Aarhus Airport forbedrede drift og indtjening i 2025 - og byder flere og flere rejsende velkommen
30.6.2026 14:47:00 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse
Aarhus Airport forbedrede i 2025 både drift og indtjening i tråd med forventningerne. De seneste års investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter har styrket lufthavnens kommercielle grundlag - og bidraget til et øget antal passagerer og en forbedring af årets resultat.

Aarhus Airport kan se tilbage på et 2025, hvor både drift og indtjening udviklede sig i overensstemmelse med forventningerne. Efter flere investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter begynder effekten nu at slå igennem i den daglige drift. Lufthavnen leverede et markant løft i EBITDA, som steg fra -42,9 mio. kr. i 2024 til -1,1 mio. kr. i 2025. Resultatet afspejler en generel forbedring af indtjeningen på tværs af lufthavnens forretningsområder, men er herudover også påvirket med 27,2 mio. kr. fra salget af baneanlægget til Forsvaret.
Bruttofortjenesten steg fra 25,8 mio. kr. til 72,3 mio. kr., og passagertallet voksede til over 525.000 i 2025. Det svarer til en passagerstigning på 3,4 % sammenlignet med året før. Den stabile fremgang i trafikken viser, at lufthavnens moderniseringer og forbedrede kundeoplevelse har haft en positiv effekt på både eksisterende og nye rejsende.
En moderne lufthavn
De seneste års investeringer har transformeret Aarhus Airport til en moderne lufthavn af international standard. Den nye terminal, det nye lufthavnshotel og de udvidede parkeringsarealer har skabt et stærkt fundament for at tiltrække nye ruter og samarbejdspartnere - og det har båret frugt. Arbejdet med at udvide rutenetværket fortsatte i 2025, og interessen fra fly- og charterselskaber er fortsat stigende. Den tendens er yderligere styrket i 2026.
Ved udgangen af 2025 indgik Aarhus Airport en aftale med Forsvaret omkring baneanlægget, som har styrket likviditeten. Ultimo 2025 udgjorde de likvide beholdninger 70,1 mio. kr. mod 0,5 mio. kr. året før.
“Vi ser tydelige resultater af investeringerne i Aarhus Airport i form af økonomisk forbedring og stabil vækst i passagertrafikken. Vores fokus er fortsat at udvikle lufthavnen ansvarligt og målrettet, så vi kan understøtte regionens stigende behov og skabe et stærkere knudepunkt for infrastruktur i de kommende år.”
Lotta Sandsgaard, administrerende direktør, Aarhus Airport
Aarhus Airport fastholder vækstambitionerne og forventer en samlet vækst i passagertrafikken i 2026.
Nøgleord
Kontakter
Nikolaj BlumensaatMarketing- og KommunikationschefAarhus Airport A/S
Tlf:+45 30 32 56 70nbl@aar.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Væksten fortsætter: I juni åbner to nye direkte ruter fra Aarhus Airport1.6.2026 20:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport fortsætter med at levere positive nyheder og afslutter maj 2026 med en passagervækst på +10,7% sammenlignet med året før. Samtidig åbner lufthavnen to nye direkte ruter, når den allerede 2. juni sender det første fly fra Ryanair afsted mod Katowice i Polen - og 15. juni sender det første fly fra Aegean og Apollo Rejser mod solskinsdestinationen Kreta.
Fjerde måned med tocifret vækst: Aarhus Airport udvider med en af Nordens største charterselskaber1.5.2026 12:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport fortsætter sin fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst. +15% blev resultatet i april 2026 sammenlignet med året før. Det sker i en periode, hvor fly- og rejseselskaber tilføjer kapacitet til glæde og gavn for de rejsende. Norwegian og Ryanair har øget kapaciteten til europæiske storbyer og feriefavoritter, og senest har Apollo Rejser meldt sig på banen.
Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.1.4.2026 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.
Apollo lander i Aarhus Airport: Igen flere rejsemuligheder for Midt- og Østjylland30.3.2026 09:57:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med Apollo kan Aarhus Airport nu løfte sløret for endnu en stærk udvidelse af sommerprogrammet: For første gang i lufthavnens og rejsebureauets historie åbner Apollo en direkte rute fra Aarhus Airport. Destinationen er Kreta: Et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum