Danske Spil A/S

Vinder millioner i Lotto: ”Kører trækningen igen og igen på min telefon”

20.7.2026 08:59:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Del

En midtjysk mand, der for nyligt vandt 5.000.000 i Lotto har fundet en smart metode til at bevare vinder-fornemmelsen. Han klikker bare på ’se trækning’ på sin Danske Spil app, igen og igen og igen...

Ville du ryste på hænderne, hvis du havde vundet 5.000.000 i Lotto?
Ville du ryste på hænderne, hvis du havde vundet 5.000.000 i Lotto?

Prøv at lukke øjnene og forestil dig, hvordan det føles at vinde 5.000.000 kroner i Lotto – det er helt sikkert en dejlig følelse. Det kan en midtjysk mand godt bekræfte: Han havde for ganske nyligt syv rigtige i Lotto, hvilket sikrede ham 5.000.000 kroner, og han render stadig rundt med den dejlige følelse i lommen.

I første omgang var han ikke sikker på, at han rent faktisk havde vundet, selv om skærmen på mobiltelefonen viste det flotte beløb med store, grønne tal – så for at være helt sikker tændte manden sin computer og printede en større udgave af kuponen ud – så var der ekstra god plads til at sætte ringe om tallene på kuponen.

Og lige da manden havde konstateret, at der på en af rækkerne STADIG var syv rigtige, ringede hans telefon.

”Tallene passede, og så ringede Lars fra Danske Spil. Jeg spurgte ham for sjov, om han ringede fordi han kunne se, at jeg lige havde printet kuponen, men han forklarede, at det ikke var derfor: Han ringede for at fortælle mig, at jeg havde vundet fem millioner. Og det er jo godt nok mange penge, men ikke så mange, at man går i panik,” forsikrer manden, som ikke mere er i tvivl om sit held. Især ikke fordi han til hver en tid kan hive mobiltelefonen frem, hvis han lige vil være helt sikker.

”Kuponen bliver ved med at stå der inde under ’afsluttet’, så jeg kan køre trækningen igen og igen på min telefon. Det har jeg da gjort et par gange eller tre,” fortæller han med et grin.

Det er også sådan, han har fortalt til børn og børnebørn, at han har vundet den store gevinst i Lotto.

”Så går jeg ind i min app og kører trækningen igen. Så kan de se, at der bliver ved med at komme tal. Så spærrer de øjnene op, må jeg bare sige,” fortæller han. 

Den nyslåede millionær, der i øvrigt er nummer 3.992 i Danmark, der er blevet millionær på Lotto, hører til i den beskedne ende. Han overvejer at opgradere sin og konens bil til en ny model, der udelukkende kører på strøm.

”Men ellers kører dagligdagen, som den har kørt hele tiden. Det kan da god være, at vi vil tage et weekendophold eller to mere end vi plejer. Der er mange steder i Danmark, vi ikke har set. Det kan også være, at vi lige steger et stykke kød på grillen og drikker lidt rødvin. Og så har vi også snakket om, at vi skal ofre lidt på de der børn og børnebørn. De forventer det ikke, men de vil nok heller ikke have noget imod det,” siger han og tilføjer, at de voksne børn sådan set allerede har fået, hvad de må få ifølge skattereglerne.

”De må jo få lidt igen til næste år – hvis jeg altså ikke har bruge dem alle inden da…,” siger han med et skælmsk grin og tilføjer så:

”Det har jeg nok ikke…”

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye