirringen total”

En ny prognose fra de danske myndigheder vender op og ned på det indsatsbehov, som 23 lokale treparter ellers har arbejdet ud fra på kvælstofområdet.

Flere områder i Danmark går fra at skulle levere massive kvælstofreduktioner til at gå fri, ligesom andre områder oplever det stik modsatte ifølge beregninger fra SEGES Innovation, der har regnet på myndighedernes nye prognose.

Landbrug & Fødevarer har flere gange advaret mod, at kvælstofreguleringen hviler på et yderst usikkert fagligt grundlag, og den nye prognose understreger netop det.

-Vi gør alt, hvad vi kan for at levere ude i de lokale treparter. Men forvirringen er desværre total, og kvælstofreguleringen virker efterhånden mere omskiftelig end det danske sommervejr. Vi ser nu områder, hvor de lokale treparter har kæmpet hårdt for at nå deres mål for kvælstofreduktion, men hvor områderne nu ikke længere vurderes at have et behov for reduktioner. Samtidig er billedet det modsatte andre steder.
Det er useriøst og en uanstændig behandling af de danske lodsejere. Derfor bør politikere og myndigheder nu stoppe op, trække vejret og få regnet ordentligt på tingene, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Flere områder får med den nye prognose vendt op og ned på deres kvælstofkrav. Det gælder eksempelvis meget store landbrugsområder ud for Vadehavet ved Lister Dyb, der indtil for få dage siden ikke skulle levere kvælstofreduktioner. Men med den nye prognose peger det i retning af, at reguleringen bliver sat op til det maksimale med enormt kort varsel.

Omvendt har man ved den nordlige del af Isefjord på Sjælland lavet omlægningsplaner for at skabe reduktioner af kvælstof, men i den nye prognose findes der ikke længere et stort behov for at mindske udledningen.

-Hvis ikke det her var så alvorligt, så var det til at grine af. Men faktum er desværre, at man politisk spilder både samfundets penge og lodsejernes tid. Omkring Isefjord har der været massive indsatser, og der er lagt utallige arbejdstimer hos kommuner og lodsejere i at planlægge og igangsætte jordomlægning, vådområder og meget andet.
Nu siger den nye prognose fra myndighederne så, at reduktionsbehovet er minimalt. Hvad vil regeringen sige til kommunen og de mange lodsejere, som har spillet ind med jord til ordningerne, og hvordan kan man som lodsejer have tillid til den videre proces, spørger Søren Søndergaard.

Hvis den nye prognose står til troende, er mange omlægningsplaner spildt arbejde. I stedet skulle omlægningsindsatserne have været igangsat andre steder.

-Prognosen er uhyggelig læsning for lodsejere på eksempelvis Bornholm eller ved Vadehavet. Her har der ikke været adgang til omlægningsprojekter eller puljer, fordi data har vist, at alt var i orden. Nu er billedet vendt til, at det er de områder, der har behov for store indsatser. Det viser, hvor usikre data myndighederne arbejder med, og man kan undre sig over, at vi som samfund ikke bruger tid på at skaffe solide data og sikre et stærkt fagligt grundlag, inden vi beder lodsejere om at sælge jord, omlægge eller lægge store områder brak, siger Søren Søndergaard.

Han har en klar opfordring til regeringen.

-Regeringen bør rejse en tur rundt til de berørte lodsejere og kommuner for at høre deres historier. Der er simpelthen brug for, at det politiske Danmark forholder sig til den enkelte i stedet for at gentage de gammelkendte talelinjer om, at landmanden ved præcis, hvad han eller hun skal gøre, siger han.

Landbrug & Fødevarer har flere gange advaret om, at det faglige grundlag var tyndt, at data var usikre, og at store ændringer kunne ske, men formanden er alligevel overrasket over omfanget.

-At der over natten ser ud til at ske så store forandringer, er meget ildevarslende. Det viser, at myndighederne er på glat is, og det bør man tage den politiske konsekvens af og udskyde reguleringen, indtil myndighederne har deres data og faglige grundlag på plads, som oprindeligt aftalt i trepartsaftalen, siger Søren Søndergaard.

Den nye, foreløbige prognose viser, at 25 pct. af det dyrkede areal får hårdere regulering, og 15 pct. får en mere lempelig regulering.
Dermed bliver i alt 40 pct. af det dyrkede areal i Danmark påvirket.