Nye regler gør det lettere for elever og lærlinge at tage deres oplæring i udlandet

30.6.2026 06:00:00 CEST | ATP | Nyhed

Del

Fra 1. juli 2026 bliver det lettere for elever og lærlinge at få international arbejdserfaring som en del af deres erhvervsuddannelse.

Fremover kan elever og lærlinge få et månedligt tilskud til ophold i udlandet, som erstatter en række tidligere tilskud. Det betyder, at elever og lærlinge slipper for at holde styr på kvitteringer og omfattende dokumentation. Samtidig får de bedre overblik over økonomien i en ny selvbetjening, der er designet til unge og som nemt kan bruges fra mobilen.

“Vi har brug for, at flere unge oplever, at en erhvervsuddannelse også kan åbne døre til verden uden for Danmark. Unge, der tager på oplæring i udlandet, kommer ofte hjem med mere end bare erfaring fra en anden arbejdsplads. De kommer hjem med større selvstændighed, nye faglige perspektiver og en bedre forståelse for andre måder at arbejde på. Det er en gevinst for både den enkelte og for virksomhederne,” siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Med de nye regler får virksomhederne samtidig mindre administration, når de vil sende elever og lærlinge til udlandet.

”Danmark har brug for dygtige erhvervsuddannede, og elever med bredde og perspektiv er særligt efterspurgte. Mange virksomheder arbejder på tværs af landegrænser. Derfor er det vigtigt, at de kan tiltrække og udvikle talenter med internationalt udsyn. For virksomheder kan spørgsmålet om let eller bøvlet administration være afgørende for, om man sender en lærling afsted eller lader være”, siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Aftaler om oplæring i udlandet, der starter 1. juli 2026 eller senere, skal oprettes i en ny selvbetjeningsløsning på Virk.dk. Herefter søger eleven eller lærlingen selv om tilskud til ophold på borger.dk. Tilskuddet administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hos ATP.

”Vi arbejder løbende med at bidrage til regelforenkling, effektivisering og byrdelettelser for arbejdsgivere og borgere. Den nye løsning er et godt eksempel på det: Opgaven bliver mere enkel for virksomhederne, samtidig med at elever og lærlinge får en mere overskuelig og mobilvenlig selvbetjening,” siger Maria Damborg Hald, koncerndirektør i ATP med ansvaret for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Fakta: Sådan bliver det lettere

  • Økonomisk overblik: Eleven eller lærlingen kan se, hvor meget de kan få i tilskud, mens de er i udlandet.
  • Mindre dokumentation: Ét månedligt tilskud erstatter flere tidligere tilskud og reducerer behovet for kvitteringer.
  • Enklere digital forløb: Aftalen oprettes på Virk.dk, og eleven eller lærlingen søger og følger sit tilskud på borger.dk.
  • Mobilvenlig selvbetjening: Løsningen er designet til unge og kan nemt bruges fra mobilen.

Fakta: Sådan er mulighederne for tilskud

Elever og lærlinge, der skal i oplæring i udlandet, kan fra den 1. juli 2026 søge om tre typer tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB):  

  1. Rejsehjælp til samtale: dækker rejseudgifter for elever eller lærlinge, der skal til jobsamtale eller prøveoplæring hos en arbejdsgiver i udlandet.   
  2. Tilskud til ophold: et månedligt tilskud under oplæringen i udlandet. Eleven eller lærlingen bestemmer selv, hvad de vil bruge pengene til, men det kan fx være til at betale rejseudgifter, husleje, vacciner og forsikringer osv. Hver måned skal de svare på, om de stadig er i oplæring for at få tilskuddet. 
  1. Løn for skoledage: et tilskud til elever og lærlinge, der skal hjem på skole i Danmark under deres oplæring i udlandet og ikke har en dansk læreplads.

Læs mere på Borger.dk/aub-oplaering-udlandet

Kontakter

Links

ATP Koncernen løser opgaver for stort set alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med 5,8 millioner medlemmer og en pensionsformue på 694 mia. kr. (pr. 31/12 2025). Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af velfærds- og sikringsydelser for over 360 mia. kr. til flere end 3 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye